Laura Lund (til venstre) og Astrid Derdau går begge linjen grafik og deko på Struer Fri Fagskole. Begge har angst og ADD og er glade for, at der i undervisningen er plads til at trække sig, hvis der er behov for det.Tobias Nicolai
“Jeg skal lede lidt for at finde de elever, der har været
glade for deres folkeskoletid”.
Annonce:
Sofie Meinertz
Schurmann Hansen viser rundt på Struer Fri Fagskole. Her arbejder hun som
trivselsvejleder for de 52 unge mennesker, der går og bor på skolen. Eleverne
har det tilfælles, at de alle på hver deres måde har måttet kæmpe sig gennem
folkeskolen og ungdomslivet, fortæller hun.
“Vi har elever med
diagnoser som autisme, ADHD og angst. Men vi har også elever, der bare har haft
det rigtig svært i de rammer, som folkeskolen har kunnet tilbyde. Typisk har
der været for mange elever i klassen, eller undervisningen har været for
boglig”.
Alderen på eleverne
på Struer Fri Fagskole spænder bredt. Nogle elever kommer som 16-årige direkte
efter 9. klasse, mens andre er 19 år, når de starter på skolen. Det kan enten
være, fordi de har gået på andre skoler inden, eller fordi de har været så ramt
af skolevægring eller andre problemer, at de hverken har gået i skole eller
arbejdet de seneste år.
Om Frie Fagskoler
En fri fagskole er en kostskole med
erhvervsrettet og praksisfaglig
undervisning. Elevgruppen består
typisk af unge, der på grund af
mistrivsel, psykiske problemer eller
andre problematikker ikke er fagligt
klar eller afklaret med, hvilken
uddannelse de skal tage.
Når eleverne starter på en af
landets 13 frie fagskoler, er de
mellem 16 og 19 år. Et ophold kan
variere i længde. Nogle elever er på
en fri fagskole i et halvt års tid.
Andre er der to eller flere år.
Frie fagskoler er i familie med
højskoler og efterskoler, men adskiller
sig ved at have et lovkrav om praktisk
undervisning i mindst en tredjedel af
fagene. Derfor har mange frie fagskoler erhvervsrettede linjer som håndværk, gastro og care. De frie fagskoler
tilbyder også 10. klasse med undervisning i dansk, matematik og engelsk.
På grund af de erhvervsrettede
linjer går en del elever videre til en
erhvervsskole. Mange elever starter
også på en særlig tilrettelagt uddannelse (STU) efterfølgende. På Struer
Fri Fagskole gik 11 elever sidste år
videre til andre uddannelser, 30
fortsatte på Struer Fri Fagskole, mens
13 overgik til ”andet”.
“Vi har elever, der med hele deres kropssprog
signalerer, at de har det svært. Vi ser for eksempel elever, der kommer med
hættetrøjen trukket godt ned over hovedet, når de starter hos os”, siger Sofie
Meinertz Schurmann Hansen.
Annonce:
Det er helt
forståeligt, at eleverne kommer med paraderne oppe, mener trivselsvejlederen.
Derfor er hendes og kollegaernes første opgave at vise eleverne, at en fri
fagskole er en helt anden måde at gå i skole på end den, de ellers har oplevet,
fortæller hun.
“Når man har været
hjemme i mange år med for eksempel skolevægring, er det vigtigste, vi kan give
eleverne, en hånd i ryggen. Derfor presser vi ikke eleverne til noget, som ikke
giver mening for dem”.
“At være kreativ kræver ikke så meget energi”
Laura Lund, 20
år
“Jeg har social angst
og ADD. Det har blandt andet betydet, at jeg havde fem år, hvor jeg ikke gik i
skole. På et tidspunkt var min angst så slem, at jeg ikke kunne gå ind i et
klasselokale.
Jeg har gået på en specialskole, før jeg
startede på Struer Fri Fagskole. Der fik jeg hjælp til angsten og kom stille og
roligt tilbage i skole. I starten var jeg kun i skole to timer om ugen. Derfra
har jeg stille og roligt fået flere timer.
Fordi jeg
har været så lang tid væk fra skolen, er jeg ikke på det faglige niveau, man
normalt har i min alder. Jeg får undervisning i dansk, matematik og engelsk her
på Struer Fri Fagskole for at kunne tage 9.-klasses afgangsprøve. Jeg har også
grafik og deko som linjefag. Jeg har altid været kreativ, så det hjælper mig
rigtig meget, at der er tid til det her. At være kreativ kræver nemlig ikke
lige så meget energi for mig, som andre ting kan gøre.
