For halvanden uge siden kunne folkeskolerne i Esbjerg og Holbæk Kommune pludselig læse på folkeskolen.dk, at det fra sommeren 2025 er slut med det frihedsforsøg, der har givet de to kommuners skoler en særlig frihed siden 2021.

Beskeden blev flere steder modtaget med meget stor skuffelse, og en skolebestyrelsesformand kaldte det for ”sorgens dag”.

Borgmestrene i de to kommuner tog hurtigt kontakt til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i håbet om at få et møde om skolernes bekymring.

Det møde fandt sted fredag formiddag. Både Holbæks borgmester og en lokal skoleleder, der deltog i mødet med ministeren, melder om et ”positivt” møde.

”Jeg er meget tilfreds. Vi har haft en god dialog under hele frihedsforsøget, og det fortsatte på dagens møde. Ministeren sagde, at han er positivt indstillet overfor at se på, om der kan findes en løsning på, at initiativerne, der ikke vil kunne lade sig gøre under den nye skoleaftale, kan fortsætte”, fortæller borgmester i Holbæk Kommune Christina Krzyrosiak Hansen (S).

Afventer nu konkret model

Ifølge Christina Krzyrosiak Hansen kvitterede Mattias Tesfaye på mødet for, at de to kommuner har indsamlet konkrete bud fra skolerne på, hvad hun kalder for ”få, men vigtige initiativer”, som ikke kan lade sig gøre under den nye skoleaftale.

Ifølge hende er aftalen nu, at dialogen mellem ministeren og de to kommuner skal fortsætte.

”Det er klart, at nu skal vi have konkretiseret, hvad der kan lade sig gøre. Så nu skal vi ind i et forløb, hvor vi vil gøre alt, hvad vi kan for, der bliver fundet en model, hvor tiltagene kan fortsætte”, siger hun.

Til mødet havde borgmesteren inviteret skoleleder fra Kildebjergskolen Mette Arnth Vadsager med. Skolelederen fortæller, at hun gik ”betrygget” fra mødet med ministeren.

”Vi føler os godt lyttet til og betrygget. Han fortalte, at han var positiv overfor at finde løsninger”, siger Mette Arnth Vadsager.

Skoleleder håber på en snarlig løsning

Hun fortæller, at Kildebjergskolen blandt andet vil skulle droppe sin nye fleksible skolestart, som skolen har indført under frihedsforsøget. Her tilbyder skolen som noget nyt og unikt, at børnene kan starte i skole på hele tre forskellige tidspunkter: maj, august og november.

”Vi håber også på, at vi kan fortsætte med kortere skoledage, og at vi kan få lov til at lave mere holddannelse end de 50 procent af tiden, som loven tillader. Og vi håber også på, at vi fortsat har friheden til at lave nye fag”, peger hun på, som nogle af de frihedsgrader, hun meget gerne ser, at skolen må beholde.

Hvornår håber du på, at I mere konkret får at vide, hvad I får lov til at fortsætte med?

”Vi har heldigvis stadig frihedsforsøget næste skoleår, men jeg håber meget på, at det er inden for en kortere periode, at vi kommer tættere på, hvad det er, at vi bliver fri til at kunne”, siger Mette Arnth Vadsager og roser sin borgmester for også at være ”meget optaget af og have sat sig godt ind i, hvilke regler der snævrer friheden”.

Som en del af den nye skoleaftale vil regeringen lave en såkaldt ”frihedskampagne”, som skal informere skolerne om mulighederne i den nye skoleaftale og ”understøtte, at frisættelsen når helt ud i klasseværelserne”.

Den form for videndeling vil Mette Arnth Vadsager meget gerne bidrage til, fortæller hun.

”Hvis vores ønsker bliver imødekommet, vil jeg være den første til at dele ud af vores erfaringer med, hvordan man kan udnytte friheden positivt”, siger hun.

Tilføjet kl. 16:42, at skoleleder Mette Arnth Vadsager håber, at skolen kan fortsætte med at have kortere skoledage