Faktisk evaluerede lærerne på Tjørnegårdskolen i Roskilde i forvejen ret meget. Men det var de bare ikke selv klar over, fordi evalueringskulturen ikke var tydelig nok. Nu er evaluering et særligt indsatsområde på skolen. Det betyder blandt andet, at lærerne arbejder på at få et fælles sprog om, hvad evaluering er, og hvordan det kan bruges.

Allerede for to år siden besluttede skolen, at evaluering skulle være et indsatsområde. Indsatsen blev hjulpet yderligere på vej, da Roskilde Kommune sidste år uddannede to lærere fra alle kommunens skoler til evalueringsvejledere.

På Tjørnegårdskolen valgte de to evalueringsvejledere Lone Sklander og Annette Philipsen at satse på videndeling og på at lade lærerne eksperimentere med evalueringsmetoder. En del af deres opgave som evalueringsvejledere består i at besøge skolens team for at høre om erfaringer med at evaluere.

»Når vi besøger et team, indleder lærerne ofte med at sige, at de ikke gør noget særligt. Men når de så begynder at fortælle, så viser det sig, at de laver en masse evaluering. På den måde får de øjnene op for, hvor gode de faktisk er til at evaluere«, siger Lone Sklander.

Både lodret og vandret videndeling

Skolens team arbejder meget autonomt, og derfor vidste den enkelte lærer hidtil ikke nødvendigvis noget om, hvordan deres kolleger arbejdede med evaluering.

»Vi har fundet ud af, at der allerede foregår evaluering på skolen, men hidtil har det været spredt fægtning«, siger Annette Philipsen.

Nu arbejder skolens lærere med de to evalueringsvejledere i spidsen på at systematisere og tydeliggøre den evaluering, der foregår på skolen. Det gør de blandt andet ved at arrangere videndelingsdage, hvor teamene fortæller om deres erfaringer med forskellige evalueringsmetoder.

»Tidligere har vores videndeling primært foregået vandret. Det vil sige, at lærerne, der underviser i 1. klasse, delte erfaringer med de andre lærere, der underviser i 1. klasse. Nu arbejder vi på også at gøre videndelingen lodret. Lærere, der underviser på forskellige årgange, kan få meget ud af at høre om, hvordan man evaluerer på andre klassetrin. En sammenhæng mellem evalueringsmetoder på forskellige klassetrin styrker også ideen om en rød tråd gennem hele skolegangen«, siger Lone Sklander.

Hun mener for eksempel, at det kan gavne lærerne at dele erfaringer med at evaluere elevernes projektarbejde. Hvad enten det er 2. eller 7. klasse, der laver projektarbejde, møder lærerne nogle af de samme udfordringer som at definere en problemformulering og få gruppesamarbejdet til at fungere.

Evalueringen skal kunne bruges

Målet med indsatsen er at forøge nytteværdien af evalueringsarbejdet. Man skal kunne bruge evalueringen i planlægningen af fremtidige undervisningsforløb, og arbejdet må ikke blive en ekstra byrde. Det bliver det for eksempel ikke, hvis lærerne bruger evalueringerne til løbende at samle stof til elevplanerne, erfarer de to vejledere.

Lone Sklander og Annette Philipsen beskriver deres opgave ved hjælp af en ørkenmetafor. De er kameler, og teamene er forfriskende oaser. Kamelerne vandrer rundt i Tjørneørkenen, og i hver oase samler de erfaringer, som de tager med videre til næste oase. Her deler de erfaringerne ud som inspiration.

»Kamelen er en genkendelig metafor, som kan sige det hele om, hvordan vi definerer vores rolle. Det hiver evalueringsbegrebet lidt ned på jorden«, siger Lone Sklander.

»Vi ser ikke os selv som eksperter, der ved bedre, og vi har lovet os selv at være lyttende. Vi står med hænderne i det samme som vores kolleger, så vi er jævnbyrdige. Men vi er også åbne over for at give råd om evalueringsmetoder, hvis de selv spørger efter vores viden på området«, siger Annette Philipsen.

Evalueringsmetoderne bliver udviklet på stedet

Ud over at de to evalueringsvejledere viderebringer de gode erfaringer, arrangerer de også videndelingsdage, hvor lærerne får mulighed for at dele erfaringer og inspirere hinanden direkte.