Jeg har
snart gået på Struer Fri Fagskole i to år. Jeg kan godt lide at være her, fordi
lærerne er dygtige til at hjælpe med de problemer, man har. For eksempel kan
jeg godt have brug for en pause midt i undervisningen, og det har de fuld
forståelse for”.
Laura Lund til højre.
Sofie Meinertz
Schurmann Hansen fortæller, at eleverne blandt andet kan tage sig de pauser, de
har brug for i løbet af dagen. Det er helt okay, hvis man har behov for lige at
trække sig fra undervisningen.
Undervisningen på
fagskolen sker også i meget små hold. Typisk er der mellem fire og femten
elever på linjefagene ad gangen.
Annonce:
Ensomme elever får
hjælp
Som trivselsmedarbejder og
AKT-lærer (adfærd, kontakt, trivsel) bruger Sofie Meinertz Schurmann Hansen
blandt andet hverdagen på at vejlede og snakke med de unge om deres
udfordringer, muligheder og ønsker.
Her snakker hun ofte
med elever, der føler sig meget ensomme, fortæller hun.
For nogle elever
bunder ensomheden i, at de har rigtig svært ved helt basale sociale
kompetencer. Især efter coronanedlukningerne har Sofie Meinertz Schurmann
Hansen oplevet flere og flere elever, der har haft meget lidt kontakt til
jævnaldrende, inden de begyndte på Struer Fri Fagskole.
Annonce:
“Mange elever har i
stedet fundet onlinefællesskaber – og for dem, der i forvejen har haft
udfordringer ved at møde op i et klasselokale og være sammen med andre
mennesker, er det blevet endnu nemmere bare at gemme sig bag en onlineidentitet
og undgå fysiske møder”, siger hun.
“I mit arbejde
bruger jeg meget tid på at snakke med eleverne om, hvordan man får venner og
tager kontakt til andre. Det kan for eksempel handle om, hvad kropssproget
betyder for en samtale, eller at en samtale ikke kun skal foregå på ens egne
præmisser. Man skal huske ikke kun at snakke om de ting, man selv synes er
fedt”.
“Nogle gange har man brug for en pause”
Astrid Derdau, 19 år
“Struer Fri Fagskole er den bedste skole, jeg har
gået på. Her er en meget bedre forståelse for unge, der har det svært. Lærerne
på de andre skoler, jeg har gået på, har gerne villet hjælpe. Men de har ikke
altid haft de rigtige erfaringer eller viden om, hvordan man hjælper på den
bedste måde.
Jeg var
blevet optaget på gymnasiet, inden jeg begyndte på Struer Fri Fagskole. Men jeg
kunne meget hurtigt mærke, at det kunne jeg slet ikke. I samme periode var jeg
også i gang med at blive udredt for ADD.
Før jeg
kom til Struer Fri Fagskole, var jeg i praktik i en interiørbutik. Det var jeg
glad for, men butikken lukkede desværre. Efter mange overvejelser begyndte jeg
her i november. I starten var jeg her to dage om ugen – og nu er jeg her tre
dage. Jeg sover her ikke endnu, men det er målet, at jeg skal bo her.
En af de
ting, jeg også godt kan lide ved at være her, er, at der blandt eleverne er en
forståelse for, at man nogle gange har brug for en pause. Det er der ikke noget
mærkeligt i. Det er der mange, der har brug for”.
Astrid Derdau til højre.
Lærerfagligheden
Kommer på banen
Mens Sofie Meinertz Schurmann Hansen viser rundt på Struer
Fri Fagskole, er linjefagslærerne i fuld gang med undervisningen.
Annonce:
I håndværk er eleverne ved at anlægge en
køkkenhave, hvor eleverne fra gastrolinjen på sigt skal dyrke og høste
grøntsager, som de kan bruge i køkkenet. Hos grafik og deko er man i gang med
at farve med blomster i hjemmelavede bøger, og hos care er eleverne i gang med
at indrette deres faglokale. Eleverne på carelinjen prøver kræfter med
forskellige sundheds- og velfærdsuddannelser som sygeplejerske, social- og
sundhedsassistent eller pædagog.
