Røsterne går netop nu højt om det samlede antal kompetence-, videns- og færdighedsmål i folkeskolen. Det har fået undervisningsminister Ellen Trane Nørby til at kalde forligspartierne sammen for at reducere antallet af bindende mål.

På læreruddannelsen har man siden 2013 også haft kompetence-, videns- og færdighedsmål, og kompetencemålstyringen har nu været igennem en større evaluering. Og her er det gået godt med at få implementeret de nye mål, fastslår evalueringen fra Teknologisk Institut.

Det glæder dekan på Professionshøjskolen UCC og tidligere formand for den nationale styregruppe, der stod i spidsen for udviklingen af den nye læreruddannelse, Tove Hvid.

Nye kompetencemål for læreruddannelsen er klar 

"Det er gået over al forventning. Vi har været gode til at få det implementeret på alle niveauer. De lokale ledelser, underviserne og de studerende siger samstemmende, at det er blevet tydeligere for de studerende, hvad man skal lære. Det er i sig selv imponerende, uanset om man er for målstyring eller ej", siger hun.

Rapporten konkluderer, at målene gør det lettere for ledelserne at tydeliggøre kravene for både undervisere og studerende. Og så peger evalueringen på, at kompetencemålene skaber et tættere samarbejde mellem lærerstederne og praktikstederne, fordi der nu findes mål for uddannelsens tre praktikperioder, og at de alle afsluttes med en kompetencemålsprøve.

Formand for Lærerstuderendes Landskreds er også tilfreds med, at evalueringen peger på en god start for de nye mål på læreruddannelsen, selvom han understreger, at succesen varierer mellem uddannelsesstederne.

Læreruddannelsen: Ekstra prøve kan blive kompromis 

"Det er positivt de steder, hvor målene bidrager til de studerendes identitet under uddannelsen, og hvor målene er med til at løfte en diskussion om, hvad der skal til for at være lærer ude i skolen. Men man kan også læse, at når vi kommer helt ned i undervisningen, er der stor forskel på, hvor meget underviserne bruger målene", siger Christian Dalby.

Rapport: Antallet af mål udfordrer

I folkeskolen bliver det diskuteret, om det samlede antal af bindende mål er 1.081, 3.170 eller 3.990. Og evalueringen af målene på læreruddannelsen konkluderer da også, at antallet af mål her giver udfordringer. Således betegnes antallet af videns- og færdighedsmål som en af hovedudfordringer. Det presser underviserne, "som dermed har meget, de skal nå", og det "rummer den risiko, at ikke alle mål kan nås, og at der tabes fokus", fremgår det af evalueringen.

Det giver dog ikke anledning til den store bekymring hos hverken Tove Hvid eller Christian Dalby.

"Jeg synes ikke, at der er for mange mål. Hvis du ser på kompetencemålene, er det ikke fordi, at de er indviklede. Det kan godt være, at der kan være lidt omkring videns- og færdighedsmålene, men det står slet ikke på mål med det, vi ser i folkeskolen. Jeg mener ikke, at man kan sammenligne kompetencemål med Fælles Forenklede Mål", siger Tove Hvid.

Ellen Trane vil reducere de bindende mål til en tredjedel 

For Christian Dalby er antallet af mål en vigtigere diskussion i folkeskolen end på læreruddannelsen.

"Antallet af mål kan gøre arbejdsopgaven sværere ude i skolen, men den diskussion handler også meget, om der er tid til at nå i mål med opgaverne. For os kan målene være en god anledning til at diskutere, hvad der er vigtigt overordnet, og hvad der er vigtigt i de enkelte moduler", siger han.

Underviserne fortæller i evalueringen, at de til tider ser sig nødsaget til at formulere mere konkrete læringsmål for de studerende end de allerede formulerede mål, da målene opleves som meget brede og overordnede. Samtidig siger de studerende, at målene bygger på begreber og en terminologi, som det tager tid at forstå.

Overlap af mål

Ifølge evalueringen kan de studerende samtidig komme ud for overlap af de samme kompetencemål på flere af de moduler, de tager, da de samme mål opleves som relevante på tværs af modulerne.

"Vi kan godt mærke, at vores undervisere kæmper for, at der ikke skal være overlap mellem modulerne, og at der samtidig skal være en sammenhæng mellem modulerne henimod kompetencemålsprøverne", siger Christian Dalby.

Censorer: Eksamen i pædagogik og psykologi er svækket

Men det er ifølge Tove Hvid ikke et spørgsmål om problemer med målene. Det bunder i den nye læreruddannelses modulopbygning, hvor de studerende frit kan vælge moduler i den rækkefølge, de ønsker, så de løbende kan tone deres uddannelse.

"Jeg tror mere, at det handler om den nye opbygning og ikke kompetencemålene. Men det er da bekymrende, hvis den nødvendige progression, som skal til for, at de studerende får bygget sammenhængende kompetencer henover modulerne, er blevet sværere", siger hun.  

For at undgå huller eller overlap mellem modulerne, vil det ifølge evalueringen kræve et tættere samarbejde mellem underviserne om udformningen og gennemførelsen af modulerne.  

Ministeren lyttede: Målstyring alligevel ikke et hovedmål i læreruddannelsen