Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Jeg kan ikke undgå at blive lidt provokeret på vegne af mine lærerkollegaer, når tanken om, hvorvidt skolen skal dække alt, melder sig. 

Diskussionen drejer sig ikke kun om de faglige kompetencer, men også om detaljeret viden - som at have fuldstændig styr på hvert eneste element i det periodiske system, samtidig med at man skal kende hele menneskets evolution og differentiere det i forhold til de forskellige geologiske tidsaldre, hvor atmosfærens sammensætning og fx CO2-niveau var anderledes end i dag. 

Heldigvis fastsætter Fælles Mål nogle overordnede retningslinjer for, hvilke emner skolen kan arbejde med, og hvilke kompetencer eleverne skal opnå i deres skoletid. Dette giver skolerne frihed til at vælge faglige områder, som de kan dykke ned i på de begrænsede ugentlige timer. 

Dog betyder det også, at der er utallige spændende områder inden for naturvidenskaben, som desværre ikke kan udforskes. Skolerne kan ikke nå det hele, men mine kollegaer yder deres yderste for at gøre de få timer så inspirerende og lærerige som muligt. 

Umuligt for skoler at dække alt

Målet er at give eleverne den bedst mulige naturfaglige dannelse. Heldigvis er naturfaglig dannelse ikke begrænset til skolen alene. Det handler om at have kendskab til naturvidenskabelige ideer og metoder, som kan udvikle barnets evne til at vurdere virkeligheden. Dette indlæg opfordrer ikke til at "overdrage" ansvaret for naturfaglig dannelse til eksterne læringsmiljøer, men opfordrer snarere til samarbejde mellem skoler og eksterne læringsmiljøer. 

Målet er at lette noget af presset på skolerne om at skulle dække alt. Eksterne læringsmiljøer som museer har i årevis delt byrden ved at skabe interesse gennem deres udstillinger og temaer, og de har bidraget til at engagere borgerne i naturfaglige emner. Videnskabsklubben tilbyder naturvidenskabelige forløb, hvor gymnasieelever fungerer som mentorer for yngre børn i fritiden gennem syv uger. Dette koncept vækker børnenes interesse ved hjælp af praktiske eksperimenter, undersøgelsesbaseret læring og opnåelige rollemodeller. 

Både denne form for eksterne læringsmiljøer og museer kan inspirere børn til at udforske særlige videnskabelige områder, som de senere kan integrere i deres skoleundervisning. Hvorfor ikke fremme samarbejdet mellem grundskoler og eksterne læringsmiljøer? 

Det behøver ikke at ske i skoletiden, men det handler om at reklamere for og gøre opmærksom på, at disse tilbud findes og er tilgængelige for alle. 

Vi behøver ikke at være bange for differentiering og undlade at informere om disse muligheder, blot fordi nogle måske ikke har adgang eller interesse. Det er umuligt for skolerne at dække alt, og det er heller ikke deres rolle i samfundet.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk