Det er nok de færreste tysklærere og andre med stor interesse for det tyske sprog, der ikke har læst eller hørt om artiklen på folkeskolen.dk, hvor en lærer foreslår at fjerne faget tysk fra skemaet for at give plads til kortere skoledage.

Artiklen har fået et væld af lærere, politikere, mediefolk, eksperter og erhvervsfolk til tasterne i forsvaret for tysk på elevernes skoleskemaer. Og artiklen er nu også anledningen til, at Venstres Ellen Trane Nørby og Ulla Tørnæs kalder både undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i samråd.

Her skal de to ministre redegøre for, om regeringen har planer om at skrive en ny, national sprogstrategi som opfølgning på den strategi, som den tidligere VLAK-regering lancerede tilbage i 2017.

V: Brug for generel styrkelse af sprogene

Tidligere undervisningsminister og partiets nuværende ordfører på området Ellen Trane Nørby var selv en af de mange, der på Facebook argumenterede for at styrke tysk i stedet for at aflive faget. Og nu bruger hun artiklen til at sætte fokus på en generel styrkelse af sprogene i folkeskolen og resten af uddannelsessystemet.

"Vi skal have styrket de sproglige kompetencer i det danske samfund. Det kræver, at vi ser på alle niveauer i fødekæden, og derfor er det behov for en samlet strategi. Det var også baggrunden for, at vi lavede en sprogstrategi, da vi sad i regeringen, der blev bakket op af nærmest samtlige eksperter", siger hun.

Lærerne: Reformen svækkede vores fag

Ifølge hende er artiklen en oplagt anledning til at slå et slag for behovet for en ny sprogstrategi.

"Det er en sag, vi løbende har løftet, og foranlediget af jeres artikel var der en anledning til et samråd. Rigtigt meget har stået i coronaens tegn gennem en længere tid, men nu kan vi begynde at fokusere på det her igen og finde ud af, om regeringen overhovedet har nogle ambitioner på området og i så fald hvilke".

Strategi skal indeholde midler

Ifølge Ellen Trane Nørby er nogle af de største sproglige udfordringer på grundskoleniveau, at langt størstedelen af eleverne ikke står med et reelt tilvalg af sprogene.

"Der er behov for, at man på grundskoleniveau skaber et aktivt valg for eleverne, så deres sprogfag bliver et tilvalg. Lige nu er der alt for mange skoler, hvor elever bare automatisk får tysk, fordi skolen ikke tilbyder fransk. Det kræver, at vi har flere lærerkræfter med de rette sprogkompetencer. I den seneste gymnasiereform indførte vi spansk som fortsætterfag. Men det kræver så også, at man rent faktisk kan have spansk i grundskolen, og det kræver så, at der er lærere i folkeskolen, der kan undervise i faget. Så der skal sættes ind alle steder i fødekæden".

Sproglærere: "Sprogfagene er umulige sidst på dagen" 

VLAK-regeringens sprogstrategi satte 100 millioner af til styrkelse af sprogene i uddannelsessystemet, hvoraf de 99 millioner gik til etableringen af det nationale center for fremmedsprog.

Hvad vil være næste skridt i forhold til en ny sprogstrategi?

"Der er mange skridt. For det første skal der noget økonomi til, og så ligger der flere anbefalinger fra den arbejdsgruppe, vi nedsatte. Dem kunne man fint vække til live, og det er den diskussion, vi håber at få på samrådet", siger Ellen Trane Nørby.

Det helt store overblik: Sådan står det til med sprogene i uddannelsessystemet 

Tilbage i november fremsatte Venstre også et beslutningsforslag om at pålægge regeringen at lave en ny Tysklandsstrategi. Ifølge Ellen Trane Nørby pågår der netop nu forhandlinger om, hvad sådan en strategi skal bestå af.

"Her har vi et flertal udenom regeringen, så der foregår nogle forhandlinger i forhold til, hvordan en strategi konkret skal se ud. For os handler om det helt klart om, at det bliver konkret, og at der reelt set bliver sat noget i gang, som er en reel opfølgning til strategi, vi vedtog, da vi sad i regering".

Tysklærerforeningen: Ny strategi er ikke nok

I Tysklærerforeningen for Grundskolen glæder næstformand Carl Kinze sig over udsigten til en politisk diskussion af en mulig styrkelse af sprogene i folkeskolen. Ifølge ham er der dog brug for en langt mere ambitiøs plan end den seneste sprogstrategi, hvis det reelt skal styrke sprogene.

"Der er brug for en milliardinvestering, hvis vi skal styrke tysk og fransk i skolen. En strategi er ikke nok, der skal være tale om en finansieret udviklingsplan, som giver massiv støtte til både læreres og elevers ophold i autentiske udenlandske sprogmiljøer, mindre sproghold og tolærer-ordninger for bare at nævne nogle enkle tiltag. Og der er brug for mange nye veluddannede sproglærere og efteruddannelse af de nuværende sproglærere", siger han.

Blog: Du kan langt mere end mange lærere! 

Carl Kinze håber på, at de store arbejdsgiverorganisationer Dansk Erhverv og Dansk Industri også vil tage en stor del i den offentlige debat om en styrkelse af sprogfagene.

"Når det er lykkes at styrke Stem-fagene, er det jo netop, fordi det lykkedes Dansk Erhverv og Dansk Industri at banke tilstrækkelig i bordet og krævede, at man politisk fandt pengene".

Blog:  Sprogmilliard nu eller snarligt farvel til sproglig mangfoldighed

Samrådet er planlagt til den 29. april.