Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Leverer skolen den ydelse, som forældre og elever efterspørger? Hvordan definerer lærere, elever og forældre i samarbejde begrebet god undervisning? Og hvordan bruger man supervision af lærere, så det kommer eleverne til gode?
Sådan lyder nogle af de spørgsmål som et stort projekt om skoleevaluering i Vejle, Skive og Herning kommuner skal give svar på i løbet af et par år. I øjeblikket overvejer Københavns Skolevæsen også at gå med i projektet.
- Visse dele af dagspressen har kritiseret folkeskolen for, at den ikke vil lytte til forældrene. Vi vil vise, at det ikke passer. Derfor vil vi bruge projektet til at styrke dialogen mellem skoleledere, lærere, forældre og elever, så vi kan få skabt retningslinier for, hvad en god skole er, fortæller forvaltningschef Knud Jensen fra Herning Kommune.
- Omvendt tror vi på, at forældrene ikke synes, folkeskolen er så dårlig, som nogle aviser vil gøre den til. Ellers ville vi måske få svært ved at få dem med i en konstruktiv debat, siger Knud Jensen, der bygger sin optimisme på en undersøgelse, som Herning Kommune gennemførte blandt sine borgere i slutningen af 1994.
- På en skala fra nul til 100 fik folkeskolen som helhed en karakter på 71. Dog blev lærernes evne til at undervise kun vurderet til 66. Derfor har vi brug for en debat om, hvad god undervisning er, siger Knud Jensen og tilføjer, at dialogen først og fremmest skal foregå på de enkelte skoler.
Tyvstart i Sunds
Lige nu beskriver de ni jyske skoler de dele af projektet, som skal foregå hos dem, så det kan sættes i gang efter sommerferien. En enkelt skole er dog tyvstartet.
- Når en elev får problemer i skolen, opdager vi tit, at forældrene har helt andre forventninger til undervisningen, end vi tror. Det må skyldes, at vi ikke er gode nok til at fortælle, hvad vi gør i undervisningen, og hvorfor vi gør det. Det vil vi gerne lære at forklare, siger skoleleder Annie Noes fra Sunds Skole, der stiller med otte lærere til projektet, primært fra lærerteamet omkring 8. årgang.
- Vi må gøre opmærksom på, at det ikke altid er god undervisning, når bare der er ro i klassen, tilføjer Annie Noes, der allerede har haft den første debat med forældrerepræsentanter.
De otte lærere på Sunds Skole uden for Herning skal også arbejde med kollegial supervision.
Hver af de ni skoler får tilknyttet en pædagogisk konsulent, enten fra Danmarks Lærerhøjskole eller Skive Seminarium. Det betragter formanden for lærerkredsen i Herning, Helen Sørensen, som et vigtigt element.
- En konsulent udefra kan bedre se, om vi får noget brugbart ud af evalueringen, som vi kan bygge videre på, siger Helen Sørensen, der ser evaluering som en proces, der må indgå i ethvert lærerteam.
Uddannelseschef Chresten Kruchov fra Danmarks Lærerhøjskole kender projektet, og han mener, det indeholder spændende perspektiver.
- Skolerne sætter ikke blot gang i en udvikling. De vil evaluere på en måde, så de holder fast i udviklingen ved at bygge videre på evalueringen. På den måde sikrer de, at de ikke bruger en masse ressourcer på at evaluere uden at udvikle, siger Chresten Kruchov.
Henrik Stanek er freelancejournalist.