Erika Wünsche får alligevel ikke lov til at oprette et franskhold på Brobyskolerne afd. Pontoppidanskolen på Fyn i år. Som et kompromis fik hun tilbudt at oprette fransk som et valgfag i udskolingen, men det takkede hun nej til. ”Jeg vil gerne have, at faget skal føre frem mod afgangsprøverne og have samme pondus som tysk. Jeg har prøvet at have fransk som valgfag før, og når det er på frivillig basis, lægger eleverne ikke lige så meget energi i at lære sproget og grammatikken. Det er jeg ikke interesseret i”, siger hun.
Foto: Lars Just
Det bliver alligevel heller ikke i år, at Erika får et franskhold
Erika Wünsche har tidligere fortalt til folkeskolen.dk/tyskfransk, hvordan hun krydsede fingre for at kunne oprette et franskhold i det nye skoleår. Men det håb har besparelser sat en kæp i hjulet for.
”For mig betyder det, at jeg ville komme tættere på mit hjertebarn, som er sprogfagene”.
Sådan sagde Erika Wünsche til folkeskolen.dk/tyskfransk i foråret, da hun stadig håbede på at kunne få lov til at starte et franskhold op på sin skole efter sommerferien. Noget, der ellers ikke var sket på skolen i mere end ti år.
Men siden har besparelser på Brobyskolerne afd. Pontoppidanskolen på Fyn blandt andet været årsag til, at Erika Wünsche alligevel ikke får lov til at undervise i fransk.
”Det gik faktisk i sig selv ret hurtigt. Vi fik at vide, at der var underskud i kassen, og at der var folk, der skulle fyres. Det kunne ikke lade sig gøre økonomisk, så jeg gik ikke videre med det”, fortæller hun.
”Ledelsen ville ellers gerne, og min leder kunne godt mærke på mig, at det ville give mig fornyet energi, hvis der skete noget på sprogområdet på skolen. Men hvis jeg skulle undervise i fransk, ville vi komme til at mangle en tysklærer, der kan føre eleverne til afgangsprøven. Det er vi nemlig kun to, der kan”.
Fransk bliver den enkelte lærers projekt
Lige nu er Erika tysk- og engelsklærer på Brobyskolerne afd. Pontoppidanskolen. Derudover er hun også faglig rådgiver for tysk- og fransknetværket på folkeskolen.dk.
Tidligere i sit arbejdsliv har hun også undervist i fransk. Det gjorde hun, da hun boede og arbejdede på Sjælland – og det var en god tid, mindes hun.
”Da jeg arbejdede i København og Helsingør havde jeg kæmpestore franskhold. Der var over 30 elever på holdene nogle år. Derfor fik jeg også en hjælpelærer, der kunne støtte mig i undervisningen. Det var en virkelig sjov tid. Vi arbejdede både med fransk kultur og gik i dybden med grammatikken”.
I dag føler Erika Wünsche ikke, at fransk har den samme status i folkeskolen som tidligere. I hvert fald ikke på Fyn, hvor hun er nu.
”Fransk er blevet et nichefag, og det kræver en stor personlig involvering fra lærerens side, hvis det skal oprettes. Jeg ved, at der er mange fransklærere, som arbejder for faget i det små. Men det er hårdt, og det er drønærgerligt, at der ikke er en større opbakning til faget politisk eller på skoleledelsesniveau”.
Franskdage og tre franskelever på en efterskole
Selvom Erika Wünsche ikke får et franskhold på sin skole dette år, har hun stadig tænkt sig at ”holde tricoloren højt”.
”Jeg kommer alligevel til at præsentere eleverne for lidt fransk, ligesom jeg plejer at gøre. Jeg har før holdt franske dage, hvor vi har lavet fransk mad og lært høflighedsfraser på fransk. Det er fedt, for når man udfordrer eleverne, kender de alligevel til en del fransk kultur i form af film og musik fra Frankrig. Derudover præsenterer jeg også eleverne for fransk. Blandt andet i engelskundervisningen, når der er transparente ord mellem sprogene”.
Hun har også sagt ja til at undervise i fransk på en lokal efterskole. Her har de i år tre elever i 9. klasse, der har haft fransk i grundskolen og derfor har krav på at få tilbudt fransk deres sidste skoleår.
”De får det hårdt, for de kan ikke gemme sig”, griner Erika Wünsche.
Erika Wünsche holder også sine franskkundskaber ved lige ved at tale med sin søster, der også er uddannet franklærer.
”Vi kan begge to rigtig godt lide at finde nye franske film og ny fransk musik. Tit ender vi med at snakke om, hvordan man ville kunne bruge det i en undervisningssammenhæng”, siger hun.
”Jeg håber, at sprogfagene bliver styrket i fremtiden, og at vi kommer væk fra opfattelsen af, at hvis man kan snakke engelsk, så er den hellige grav er velforvaret. For mig er det, at kunne flere sprog en del af dannelsesopgaven”.
