Regeringen nedsatte sidste år et advisory board for mad, måltider og sundhed. Nu har gruppen afleveret ti anbefalinger til fem ministre. Nummer fire af de overordnede anbefalinger lyder: "Lad mad, smag og sundhed være centralt i vores børns uddannelse"

I anbefalingen til skolerne er fokus på, at madkundskab skal styrkes ved, at skolerne prioriterer, at faget varetages af undervisere med kompetence i faget, ved at der udbydes inspirerende efteruddannelse, ved at tildele faget flere obligatoriske timer og ved at det hører til i rækken af obligatoriske udtræksfag.

Lektor i madkundskab ved læreruddannelsen, Københavns Professionshøjskole Helle Brønnum Carlsen har som medlem i regeringens advisory board været med til at udarbejde anbefalingerne. Og hun er slet ikke i tvivl om, at det vigtigste budskab til undervisningsminister Merete Riisager er, at madkundskab bør gøres til et obligatorisk eksamensudtræksfag, så eleverne ligesom det er sket med idræt, kan trække madkundskab til eksamen.

Få lærere får efteruddannelse i madkundskab

"Man skal styrke madkundskab som fag i skolen, og det gør man ved, at give det flere timer, men først og fremmest ved at gøre det til et eksamensudtræksfag på lige fod med alle andre fag", siger Helle Brønnum Carlsen. Hun sammenligner det med, at idræt med den nye folkeskolereform i 2014 blev et udtræksfag.

"Det er den eneste måde, man kan give et fag status på i den måde vores skolesystem er skruet sammen på. Så kan man være for eller imod prøver, det er ikke det, det handler om. Men hvis et fag ikke kan blive udtrukket som obligatorisk fag til prøve, så får det ikke ledelsens opmærksomhed på samme måde", siger hun.  

Tværfaglighed er ikke nok

Undervisningsminister Merete Riisager var blandt de ministre, som modtog anbefalingerne, og i den forbindelse lød det fra ministeren:

"Skolen skal ruste eleverne med viden om madens rolle i dansk kultur og alle de muligheder, der ligger i at kunne lave god mad og præsentere den for andre. Gode måltidsvaner og forståelse for sammenhænge mellem mad, sundhed og glæde har stor betydning for børns liv. Her spiller skolen naturligvis også en rolle. Skolen kan blandt andet lære eleverne om madglæde, gode råvarer og madlavningen som et håndværk og noget, der bringer mennesker sammen".

Da Merete Riisager modtog anbefalingerne foreslog hun blandt andet, at tværfaglighed kan give mere fokus på madkundskab i skolen. Men Helle Brønnum Carlsen mener, at der skal mere til, når det gælder om at få skolerne til at opprioritere faget:

"Når sådan et advisory board stiller op og højt og tydeligt siger, at der skal lægges større vægt på madkundskab i skolen, så skal der mere til end tværfaglighed. Færdigheder og viden skal hænge sammen. Den viden du får i et andet fag, kan du ikke koble til den praksis, du har, når du er madspiser, madudøver", siger Helle Brønnum Carlsen. Hun understreger også, at det kan være svært for lærerne at bruge madkundskab tværfagligt.  

"Historielæreren siger ikke, at man går lige op i køkkenet. Jeg ville heller aldrig gå ned i musiklokalet. Det kan jeg ikke. Det er jo ikke historielærerens skyld, at han ikke tøffer op i køkkenet, for det er jo optaget af andre, så det kommer ikke til at ske", siger Helle Brønnum Carlsen.

Lærere: Madkundskab er vigtigt

Ønsker at omstrukturere skoledagen

I hendes optik bør man ændre skoledagen, så madkundskab bliver et obligatorisk fag i flere timer, end tilfældet er i dag. Og hun har også tænkt over, hvad man kan skrue ned for andre dag i skolen, hvis der skal skrues op for madkundskab.

Eksempelvis mener hun, at valgfag kunne erstattes af obligatorisk madkundskab, og at nogle af elementerne kan fra natur- teknologi kan flyttes over i madkundskab, og dermed give flere timer til faget.

"De fleste skoler har madkundskab i to år. Jeg mener, man bør starte i fjerde klasse. Og nu bliver jeg en smule upopulær, men jeg mener, man må gå på hugst i natur og teknologik, for en del af faget natur og teknologi handler om kroppen, sundheden, smag og fødevarer. Det flytter man ud og så tager man et par timer af det fag fra hele perioden fra 1. - 6.klasse og lægger det i 4. klasse i madkundskab. Det skal man gøre, fordi sundhed, smag og fødevarer skal hænge sammen med praksis og med det, at man kan lave maden", siger Helle Brønnum Carlsen.

Tror på det lange seje træk  

Det er ikke første gang, at Helle Brønnum Carlsen kaster sig ind i kampen for at få opprioriteret madkundskab i skolen. Hun kan tale længe om, hvorfor det er vigtigt, men blandt andet handler det om, at halvdelen af danskerne nu er overvægtige, at Danmark producere fødevarer, og at fødevare har stor betydning for bæredygtighed.

Bagedystvært: Madkundskab skal være et prøvefag

Og selv om Helle Brønnum Carlsen ikke altid oplever stor politisk lydhørhed, så bliver hun ved med at råbe op. Hun tror nemlig på, at det på sigt vil gøre en forskel. 

"Jo flere, der påpeger nødvendigheden af det her, jo mere vil politikerne blive nødt til at lytte til det. Det var det, der skete med idræt", siger Helle Brønnum Carlsen og peger på, at der i løbet af de sidste år er kommet mange flere interessenter, som kæmper for at få mere fokus på madkundskab i skolen.