Kontrol, vurdering, karakter, bedømmelse, kritik. Det er ord, som mange lærere forbinder med evalueringer af skoler. Men for lærerne, som deltog i to pilotevalueringer i Middelfart og Hirtshals - og for de, som hørte dem fortælle - handler ordet evaluering om andet end kontrol. De har fundet ud af, at de kan bruge evalueringen til at udvikle skolen. Det er Danmarks Evalueringsinstitut, som har stået for de to evalueringer.

Derfor skal lærerne aktivt støtte evalueringsinstituttet i stedet for at læne sig skeptisk tilbage, når nogen siger ordet evaluering. Det var en af de konklusioner, som deltagerne i en konference om evaluering besluttede at sende videre til DLF's kredse og hovedstyrelse.

Deltagerne fra kredse, hovedstyrelsen og fra skoler, som var blevet evalueret, diskuterede fordele og ulemper ved to pilotprojekter, som blev afsluttet sidste sommer.

'Umiddelbart var vi nok lidt skeptiske, men nu er vi glade for processen og rapporterne', sagde blandt andre Jens Berg Andersen, som er lærer på en af skolerne i Middelfart. Den samme oplevelse havde de andre, som havde mærket evalueringerne på egen skolekrop.

Det var især ordet 'selvevaluering', som kom på bordet for at forklare årsagen til den positive oplevelse. Det er et lidt misvisende ord for den vigtigste ingrediens i evalueringerne: Den proces, hvor lærere og andre i grupper evaluerer deres eget arbejde. Ordet er misvisende, fordi selvevalueringen også indbefatter, at sparringspartnere udefra skal komme med input og nærgående spørgsmål, ligesom det er dem, der sammen med evalueringsinstituttet formulerer den endelige rapport.

Selvevaluering er vigtig

Netop den type evaluering rummer muligheden for udvikling, mener Jørgen Stampe, formand for pædagogisk udvalg i DLF, og det samme siger Danmarks Evalueringsinstitut - til daglig kaldet Eva.

'Selvevaluering er en meget vigtig del, som vi kæmper for at få lov til at fortsætte med. For den indeholder en mulighed for udvikling. Fra mine 30 år i folkeskolen ved jeg, at der hele tiden laves mange og nye regler. Men praksis ændrer sig ikke særlig meget, når man laver regler. Hvis man vil have forandringer, skal man helt ned i kulturlaget. For eksempel diskutere den 'ø-kultur', hvor hver enkelt lærer laver sin fortolkning af regler og bekendtgørelser og derudfra skaber sin undervisning. Vi må diskutere, hvad vi gør, og vi må dokumentere det', sagde Lisbeth Lenz, områdechef hos Eva.

Selvevalueringen går ud på, at grupper på de berørte skoler diskuterer en række spørgsmål, som fremgår af et spørgeskema. Kort fortalt handler det om, at gruppen gør sig sine mål klart - og ser på, hvordan virkeligheden så ser ud i forhold til målene.

'Det var meget spændende at få lov til at se sig selv udefra, at få holdt et spejl op - i første omgang gennem vores sparringsgruppe. Og for os har det mest været det, der handler om vores egen skole, vi har taget fat på og arbejder videre med', fortæller Grethe Andersen, der er lærer i Middelfart.

En af de største overraskelser for de involverede var, i hvor høj grad virkeligheden kører som flere forskellige film - på samme tid. I de to kommuner har rapporterne for eksempel vist, at der er problemer med koblingen mellem de politiske tanker om skolen og lærernes praksis på den enkelte skole. Blandt andet kom det frem, at en del lærere ikke kender de overordnede mål særlig godt - og heller ikke synes, at de har været med til at diskutere, hvordan de skal omsættes til praksis. Det var en overraskelse for mange af de ledere og forvaltningen, som deltog i evalueringerne og bestemt kunne huske, at de havde lagt ting ud til debat.

'Vi synes, vi har mange fora, hvor man diskuterer. Men det er åbenbart ikke nok', konkluderede souschef i Hirtshals Kommune, Pernille Hovaldt. Her har evalueringen ført til, at forvaltningen nu er indrettet på en ny måde.

Lup på ømme punkter

Et andet tema er indeholdt i udtrykket 'ejerskab'.

'Rapporterne giver virkelig noget at arbejde med. For eksempel at nogle kun føler ejerskab til de beslutninger, man er enig i. Den holder jo ikke. Derfor er det vigtigt, at alle er med i evalueringen og debatten af den. Ellers bliver det kun den gruppe, som har været med, der er med til at lave forandringerne', sagde Hans Jørgen Bæk, viceinspektør fra Hirtshals, formand for Lederforeningens lokalafdeling.

Også problemer med at afvikle nogle aktiviteter, før man sætter nye udviklinger i gang, vejer tungt i rapporterne. Evalueringerne er gode til at holde luppen hen over de ømme punkter - og giver samtidig anbefalinger, som man kan arbejde videre med. Derfor bør DLF aktivt støtte Eva så meget som muligt og eventuelt kæde støtten sammen med den fortsatte debat om professionsidealer. Både fordi det er en god evalueringsform og for at undgå, at for eksempel et system, der minder om det engelske, kommer på banen i Danmark, lød de meget ens og entydige tilbagemeldinger fra konferencens arbejdsgrupper.

Der skal dog også stilles en række betingelser, for at evalueringerne kan komme til at foregå på en ordentlig måde, viser erfaringerne fra de to pilotundersøgelser. Den vigtigste handler om, at der skal være timer og vilje til at følge op på de problemer, som undersøgelserne afdækker.

'Vi var begejstrede til og med rapporten, men nu afhænger stemningen af, om der bliver fulgt op og vi kan se, at der er vilje til at få løst problemerne', siger Jens Berg Andersen, Middelfart, næstformand i DLF's lokalkreds.

'Hvis vi nu afdækker problemerne, og det så ender med, at der ikke bliver gjort noget ved dem, så bliver vi endnu mere frustrerede, end vi var før', siger han.

Erfaringerne fra Middelfart og Hirtshals omtaltes i Folkeskolen nummer 25/ 2001. Rapporterne kan findes på www.eva.dk

Hanne Birgitte Jørgensen er freelancejournalist