I 144 år havde eleverne ’Sang’ på skoleskemaet. Så kom 17 år, hvor der stod ’Sang (musik)’, og først i 1975 kom der til at stå ’Musik’. Det kan virke som en lille ændring, for alle ved jo, at man også synger i musik, men flere kræfter omkring faget peger på, at der bliver sunget mindre og mindre i skolen, og at fagets navn faktisk har en betydning.

”Jeg tror stadig, de fleste musiktimer starter med en sang, og at lærerne stadig synger en del med børnene. Men jeg kan selv mærke, at jeg bruger for meget krudt på sammenspil. Vi har i mange år gjort alt, hvad vi kunne for at få hele skoleklasser til at spille sammen, så indholdsområderne i musikfaget er lige så stille blevet mere og mere skævt fordelt”, siger formand for Musiklærerforeningen Karen Johansen.

En ekspertgruppe er lige nu i gang med at blive enige om en skabelon for de nye fagplaner til folkeskolen, og derfra skal faggrupper i gang med at skrive de konkrete planer for hvert fag.

”Jeg er bekymret for, om sang kan blive skrevet helt ud af de nye læreplaner. Det er så implicit for os musiklærere, at musik indeholder alle fagområder. Men med det nye læreplansarbejde, hvor vi ikke ved, hvordan planerne kommer til at se ud, vil vi opfordre til, at man tydeliggør den vigtige sangdel ved simpelthen at kalde faget ’sang og musik’”, siger Karen Johansen.

Digitalt indfødte ser musik som en forbrugsvare

Den holdning deler Karen Johansen med leder af Enhed for Sangforskning og formidler ved Videncenter for Sang på Sangens Hus, seniorforsker Lea Wierød Borcak.

”Vi er efterhånden nogle stykker, der mener, at tiden er moden til et navneskift for musikfaget, der bedre afspejler sangens vigtighed i skolen og for børn. Da faget skiftede navn i 1975 var det indlysende, at sang spillede en helt central rolle i musikfaget. Det er det ikke længere i dag”, siger hun.

Lea Wierød Borcak ser, at sammenspil og musiklytning er kommet til at fylde mere og mere i musik på bekostning af sang.

”Samtidig er den digitalt indfødte generation i højere og højere grad vant til, at musik er en forbrugsvare og ikke noget, man selv skal producere. Det truer også den aktive sang”, siger hun.

Stod det til Lea Wierød Borcak skulle sang være naturligt i alle fag, fordi det gør meget for børns udvikling. Både i forhold til for eksempel at styrke sprogindlæring gennem arbejdet med teksterne, og mest af alt fordi det er en af en mest velegnede måde at skabe en følelse af fællesskab.

Prøven har også fokus på samspil

Censorrapporterne fra læreruddannelsen har gennem flere år peget på, at de musiklærerstuderende mangler kompetencer i sang, og ved den nye bekendtgørelse for valgfag var sang ikke indeholdt som ord. Det blev så ændret efter et høringssvar fra Musiklærerforeningen.

I valgfaget musik og særligt i den afsluttende prøve er der stort fokus på sammenspil, hvilket også kan påvirke, hvor meget der bliver sunget i faget.

Musik

En skole, hvor sangen er i fokus hver eneste dag

”Fokus på samspil i prøven er en af de ting vi virkelig gerne vil have evalueret. Vi ved også, at musiklærerne har forskellige kompetencer og ved at kalde faget 'sang og musik’ vil man imødekomme de musiklærere, som synger rigtig meget med børn og som i mindre grad har kompetencer i samspil”, siger Karen Johansen. Optimalt så hun musik som et tolærerfag ligesom håndværk og design. Så man nogle steder kunne have en lærer, der er stærk i sang, og en der er stærk i samspil.