I Danmark har vi delt magten: De folkevalgte politikere er lovgivere, mens regeringen er udøvende magt for de love, der bliver vedtaget. Men de politiske beslutninger og intentioner giver ikke hjemmel til hvad som helst. Derfor er det en ualmindelig voldsom kritik, den radikale undervisningsordfører Marianne Jelved kom med mandag eftermiddag i debatindlægget  "Læringsmålforstyrret undervisning" på folkeskolen.dk:

"Politikerne laver en aftale om en reform af folkeskolen. Aftalen udmøntes i lov, der vedtages i Folketinget. Så går embedsmænd i gang med bekendtgørelser og vejledninger, der ikke udmønter loven om folkeskolen eller den politiske aftale. Der er ingen sammenhæng mellem vejledning og lovgivning. Det samme gælder læreruddannelsen. Det mindes jeg ikke at have oplevet før", skrev hun.

Debat: Læringsmålsforstyrret undervisning

Da folkeskolen.dk talte med hende på Christiansborg tirsdag, var hun stadig opbragt. Hun var kommet på sporet af sagen ved at læse lektor Keld Skovmands bog "Uden mål og med - forenklede fælles mål?". Og da folkeskolen.dk i sidste uge fulgte op med et interview med Anders Andersen, der er kontorchef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, fik Jelved dokumentation for Skovmands analyser. I interviewet fortæller Anders Andersen om begrebet "læringsmålstyret undervisning":

"Det er formuleret af ministeriet efter dialog med de forskere, der har bistået os i arbejdet".

Ministeriet: Vi har opfundet 'læringsmålstyret undervisning'

De to ting har tilsammen sat Marianne Jelved i sving:

"Jeg kunne i Keld Skovmands bog læse, hvordan han gennemgår aftaleteksten og lovgivningen: og der står ikke noget om 'læringsmålstyret undervisning'. Loven giver jo ikke hjemmel til det", siger Marianne Jelved. Hun var kulturminister i den tidligere regering og fulgte derfor ikke forhandlingerne om folkeskolereformen i deltaljer, men:

"Jeg har selv stemt for lovforslaget og kender det, og der står ikke noget, der antyder 'læringsmålstyret undervisning', siger Marianne Jelved.

Lærer eller systemfunktionærer?

Hun fortæller, at hun under implementeringen af folkeskolereformen begyndte at få henvendelser fra lærere, der kunne fortælle, at "læringsmålstyret undervisning" var blevet indført på deres skole.

"Jeg siger til dem - 'det behøver I ikke rette jer efter. I styrer selv metoderne. Det andet er metodetvang. I skal undervise med metodefrihed. Ellers er I systemfunktionærer. Så gør I bare, som systemet siger, uden at bruge jeres professionelle viden om, hvad en lærer er'", fortæller Marianne Jelved om, hvordan hun har rådgivet frustrerede lærere. Men nu kan hun godt se, at der har været pres på for at indføre 'læringsmålstyret undervisning':

"Jeg opdager, at det er Undervisningsministeriet, der har konstrueret noget, som ikke har belæg nogen steder".

Afsløring: Ingen evidens for at læringsmålstyret undervisning virker

Ændret vejledning

I marts 2016, efter Keld Skovmands bog "Uden Mål og Med" var udkommet, ændrede ministeriet sin vejledning om "Læringsmålstyret undervisning". Den oprindelige tekst havde titlen: "Læringsmålsstyret undervisning i folkeskolen. Vejledning". Den reviderede udgave fik titlen: "Læringsmål - Inspiration til arbejdet med læringsmål i undervisningen". Den oprindelige vejledning er fjernet fra ministeriets hjemmeside.

"Det er grotesk, en 'vejledning' bliver pludselig til 'inspiration'", siger Marianne Jelved.

Har I ikke et problem som forligskreds, hvis det I aftaler og stemmer igennem som lov - de rammer, I vedtager - ikke bliver udmøntet af ministeriet?

"Jo. Det er også, derfor jeg er ved at finde ud af, hvordan jeg kan reagere", siger Marianne Jelved, der kalder det "et væsentligt skridt", at vejledningen er fjernet fra Undervisningsministeriets hjemmeside.

