Professor ved DPU Jeppe Bundsgaard vurderer i et interview på folkeskolen.dk, at metoderne i den tidligere, officielle evaluering af de nationale test ikke var forskningsmæssigt i orden. Dels har konsulenthuset Rambøll bedt skolelederne udpege de lærere, der skulle besvare lærer-spørgeskemaerne, dels træder Rambøll-medarbejderne ikke frem med navn.

Rambøll-politik

Line Renate Hanssen fra Rambøll Management Consulting forklarer, at det er firmaets generelle politik, at det er firmaet, der står på mål for, at de rette metoder er valgt og det rette team sammensat til opgaven.

"Siden dengang har vi dog åbnet for, at hvis kunden beder om, at konsulenternes navne står på rapporten, så gør vi gerne det". 

Nogle afsnit af testevalueringen er dog skrevet af forskere, blandt andre professor ved Institut for Statskundskab og Trygfondens Børneforskningscenter Simon Calmar Andersen, som - navngivet - står bag det afsnit af den oprindelige evaluering, som handler om, hvorvidt de nationale test har højnet det faglige niveau i folkeskolen. Resultatet var, at elever, der havde deltaget i en læsetest, to år senere var signifikant dygtigre end en gruppe, der ikke havde deltaget i testene. Den tilsvarende effekt i matematik var dog ikke statistisk signifikant.

"Ingen test måler helt præcist", understreger Simon Calmar Andersen. "Men de nationale test måler ganske udmærket og er udmærkede til at forudsige, hvordan det vil gå en elev ved afgangsprøven, hvor der jo er lærer og censor på".

Han henviser til ph.d.-forskning af Louise Voldby Beuchert-Pedersen, som viser, at 6.-klasse-test-resultater forklarer 48-51 procent af variationen i dansk- og matematik-afgangsprøverne.

Klar sammenhæng mellem test og afgangsprøve

"Hvis testene målte så upræcist, som det påstås, ville de jo være ren støj, men en så stærk forudsigelseskraft siger, at de måler noget med en vis sikkerhed. Testene måler selvfølgelig ikke alt, men de måler åbenbart noget af det, som lærer og censor tre år senere lægger vægt på ved afgangsprøven".

"Jeg synes, kritikken er overdrevet, men det er godt og et vigtigt budskab, at man ikke skal overreagere i forhold til et barn på baggrund af en test, og at det ikke giver mening at undervise for testens egen skyld. Det er vigtigt at gentage mange gange, at det er en ærgerlig brug af både læreres og elevers tid", fremhæver Simon Calmar Andersen. 

Han vurderer, at de nationale test giver mening som pædagogisk værktøj, fodi de kan give læreren et praj om, at fx en stille elev har større problemer fagligt, end læreren kendte til. Og hans egen forskning i forbindelse med evalueringen viste, at testene havde gjort en eller anden form for faglig gavn.

"At de elever, der havde deltaget i testene, var blevet dygtigere end dem, der ikke havde, kunne godt bestyrke, at lærerne har fået en viden som følge af testene, som de har brugt i undervisningen".

Bias

I forhold til kritikken af, at Rambøll har ladet skoleledere udpege lærer-respondenterne, og publicerer sine resultater uden at lægge navn til, siger han:

"Alle undersøgelser har deres begrænsninger. Jeppe Bundsgaard har en svarprocent under 50. Selvom der er foretaget en frafaldsanalyse kan man ikke udelukke, at de lærere, der har svaret ikke er repræsentative på parametre, som ikke indgår i frafaldsanalysen. For eksempel kan det være, at det er dem, der er sure, og som ved, at Bundsgaard tidligere har kritiseret testene og derfor vil lytte til deres kritik, der primært har svaret. Forskning skal bedømmes på de anvendte metoder ikke på hvilket navn, der står bag".

Også Line Renate Hanssen siger: "Selvfølgelig  kan  der  være  selektions-bias, når det er frivilligt for deltagerne, om de vil svare på et spørgeskema. Vi kan ikke vide, om det er den skinbarlige sandhed og dækkende for hele populationen, hverken i Jeppe Bundsgaards eller i vores undersøgelse. Men kritikken  om at problemet er større for Rambølls undersøgelse end Bundsgaards egen  er ikke valid".