Sankt Annæ Gymnasiums grundskole er en kommunal folkeskole i København. Men den begynder først
i 3. klasse, og for at komme ind skal man til en sangoptagelsesprøve. Og så
skal man være klar til at have timer i sang, hørelære og kor på skemaet de
fleste af ugens dage. Sådan har det været, siden skolen blev oprettet særligt
til Københavns Drengekor i 1929. Fra 1974 åbnede skolen også for piger, så i år
fejrer skolen 50 års-jubilæum for pigekoret med stor festivitas og selvfølgelig
masser af sang.
Anne-Terese Sales, som underviser skolens pigekor, er ikke i
tvivl om, at det giver eleverne en masse godt at have så meget sang på skemaet.
”Jeg oplever, at det giver dem mange forskellige ting. Rent
fagligt giver det dannelse og en forståelse af vores kulturarv. Der er en masse
viden, der går tabt, hvis vi ikke lærer børnene Carl Nielsens melodier eller de
store danske digteres tekster. Det er gratis viden, som er nem at gå til. Spørger
du mig, burde det fylde i alle folkeskoler”, siger chefdirigenten.
Oveni kommer trivselsgevinsterne.
”At synge er en måde at stå ved dig selv og lære dig selv og
din krop at kende. Og det er et gratis instrument, du kan tage med dig overalt
og altid har hos dig. Samtidig er der alt det fysiske. Rigtigt meget stress
handler om dårlig vejrtrækning, og sang giver et sundt åndedræt. Det er også et
frirum i en travl hverdag, hvor de ikke skal tage stilling til en masse og hvor
de kan slippe det individuelle og få lov til at være en del af noget større”.
Hårdt,
men hyggeligt
Viola og Sonja er begge 14 år og går i 8.v på skolen. De kommer
begge fra andre skoler, som de ikke var glade for at gå i, og de kan tydeligt
huske optagelsesprøven, men ikke som noget ubehageligt.
”Min mor havde hørt godt om skolen, og syntes, jeg skulle
prøve at gå til optagelsesprøve. Jeg kan huske, at jeg syntes det var meget
skræmmende til at starte med. Jeg gik i skolekor på min gamle skole, men jeg
havde aldrig sunget solo for nogen. Men så mødte jeg vores sanglærer i de
mindre klasser, Karna, og hun var virkelig fed. Hun havde bare et kæmpe smil og
hun fik mig til at slappe helt af, og så var det bare hyggeligt og nemt”,
fortæller Viola.
Sonja gik til kor, og hendes sanglærere havde sagt, at hun sang
rigtigt godt, så hun og hendes mor flyttede, og hun alligevel skulle skifte
skole, tog hun til optagelsesprøve i 2. klasse. Hun var først lidt nervøs, men
så mødte hun en anden pige under opvarmningen.
”Vi fjollede rigtigt meget, så det blev en rigtigt sjov
optagelsesprøve i stedet for skræmmende”, fortæller hun.
Nu hvor de går i 8. klasse, har de fem lektioners sang om
ugen og nogle gange prøver efter skole. Særligt op til højtider eller nu op til jubilæumsfejringen er der mange eftermiddagsprøver, fortæller de.
”Vi har meget sang, og det kan godt være hårdt at
koncentrere sig og gå i dybden med en sang i så lang tid. Men lærerne er vildt
gode til at håndtere det, og vi får pauser og snacks”, fortæller Sonja.
Viola fortæller også, at til jul kan man næsten miste
julestemningen, fordi man ikke har tid til at gå på Strøget med vennerne, men
på den anden side kommer man i julestemning af at synge så mange julesange.
”Det kan både være lidt stressende, men også megahyggeligt,
fordi vi er sammen med alle vores veninder. Og jo mere vi synger sammen, jo
tættere et forhold får vi, også på tværs af klasserne”, fortæller Viola. Og de
er enige om, at det er langt bedre godt end skidt med så meget sang.
”Det er rigtigt hyggeligt at gå her. Vi har et godt
sammenhold. Vi synger sammen med 9. og til næste år 8. klase. Så vi har også mange
gode venskaber på tværs af klasserne. Og her er en meget bedre stemning end på
min gamle skole”, fortæller Sonja.
Deres venner fra andre skoler tror tit, at det er en
privatskole, de går på, fordi den er særlig med så meget sang, og fordi de har
koret, som de tager på ture med. Og selv om de to piger selv elsker at have så
meget sang, er de ikke sikre på, at det nødvendigvis vil være en god ide at
have så meget på alle andre skoler.
”For os er det vigtigt, men hvis man ikke har en stor
lidenskab for at synge, så tror jeg altså ikke det er fedt med så meget sang. På
gamle skole sang vi morgensang, men det gav ikke fællesskab. Bare fordi man synger
en sang sammen betyder det ikke, at man lærer hinanden at kende. Men ser måske
dem fra de andre klasser oftere, men du taler jo ikke sammen, når du synger”,
siger Viola. Og Sonja er enig:
”Jeg tror, der er stor forskel på, om man bliver tvunget til
at synge, eller om man selv har taget et valg, som vi har. Og selv her er det
altså overhovedet ikke alle, der er vilde med det hele tiden”.
Så fint at se de tidligere elever
Anne-Terese Sales kan sagtens genkende pigerne udsagn om, at
ikke alle elsker det hele tiden. I modsætning til et kor, hvor børn selv vælger
at komme i deres fritid, så er det her en del af skolen, og dermed er der også
tidspunkt, hvor eleverne måske er trætte eller uoplagte.
Men på den lange bane er hun helt sikker på, at det giver et
stort sammenhold, og det blev hun i den grad bekræftet i, da hun i sidste måned
stod for skolens store jubilæumsfejring af pigekoret, hvor 250 tidligere
elevere mødte op og sang sammen med de 140 nuværende elever i pigekoret.
”Rent musikalt og personligt var det helt fantastisk givende
for mig at høre næsten 400 sangere, som alle har været gennem den samme sangskole.
Og som underviser var det ekstremt tilfredsstillende at opleve de tidligere elevers
tilhørsforhold og stolthed. De var tydelige berørte og glade over gensynet. Det
giver jo mig en oplevelse af, at vi har fat i lange ende og gør noget rigtigt
med kræve noget af eleverne og give dem sangglæde. Det varer tydeligt hele
livet”.
Og for de Sonja og Viola var det også et særligt møde med de
tidligere elever.
”Det var så smukt at se dem møde deres gamle veninder og
snakke. Det håber jeg også, vi kommer til til 75- eller 100-års-jubilæet, siger
Sonja. Og Viola er med.
”Det var virkelig sødt at se dem, der havde gået her helt
fra starten. Man kunne virkelig spejle sig i dem. Hvis det var en selv, der var
væk fra koret, og så kom tilbage så mange år efter og mødte veninderne igen, det
tror jeg kunne være ret magisk”.