"Men der er sket en skade, fordi kommunerne har lagt an til at bruge det som fælles metode hen over deres skoler og lærere. Og det arbejder jeg imod ved at være ude og tale med som mange som muligt og fastholde, hvad en lærer er. Og hvad de er ansvarlige for", siger Marianne Jelved. Hun understreger, at hun ikke har et problem med mål "og jeg synes også, at børnene skal lære noget i skolen".

Kommunalpolitiker: Vi mente klart, der skulle sættes individuelle mål

Lektor Keld Skovmand har kommenteret Jelveds debatindlæg på folkeskolen.dk. Han skriver blandt andet:

"Også i læreruddannelsen, hvor begrebet ('læringsmålstyret undervisning' - red.) forekommer 36 gange, og således er en del af uddannelsens teori- og prøvegrundlag"

Er der brug for afdækning af, hvor meget 'læringsmålstyret undervisning' har bredt sig?

"Jeg blev undervisningsordfører i sommer, og jeg gav mig selv et halvt år til at finde ud af: hvad sker der rundt omkring. Hvad er op og ned? Hvorfor er lærerne så fortørnede ikke bare over konflikten, men også over det, de bliver tvunget til i skolen? Det har jeg selv skulle danne mig et indtryk af. Jeg har blandt andet talt med radikale undervisere på læreruddannelsen, der føler sig tvunget til at lære de lærerstuderende at lave 'læringsmålstyret undervisning'", siger Marianne Jelved.

Ministeren lyttede: Målstyring alligevel ikke et hovedmål i læreruddannelsen

Kan politikerne styre embedsværket?

I mandags - den 18. april - var "læringsmålstyret undervisning" til debat på Vartov. I Grundtvigs gamle højborg debatterede Keld Skovmand og professor Per Fibæk Laursen, og debatten kom også til at handle om forenklede Fælles Mål, der blev skrevet i lukkede skrivegrupper i efteråret 2013 og foråret 2014.

Nye fælles mål skrives bag lukkede døre

I debatten fortalte Per Fibæk Laursen, at "læringsmålstyret undervisning" og "forenklede Fælles Mål", er konstrueret af en lille gruppe embedsmænd og forskere:

"Disse teknokrater har løsrevet sig fra praksis, og derfor er de ikke til hjælp. Og de har også løsrevet sig fra det politiske niveau. Jeg har ikke hørt om nogen, der synes, at de Forenklede Fælles Mål er en forenkling, tværtimod. Teknokraterne har ikke gjort, hvad politikerne bad dem om", sagde Per Fibæk Laursen. Keld Skovmand har i sin bog optalt de forenklede fælles mål, at antallet af bindende mål er steget med 50 % til over 3.900 mål.

Professor på debatmøde: En lille gruppe af teknokrater har sat sig på folkeskolen

Hvad kan vi gøre, hvis politikerne ikke kan styre embedsværket eller 'teknokraterne?'

"Det er også derfor, at jeg synes, det er surrealistisk. Jeg havde ikke drømt om, at det skulle være sådan i Danmark. Jeg overvejer, hvad der er at gøre. Først og fremmest skal man punktere myten om, at 'læringsmålstyret undervisning' er noget, som vi skal lave i folkeskolen. Det er det ikke. Det er en metode, som nogen har fundet på. Lærerne kan vælge noget andet, så længe de er når de mål, som de er forpligtet på via lovgivningen", siger Marianne Jelved. Hun ville ikke selv bruge læringsmålstyret undervisning.

"Jeg er ikke selv i tvivl om, hvad jeg ville gøre. Jeg ville aldrig finde mig i det", tilføjer Marianne Jelved og lægger op til debat ude i skolevirkeligheden.

"Jeg ser 50.000 lærere rundt om i landet for mig, som også må forholde sig til det at være lærer. Og det må de gøre i fællesskab med deres kolleger og skoleledere. På den enkelte skole, bliver de nødt til at diskutere: Hvordan gennemfører vi en ordentlig undervisning? Hvad er det, der er centralt for os?" siger Marianne Jelved.

Udover at diskussionen skal foregå på de enkelte skoler, vil Marianne Jelved via skriftlige spørgsmål til undervisningsminister Ellen Trane Nørby forsøge at finde ud af, hvorfor, hvordan og hvor "læringsmålstyret undervisning" har bredt sig til i folkeskolen og læreruddannelsen.

Skoleforsker: 
»Læringsmålstyret undervisning« er højt spil