Et overordnet kompetencemål for fremtidens lærere er, at de skal kunne 'planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen'. En af de færdigheder, de skal have med sig, er at kunne opstille læringsmål for både klassen og den enkelte elev. Den læringsmålsstyrede undervisning er blevet flyttet fra de overordnede kompetencemål for hver enkelt fag i uddannelsen til de underordnede færdighedsmål. Det er sket efter, at både DLF, LL og underviserne på læreruddannelsen har protesteret.

Nye lærere skal lære at undervise efter mål

"Uddannelsesministeren og ministeriet har lyttet til os, fordi vi jo kunne påpege, at læringsmålstyret undervisning ikke et begreb, der findes hverken i folkeskoleloven eller i forligsteksten om folkeskolereformen", forklarer Bjørn Hansen, formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF. "Læringsmålsstyret undervisning er noget, man i Undervisningsministeriet gerne vil have, at lærerne skal arbejde med i folkeskolen - men det er kun én af mange måder at gennemføre undervisning på".

For Christian Dalby, formand for Lærerstuderendes Landskreds, er læringsmålsstyret undervisning en metode. Og ved at gøre den til en del af de overordnede kompetencemål for læreruddannelsen, dvs. det kan man skal eksamineres i for at blive lærer, ville man jo i realiteten tage metodefriheden fra de nye lærere.

"Selvfølgelig skal lærere leve op til folkeskoleloven og Forenklede Fælles Mål. Og der ligger en didaktisk model for, hvordan man kan arbejde med læringsmålsstyret undervisning på Undervisningsministeriets hjemmeside, men den er der ikke noget lovkrav om, at man skal følge", siger Christian Dalby og fremhæver samtidig, at eftersom der jævnligt sker ændringer i folkeskolen, er det vigtigt, at fremtidens lærere får en grundig basispædagogisk uddannelse med kendskab til flere forskellige metoder frem for en uddannelse, der kun fokuserer på én metode. Han synes stadig, det er specielt, at lige præcis læringsmålsstyret undervisning som metode er nævnt i færdighedsmålene for alle fag i læreruddannelsen, men glæder sig først og fremmest over, at det ikke blev en del af de overordnede kompetencemål.

Engelsk og idræt deles op

Læreruddannelsesbekendtgørelsen er blevet revideret for at bringe den i overensstemmelse med de ændringer af folkeskoleloven og Fælles Mål for folkeskolen, der er gennemført med folkeskolereformen. Det medfører blandt andet, at såvel engelsk som idræt er blevet opdelt i to fag på læreruddannelsen. Fremover skal de studerende vælge mellem at uddanne sig til at undervise på 1. til 6. klassetrin eller på 4. til 10. klassetrin. Jævnfør ændringerne i folkeskolen bliver faget materiel design til håndværk og design, hjemkundskab bliver til madkundskab og natur/teknik til natur/teknologi.