Skoleleder Jan Lagoni har ikke prøvet at præsentere en forandring, som motiverer personalet så meget, som frihedsforsøget i Esbjerg har gjort. 

“Den gejst vil man se på alle landets skoler, når de får øgede frihedsgrader. Siden skolereformen i 2014 har skolen været topstyret, men at vi kan gøre det, som giver mening på vores skole, motiverer lærerne i en grad, som jeg sjældent har set”, siger skolelederen fra Fortunaskolen, som desuden er formand for alle skolelederne i den vestjyske kommune. 

Jan Lagoni kan dog mærke, at forsøget ikke længere er nyt. 

“Det er blevet hverdag, så motivationen er dalet. Men forsøget har stadig skubbet til vores pædagogiske drøftelser. Vi er ikke længere bundet af det vejledende timetal og af nationale test, og vi bevæger os stille og roligt i retning af den måde, vi vil lave skole på”, siger Jan Lagoni.

Fortunaskolen har indført mere projektundervisning og nye fag, ligesom skemaet er blevet brudt op. Men hvor meget frihed skal landets skoler have? 

“Det skal være en balanceret frihed, så eleverne kan skifte skole, hvis familien flytter. Derfor skal vi både have fælles pejlemærker og frihed til at prioritere for eksempel projektorienteret undervisning. Vi skal bare være sikre på, at eleverne får den nødvendige viden i fagrækken og lærer så meget som muligt både fagligt, menneskeligt og samfundsmæssigt”, siger Jan Lagoni.

Det er Maja Gundermann Østergaard enig i. Hun er formand for Esbjerg Lærerforening. 

“Vi skal fortsat have fag, som tilsammen åbner verden for eleverne. Det kan vi så krydre med musik, håndværk og design eller friluftsliv. Om det er det ene eller andet, er ikke så vigtigt”. 

Hun peger på, at skolerne i Esbjerg ikke har udnyttet friheden fra alle de paragraffer i folkeskoleloven, som de egentlig kunne. Det skyldes måske, at det ikke giver mening. 

“Vi er for eksempel ikke omfattet af kravet om, at man skal have en læreruddannelse for at kunne undervise i folkeskolen. Den mulighed er dog kun brugt som undskyldning for at ansætte vikarer uden særlige kvalifikationer. Så det er nok et fint krav i loven, at man skal have en læreruddannelse”.  

Besparelser spænder ben 

Esbjerg Kommune skød ikke penge i frihedsforsøget, da det gik i gang i 2021, for så ville man ikke kunne se, om eventuelle forbedringer skyldtes forsøget eller flere penge. Det har dog ikke hindret kommunen i at gå omvendt til værks og skære i skolernes økonomi. 

“Der er en positiv stemning omkring forbedringerne på skolerne, men samtidig en afmattet stemning på grund af besparelserne. Størstedelen af lærerne har svært ved at være begejstrede over de ting, der er tilbage, for man går ikke til daglig og glæder sig over, at eleverne ikke skal til nationale test”, siger Maja Gundermann Østergaard. 

Jan Lagoni kalder besparelserne for et benspænd. 

“Besparelser giver altid uro. Oveni skal politikerne nu til at se på vores skolestruktur. Når vi ledere flytter fokus til, at vi skal spare og omorganisere, smitter det af på lærerne og dermed den pædagogiske udvikling. Det er ærgerligt, at politikerne ikke har fredet os, så vi kunne få ro til at arbejde med forsøget. Nu får vi ikke det fulde billede”, siger skolelederformanden. 

Det er demotiverende, at kassen pludselig er smækket i, tilføjer Maja Gundermann Østergaard. 

“Lærerne føler, at forsøget bliver grundlag for besparelser frem for at finde ud af, hvad man ellers kunne i skolen: ’Vi havde tolærertimer, og nu er de væk’. Det er ikke hele sandheden, for der kan godt være tolærertimer på en skole eller i en klasse, men i forhold til regeringsudspillet bekymrer det mig, at hvis man forkorter skoledagen, skal man prioritere resurser til noget andet. I Esbjerg er der blandt andet gået penge til at bemande skolefritidsordningerne, som har måttet udvide åbningstiden. Derfor er de kortere skoledage ikke nødvendigvis gået én til én til undervisning”. 

Stadig noget at lære 

Trods besparelserne kan andre kommuner stadig drage nytte af erfaringerne fra frihedsforsøget, mener de to formænd. 

“Vi har set, hvordan en forandring kan motivere medarbejderne, men vi må også konstatere, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet ikke tør slippe båndene helt, fordi skolen er styret af, hvilket output eleverne skal ende ud med. Jeg kunne godt tænke mig, at man ser mere på det hele menneske frem for kun at have fokus på det fagfaglige”, siger Jan Lagoni og understreger, at han også synes, at alle elever skal blive så dygtige som muligt. 

“Men hvad skal de blive dygtige til? Måske skal målet være, at vi gør dem til livsduelige samfundsborgere, hvor nogle så er gode til matematik. I dag måler vi kun på det sidste, selv om vi godt kan vurdere, om et ungt menneske er livsdueligt”, siger han. 

Frihedsforsøget viser, at man ikke kan sætte på formel, hvad en god skole er, fremhæver Maja Gundermann Østergaard. 

“Hvis man har meget musik på én skole, betyder det ikke, at så skal alle skoler have musik på samme niveau, for det kræver lærere, som brænder for faget. Det er det engagement, lærerne går ind med, som afgør, om undervisningen bliver god”, siger kredsformanden. 

Frihedsforsøget i Esbjerg og Holbæk Kommuner var planlagt til at løbe i tre år, men for nylig forlængede regeringen det med et år, så det også gælder næste skoleår.