Erika Wünsche, der er tysk- og engelsklærer på Brobyskolerne afd. Pontoppidanskolen, har spurgt sine elever på 7. årgang, hvor mange der kunne være interesseret i at få fransk. 22 ud af 42 siger, at de ville vælge fransk frem for tysk, hvis de kunne.
Lars Just
Erika krydser fingre for endelig at få lov til at undervise i fransk
Til næste skoleår får lærer Erika Wünsche måske lov til at oprette et franskhold på sin skole. Det er hun glad for, men hun savner også, at lærere og skoler får en større politisk opbakning til at styrke sprogfagene.
På Brobyskolerne afd. Pontoppidanskolen på Fyn venter lærer Erika Wünsche spændt på næste skoleårs fagfordeling.
For første gang i mere end ti år er der nemlig en mulighed for, at skolen vælger at tilbyde fransk til eleverne.
”For mig betyder det, at jeg ville komme tættere på mit hjertebarn, som er sprogfagene. Jeg brænder for at lave fed sprogundervisning og ville elske at få mulighed for at blive opdateret på materialerne til franskundervisningen”, siger Erika Wünsche, der udover at være tysk- og engelsklærer, også er faglig rådgiver for tysk og frank-netværket på folkeskolen.dk.
Udover sin faglige begejstring over udsigten til at få mulighed for at undervise i fransk, vil tilbuddet om franskundervisning også have betydning for skolen, der i forvejen har en international profil, mener hun.
”Jeg er sikker på, at det vil give anseelse og status at kunne tilbyde eleverne fransk. Det viser udadtil, at vi vægter fagligheden højt og at vi tager vores internationale profil alvorligt”.
22 af 42 ville vælge fransk, hvis de kunne
Erika Wünsche har flere gange i løbet af årene gjort opmærksom på, at hun gerne vil undervise i fransk.
Men det er ikke kun hende, der har snakket om faget. Blandt eleverne virker det også til, at der er stor interesse for at lære både sproget og den franske kultur bedre at kende.
”Mange af de elever, der ved, at jeg også kan undervise i fransk, er meget interesseret i det. Eleverne har også selv efterspurgt at have fagdag om Frankrig, så det har vi gjort. Det har været nogle rigtig gode dage, hvor vi har lavet fransk mad, hørt fransk musik og øvet franske gloser”.
Erika Wünsche har også prøvet at spørge hendes elever på 7. årgang, hvad de ville vælge, hvis de fik mulighed for at vælge mellem tysk og fransk. Her svarede 22 ud af 42 elever, at de umiddelbart ville vælge fransk.
”Jeg tror, at eleverne vælger fransk, fordi de ser det som et aktivt tilvalg i stedet for at blive tvunget til at få undervisning i tysk. Derudover tror jeg, at mange elever har mange negative fordomme om det tyske sprog og den tyske kultur, mens de ser på fransk sprog og kultur på en helt anden måde”, siger hun.
”De synes, at fransk lyder flot, og at fransk mad smager godt. Derudover kender mange af dem allerede til fransk kultur indenfor blandt andet mode og fodbold”.
Fransk har brug for politisk bevågenhed
Selvom Erika Wünsche er glad for, at der på hendes skole er blevet åbnet op for muligheden for at oprette et franskhold, ærgrer hun sig samtidig over, at det skal være den enkelte skole eller den enkelte lærer, der skal sørge for, at fransk bliver en del af sprogundervisningen i folkeskolen.
”Fransk bliver meget personbåret. På vores skole bliver det måske en mulighed, fordi jeg har lyst til at undervise i fransk, og fordi skoleledelsen er med på ideen”, siger hun.
”Men der ikke nogen af de andre skoler i vores kommune, der har franskundervisning. Ikke engang ungdomsskolen har franskundervisning mere. Jeg kunne virkelig godt tænke mig noget mere politisk bevågenhed på sprogene. Man kunne for eksempel starte med at gøre det til et krav, at kommunerne har en sprogstrategi. Lige nu er det kun en opfordring”.
Læs Erika Wünsches blogindlæg om hendes ønsker til franskundervisningen:
