På trods af ros fra ministeren: Ingen støtte til frie fagskoler i finansloven

Undervisningsministeren har flere gange rost de praksisfaglige og erhvervsrettede frie fagskoler og foreslået udvidelser af konceptet, men skolerne får ingen støtte i regeringens finanslovsudspil. Det ærgrer skolernes forening.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har flere gange hyldet de frie fagskolers praktiske dagsorden og skolernes engagement i at inkludere skoletrætte unge med særlige behov. 

Ministeren har sågar argumenteret for, at flere efterskoler bør overveje at udvide med en fri fagskole-afdeling.

Derfor vakte det skuffelse i Foreningen for Frie Fagskoler, da man torsdag måtte scrolle forgæves i regeringens finanslovsudspil efter økonomisk støtte, siger formand Jesper Bienkowski.

"Vi er naturligvis glade for, at ministeren ser Frie Fagskoler som en del af løsningen og tilmed ønsker flere kombinerede efterskoler og frie fagskoler i Danmark," siger formand Jesper Bienkowski.

"Men sandheden er bare den, at det ikke kommer til at ske uden politisk hjælp. Derfor må jeg indrømme, at jeg er lidt ærgerlig over, at jeg ikke kan se den nødvendige støtte i finanslovsforslaget."

Værkstedsundervisning koster

Mens Jesper Bienkowski savner støtte til de frie fagskoler, roser han politikerne for at prioritere et løft af erhvervsuddannelserne i finansloven. 

Om de frie fagskoler

  • En fri fagskole er en kostskole med erhvervsrettet og praksisfaglig undervisning.
  • Elevgruppen består typisk af unge, der på grund af mistrivsel, psykiske problemer eller andre problematikker ikke er fagligt klar eller afklaret med, hvilken uddannelse de skal tage.
  • Når eleverne starter på en af landets 13 frie fagskoler, er de mellem 16 og 19 år.

Ifølge ham er de frie fagskoler på samme måde som erhvervsuddannelserne et oplagt sted at sætte ind for at styrke praksisfaglighed i uddannelsessystemet.

Frie Fagskoler er i dag kendetegnet ved et 1/3-krav, hvor mindst en tredjedel af undervisningen skal være praktisk og erhvervsrettet og foregå i værkstedet. 

Men værkstedsundervisning er resursekrævende, påpeger formanden.

”Værkstedsundervisning koster. Det gør det på vores erhvervsuddannelser, og det gør det selvfølgelig også på de frie fagskoler. Derfor kan vi ikke komme udenom, at et økonomisk løft på finansloven er nødvendigt for at opfylde ministerens ønske om flere frie fagskoler i Danmark," siger Jesper Bienkowski.

Succesfuld enkeltfagsordning bør udbredes

Frie Fagskoler efterspørger desuden, at politikerne plukker nogle af de lavthængende og tilmed gratis frugter for at få flere unge på erhvervsuddannelse, som de frie fagskoler mener, de kan tilbyde. 

Skolerne har nemlig en særlig enkeltfagsordning, der betyder, at elever uden det adgangsgivende 2-tal til erhvervsuddannelserne i dansk og matematik kan nøjes med at gå til enkeltfagsprøve i fagene uden at være tvunget til at tage en fuld 10. klasse. 

Ifølge Jesper Bienkowski bør denne ordning gælde alle elever, også dem, der faktisk har bestået dansk og matematik.

"EVA har dokumenteret, at vi på ordningen sender over 46 procent videre på en erhvervsuddannelse. I dag gælder ordningen desværre kun for de unge, som ikke har bestået dansk eller matematik. Men vi vil jo gerne kunne tilbyde enkeltfag til alle og bidrage til, at alle unge kommer videre på en erhvervsuddannelse”, siger han.