Debat
Læringsmålforstyrret undervisning
Det er helt vildt at opdage, at det, der styrer lærerens arbejde, er opfundet af embedsmænd i kombination med professionshøjskoler og forskere??
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det havde jeg ikke troet kunne ske i Danmark. Politikerne laver en aftale om en reform af folkeskolen. Aftalen udmøntes i lov. der vedtages i Folketinget. Så går embedsmænd igang med bekendtgørelser og vejledninger, der ikke udmønter loven om folkeskolen eller den politiske aftale. Der er ingen sammenhæng mellem vejledning og lovgivning. Det samme gælder læreruddannelsen. Det mindes jeg ikke at have oplevet før. Nogen har åbenbart også fået kolde fødder, for nu har sådan en: "vejledning om læringsmålsstyrede undervisning" skiftet indhold og titel til: "Læringsmål - inpiration til at arbejde med læringsmål i undervisningen". Det er lige før, man skal takke for det.
Og det viser sig, at begrebet læringsmålstyred undervisning er en dansk opfindelse. Der er ikke belæg i forskningen nationalt eller internationalt. Det er også en skam, at vi er kommet dertil, hvor der åbenbart er tiltro til, at børn lærer ved at sidde hver for sig og øve i nogle læringsmål. Hvor er den tanke opstået?
Min kritik af denne begivenhed er stærkt ment. Det er en metodetvang, der er ude af trit med en lærers arbejde. Det betyder ikke, at der ikke skel være mål for undervisningen, men de mål skal jo også forholde sig til formålet for folkeskolen og til fagenes formål og mål. Det har vi altid skullet. Men det er noget andet end Læringsmålforstyrret undervisning.
http://www.folkeskolen.dk/585208/ministeriet-vi-har-opfundet-laeringsmaalstyret-undervisning