En halvering af antallet af dårlige læsere i 9. klasse på fem år kan snildt nås, og man kan også godt komme ned under fem procent, mener seniorrådgiver Jørgen Frost, der står i spidsen for en gruppe, der har evalueret læseindsatsen i folkeskolen.

Men det intense fokus, der har været på læsning både politisk og i indskolingsklasserne rundt om i landet, har ikke klaret opgaven. Jørgen Frost tror ikke på, at en ny Pisa om fem år vil vise betydelige forbedringer:

»I nogle kommuner er man nået rigtig langt - for eksempel i Lyngby, hvor man har arbejdet med sproget helt ned i børnehaverne i mange år. Men alt for mange steder mangler der system i erfaringsindsamlingerne«.

Professionalisering er et nøgleord i den 126 sider lange rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, som udkom i mandags. Entusiastiske lærere gennemfører masser af god læseindlæring i hele landet, viser evalueringen. Men ofte er der ikke nogen, der sikrer, at den erfaring, som én lærer opnår, spredes til resten af skolen, eller at den rapport fuld af guldkorn, som en forsker har skrevet, bliver læst af nogen af dem, der skal lære børnene at læse.

Alle mener, at det er vigtigt at bruge den viden, som findes om læseundervisning, men hvis ikke skolerne kan dokumentere, at det sker i praksis, så vil de politiske tendenser til at overtage styringen blive stærkere, og det er en tendens, evalueringsgruppen med Jørgen Frost i spidsen advarer imod.

»Et højt vidensniveau kombineret med den didaktiske refleksion, der altid har været et af lærergerningens fornemste kendetegn, vil give eleverne optimale muligheder for at klare sig godt både i hverdagen og i undersøgelser og prøver«, hedder det i rapporten.

Når evalueringskonsulenterne har været på skoleforvaltningerne og spurgt efter de kommunale mål for læsningen, har forvaltningen ofte kunnet hente et hæfte frem med nogle politisk fastlagte mål. Men når konsulenterne så har talt med lærerne i den samme kommune, så kender de slet ikke målene, eller også mener lærerne, at hæftet for længst er forældet:

»Et homogent system med tydelig ansvarsfordeling, det virker. Det er derfor, vi har anbefalinger til både ministeriet, kommuner, skoleledere og lærere, for hvis alle fire niveauer trækker samme vej, så tror jeg på, at der kommer en synergieffekt«, siger Jørgen Frost og erklærer sig helt enig med Danmarks Lærerforening i, at kommunalbestyrelserne må forpligtes på, at der er sammenhæng imellem de mål, de stiller op, og de midler, de stiller til rådighed.

Krigshærget område

Mange af lærerne på de evaluerede skoler giver udtryk for, at der en metodekrig mellem forskere på læseområdet, og at den krig betyder, at de bliver nødt til at bruge deres egne erfaringer. Men forskerne bliver næppe meget mere enige lige med det første, og i stedet må lærerne lære at navigere i metodekrigens farvand, konkluderer Eva-rapporten. Og Jørgen Frost er ikke i tvivl om, at det vil være en kæmpe hjælp, hvis hver kommune har en veluddannet læsekonsulent og hver skole en veluddannet læsevejleder til at sortere i det store vidensudbud og lægge de mest relevante bøger og rapporter frem til diskussion i lærerteamene. Evalueringsgruppen anbefaler, at Undervisningsministeriet stiller krav til, hvilken formel uddannelse en læsekonsulent skal have, og at kommunerne sikrer, at både læsevejledere og dansklærere har uddannelsesbaggrunden i orden.

Evalueringsrapporten handler ikke om læreruddannelse. Men de meldinger, evalueringsgruppen har fået fra de seks selvevalueringssskoler, tyder på, at læreruddannelsen ikke fostrer eksperter i læseundervisning:

Evalueringsgruppen noterer sig, at Danmark nu også får nationale profiltest. Men de må ikke stå alene, understreger gruppen. Ministeriet skal sikre sig, at den lokale brug af testene integreres i en evalueringskultur sammen med en række andre evalueringsværktøjer for at give et nuanceret billede af elevernes læsefærdigheder. En spørgeskemaundersøgelse, der indgår i evalueringsrapporten, viser, at samtaleformen stadig spiller den største rolle i lærernes løbende evaluering af elevernes fremskridt, men at over 80 procent af lærerne lægger individuelle planer for eleverne og er skriftlige i deres vurderinger. 44 procent arbejder med logbog og 30 procent med portfolio-evaluering til at danne et billede af elevernes fremskridt.

Læsning på alle klassetrin

»Den fortsatte læseindlæring efter indskolingen er stadig et problem. Det er en stor opgave i teamet i de højere klasser at sikre, at det ikke kun er dansklæreren, der står med ansvaret. Eleverne skal være sikre læsere - det er dansklærerens opgave - men dernæst skal de arbejde videre med at lære at forstå en tekst, gå ind i teksten på forskellige måder og uddrage faglig viden af en tekst. Det er en opgave, som også fysik/kemi- og biologilæreren må være ansvarlig for. Eleverne skal lære og udvikle sig via læsning«, siger Jørgen Frost.

Centrale anbefalinger i evalueringsrapporten:

. At Undervisningsministeriet tager initiativ til at sikre, at der i alle kommuner er en resurseperson med ekspertise inden for læsning i almenundervisningen.

. At skolevæsnerne anvender udviklingsarbejder som løftestang til at skabe koblinger mellem teori og praksis.

. At kommunerne koordinerer et arbejde med mål, som støtter fælles refleksion om læseindsatsen både i skolevæsenet og på den enkelte skole, og samtidig sikrer, at der er procedurer for opfølgning.

. At kommunen og skolens ledelse er tydelige i deres krav til lærernes kompetencer i læseundervisningen og sikrer, at kompetencerne bringes i overensstemmelse med kravene.

. At skolens lærere afklarer, hvordan den løbende evaluerings forskellige metoder bedst spiller sammen, så de opnår en nuanceret og dokumenterbar viden om elevernes udbytte i læsning.

. At de lærere, der underviser i læsning, forpligtes til at deltage i et fagligt udvalg, hvor der er mulighed for faglig og pædagogisk fordybelse i forhold til læsemetoder og forskningsresultater.

Kilde: Læsning i folkeskolen - indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder. Danmarks Evalueringsinstitut 2005, www.eva.dk