Onsdag var et massivt presseopbud mødt op i Strandgårdskolens køkkenhave i Ishøj. Her var skolen nemlig skueplads for præsentationen af regeringens nye sundhedsstrategi for mad, måltider og sundhed.

På pressemødet præsenterede undervisningsminister Merete Riisager sundhedsstrategien sammen med sine ministerkolleger i form af miljø- og fødevareministeren, børne- og socialministeren og sundhedsminister.

Et af initiativerne i strategien er nyt sundhedsmærke, der ifølge undervisningsministeren skal give skolerne mulighed for at vise, at de har styr på det med sundhed og ernæring.

Regeringen indfører nyt sundhedsmærke for skoler 

Strandgårdskolen har allerede et mærkat, der viser, at de er gode til økologi. Når man træder ind i Strandgårdskolens skolekøkken, hænger der et stort guldmærke med skriften 90-100 % økologi.

Selvom skolen for en dag er blevet udvalgt til at få pressens opmærksomhed for deres evne til at arbejde med elevernes sundhed, er det ikke kun ros, som skolen sender efter regeringens nye strategi.

For strategien mangler både penge til skolerne og konkrete mål, lyder det fra skoleleder Birgit Lise Andersen og madkundskabslærer Lykke Stagaard, som er en hovedaktørerne bag skolens sundhedsprofil og professsionsbachelor i ernæring og sundhed, før hun blev lærer.

Og regeringens strategi indeholder ingen af delene.

"Vi er stolte og begejstret over, at Strandgårdskolen i dag er eksemplet på regeringens ambition for sundhedsstrategien. Men når regeringen lancerer initiativet med den ene hånd, og ikke giver finansiel opbakning med den anden, vil strategien være svær at føre ud i livet for fattige kommuner. Vi har fået støtte fra Ishøj Kommune. Det betyder, at vi har en kantinemedarbejder, som vi har valgt, arbejder sammen med læreren i madkundskab", siger skoleleder Birgit Lise Andersen.

Næsten hvert femte barn mellem 9 og 16 år er overvægtige, og usunde madvaner - næst efter rygning - er den risikofaktor, der kan tilskrives flest dødsfald og kroniske livstilssygdomme som diabetes, hjertekarsygdom og kræft. Det er baggrunden for, at regeringen sætter ind med initiativer, der skal fremme sundheden i Danmark. 

Urealistisk uden penge, kommunal opbakning og ildsjæle

I regeringens nye strategi er der afsat 40 millioner kroner til de samlede initiativer, der skal bruges til at informere og vejlede om kost i skolen og resten af samfundet. 

Med andre ord er der ikke afsat penge til nye køkkener ude på skolerne. Noget, der ellers har været helt afgørende for Strandgårdskolens arbejde med at forbedre skolens sundhedsprofil, hvor børnene førhen var overvægtige, og ca. 80 procent ikke fik morgenmad hjemmefra.

Skolens køkken har kostet omkring 2 millioner kroner og fungerer som skolens madkundskabslokale, fortæller madkundskabslærer Lykke Stagaard, som står for undervisningen sammen med en køkkenmedarbejder, som er betalt af kommunen. 

Skolens sundhedsprofil er en del af en større satsning fra Ishøj Kommune, hvor kommunen blandt andet har tildelt en køkkenarbejder til alle skoler og opsat måltal for, hvor meget af skolernes mad, som skal komme fra økologiske råvarer.

Blog: Skolen har en helt unik mulighed for at arbejde med børns sundhed

Ifølge Lykke Stagaard kræver en satsning som Strandgårdskolens, hvor hele skolens madkultur ændres, en samlet indsats fra både kommune, skoleledere og de ansatte.

"Jeg er fuldstændig enig i ambitionen, men jeg synes, at regeringen har valgt den nemme og billige vej. Selvfølgelig kan de enkelte kommuner, og de enkelte skoler kan godt lave deres egen sundhedspolitik. Vi har for eksempel en nul sukker og fastfood politik, men det kræver økonomi med et køkken som vores. Og det kræver, at skolen har nogle ildsjæle, der har viden på sundhedsområder, og at kommunen bakker op, som den har gjort her i Ishøj", siger Lykke Stagaard.

Udover skolens køkken peger Birgit Lise Andersen på skolens fleksible skemaer som en helt afgørende årsag til skolens succes.

"De fleksible skemaer betyder, at eleverne på en årgang får et sammenhængende forløb på 9-12 uger, hvor de har madkundskab 3 formiddage om ugen. De fleksible skemaer betyder samtidig, at faget bliver tilrettelagt i sammenhæng med de andre fag i en rækkefølge, så når de skal lære om måleenheder i matematik, har de allerede stiftet bekendtskab med det i madkundskab eller omvendt".

Undervisningsminister: Skolekøkkener er ikke nødvendige

Undervisningsminister Merete Riisager påpeger overfor folkeskolen.dk, at det ikke bliver et krav, at skolerne selv laver deres egen mad. Derfor behøver skolerne ikke at investere et stort millionbeløb i nye skolekøkkener for at kunne få sundhedsmærket. 

Hun tilføjer samtidig, at hun endnu ikke har lagt sig fast på, hvad der skal til for at opnå sundhedsmærket.

"Det behøver ikke være et måltid, der er lavet på skolen. Hvis skolerne bruger en ekstern leverandør, så behøver det ikke at koste noget for den enkelte skole. Det vil koste forældrene penge, men det behøver ikke koste skolen noget. Pointen er, at skolen skal sørge for at levere sund mad på skolen. Det er det, der skal give sundhedsmærkatet. Og det er klart, at kommunerne vil lave de her ordninger forskelligt, det er ikke mig bekendt, at det skulle blive dyrere med en ekstern leverandør end at lave maden på skolen", understreger undervisningsministeren.   

Anbefaling til regeringen: Gør madkundskab til obligatorisk eksamensfag

Når man spørger undervisningsministeren, om hun mener, at sundhedsstrategien vil virke uden lovgivning, svarer hun:

"Fødevarekultur er levende. Den kan man ikke tvinge frem med lovgivning. Det kræver en masse knofedt og engagement. Vores opgave som politiker er at understøtte det engagement, ikke at kvæle det i lovgivning. Det er frivillighedens kraft, der skal drive det her, og det virker".

Er du sikker på, at det virker?

"Det gør det traditionelt. Jeg har stor tiltro til de mennesker, der arbejder i vores skoler og egentligt også til forældrene. Det handler om at hjælpe dem med at facilitetere en udvikling. Man behøver ikke nødvendigvis at slå dem oveni hovedet med lovgivning, hver gang man vil noget", siger undervisningsminister Merete Riisager.