»Mange af de metoder, der kommer frem på sådan en videndelingsdag, findes ikke i en metodebog. De er udviklet ud fra erfaringer på netop denne skole og med henblik på at kunne bruges netop her. Det er et godt eksempel på, at standardiserede prøver er gode til nogle ting, men at de bare ikke er nok, hvis vi vil finde ud af, hvordan hver enkel elev på lige præcis Tjørnegårdskolen lærer bedst«, siger Annette Philipsen.

Skoleleder Jan Bjergskov Larsen glæder sig over, at lærerne eksperimenterer med forskellige evalueringsmetoder.

»Det kunne være nemt, hvis jeg som skoleleder bare beslutter, at nu arbejder vi med portfolioer. Nu, hvor lærerne på eget initiativ eksperimenterer med forskellige metoder, bobler evalueringskulturen nedefra. Det skal ikke kvæles af, at der proppes en logbog ned i halsen«, siger han.

Også evalueringsvejlederne mener, at for mange specifikke krav kan ødelægge motivationen.

»I et morads af krav om evaluering kalder vi vores projekt evalueringsoptimisme, fordi der er en grund til at være positive. Mål og evaluering hænger sammen. At sætte mål skaber gode rammer for at evaluere«, siger Lone Sklander.

Evaluering er et fælles projekt

Evalueringskulturen indebærer også, at eleverne drages med ind i målfastsættelsen. De er med til at definere, hvad de skal lære, hvordan de lærer det bedst, og til at finde ud af, hvordan man vurderer, om målet er nået. Men målfastsættelse og indsamling af data om, hvorvidt målet er nået, er kun en del af en evalueringskultur. Det svære er at sikre sig, at evalueringen kan bruges til noget, mener de på Tjørnegårdskolen.

»Vi er allerede blevet bedre til at sætte mål, men nu vil vi gerne skubbe på, for at vi bliver bedre til efterfølgende at bruge evalueringerne og til at gøre det mere systematisk. Det handler om at gøre sig klart, hvad man ønsker at bruge evalueringen til. Hvis ikke man kan bruge evalueringerne til at planlægge undervisningen fremover, så risikerer man, at det bliver dårlig brug af tiden«, siger Annette Philipsen.

Hun understreger, at det er vigtigt, at evalueringen bliver konkret og lige til at gå til, for så bliver nytteværdien af evalueringen størst.

Erfaringen på Tjørnegårdskolen er, at der finder masser af evaluering sted rundt om i klasselokalerne, og at en god evalueringskultur kan hjælpes på vej ved at synliggøre arbejdet med evaluering.

»Det er den største fejl at tro, at man som leder kan bestemme, at nu skal vi have en evalueringskultur. En kultur er det, der er der i forvejen, og som skabes på stedet. En leder kan ikke skabe en kultur, men han kan støtte den ved at give den mulighed for at blomstre. Man kan ikke topstyre engagement, og vi tager hele tiden udgangspunkt i lærernes erfaringer. En evalueringskultur udvikler sig hele tiden, og heldigvis finder vi aldrig frem til kulturen«, siger skoleleder Jan Bjergskov Larsen.

Det større fokus på evaluering har betydet, at lærerne i højere grad besøger hinanden på skolen for at se, hvad der foregår i andre klasser og på andre årgange. Der er skabt nye netværk, hvor lærerne deler erfaringer på kryds og tværs.

»Man kan måske sige, at lærerne kunne dele deres erfaringer uden hjælp fra en vejleder. Men at skabe en evalueringskultur er en proces, som ikke starter af sig selv. Og her er vores to evalueringskameler katalysatorer«, mener skolelederen.

- Mål og evaluering gør udvikling synlig.

- Det betyder noget for elevernes læringsparathed, at målene er tydelige - også for forældrene. Det giver desuden tryghed og større medansvar for elevernes læring.

- Det er givtigt at inddrage eleverne i målfastsættelse, planlægning og evaluering.

- Man skal lade være med at presse hinanden. Det tager tid at skabe en evalueringskultur, og det er vigtigt at få ejerskab til den.

- Faglig erfaringsudveksling mellem teamene giver stort udbytte.