Undervisningen i
både linjefagene og dansk, engelsk og matematik på Struer Fri Fagskole er
praksisfaglig og erhvervsrettet. Dels fordi mange elever trives bedre med den
mere praktiske undervisning – dels fordi et af skolens formål er at forberede
eleverne på et kommende uddannelses- og arbejdsliv, fortæller Sofie Meinertz
Schurmann Hansen.
For at eleverne får
gavn af undervisningen, er der brug for en tydelig opbygning og klare rammer i
lektionerne – og her kommer Sofie Meinertz Schurmann Hansens erfaringer som
tidligere folkeskolelærer i spil. Det er nemlig ikke alle kollegaer, der har en
lærerbaggrund. For eksempel arbejder hun sammen med en ingeniør og en
kunstner.
I STÅ EFTER
FOLKESKOLEN
Eleverne på de frie fagskoler er en
del af den ungegruppe, der er fokus på
for tiden. Undersøgelser viser nemlig,
at flere og flere elever i folkeskolen
og på ungdomsuddannelserne ikke har
det godt og har svært ved at komme
videre i livet.
Politisk er der et mål om, at flere
unge skal i gang med en uddannelse
eller et job efter folkeskolen. Et
notat fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at 15.100 unge
mellem 15 og 24 år i 2020 hverken var
i gang med at uddanne sig eller havde
fundet sig et arbejde. I notatet står
der, at de unge i højere grad er
diagnosticeret med psykiske
sygdomme, indlæringsvanskeligheder
eller adfærdslidelser.
Det Nationale Forskningscenter for
Analyse og Velfærd udkom sidste år
med en kortlægning af børn og unges
trivsel. Størstedelen har en god
opvækst, men flere fortæller, at de
mistrives i deres hverdag eller har en
psykisk lidelse. Der er også en større
andel end tidligere, der fortæller, at
de ikke er glade for at gå i skole.
“Vi har en
tømrermester på vores håndværkslinje, der ved, hvordan man bygger et hus. Det
kan jeg ikke lære eleverne, men jeg ved, hvordan man opbygger en undervisning.
På den måde er vi som kollegaer afhængige af hinanden”, siger hun.
Undervisning på Struer
Fri Fagskole bygger på en autismepædagogisk didaktik og struktur. Eleverne
bliver for eksempel altid forberedt på, hvad der kommer til at ske i løbet af
ugen – og der bliver altid gjort opmærksom på, hvis der er ændringer i skemaet.
“Vores oplevelse er,
at rigtig mange af vores elever finder ro i, at de ikke skal koncentrere sig om
rammerne. Hvis vi fortæller dem, hvad der skal ske i løbet af dagen, kan de
meget bedre koncentrere sig om den aktivitet, de skal i gang med”, siger Sofie
Meinertz Schurmann Hansen.
“Lige nu øver jeg mig på at stå op”
Jonas Rosendahl, 20 år
“Jeg er i gang med at pudse og spartle på alle
værelserne. Det er mest sådan noget, jeg laver her. Mandag og tirsdag har jeg
linjefaget håndværk. De andre dage går jeg rundt sammen med Casper, der er
vores håndværksfagslærer.
Det er sgu
meget dejligt. Jeg husker meget bedre det, jeg lærer nu, end hvis jeg skulle
sidde og læse i en bog. Det er nok, fordi jeg synes, det her er sjovere og mere
spændende. Jeg kan også godt lide at se andres reaktioner, når jeg har lavet et
godt stykke arbejde. Det føles bedre at få ros end at få skældud hele tiden.
Jeg synes,
at folkeskolen var stressende. Jeg lavede meget ballade og fik tit skældud. Her
kan man tage tingene i sit eget tempo, og jeg føler mig mere forstået. Man har
et helt andet socialt forhold til lærerne og de andre elever. I folkeskolen
kunne man godt føle sig anderledes. Men her kæmper vi alle sammen med et eller
andet. Det gør det nemmere at forstå hinanden.
Det er den
bedste skole, jeg har gået på. Jeg tror aldrig, at jeg har haft så lavt et
fravær. Lige nu øver jeg mig på at stå op og være i gang med arbejdet klokken
syv. Det skal jeg nemlig kunne, hvis jeg vil i praktik igen som murer”.
Kan se sig selv i
øjnene igen
Før Sofie Meinertz
Schurmann Hansen kom til Struer Fri Fagskole, havde hun arbejdet ni år i
folkeskolen. Men i løbet af årene fik hun sværere og sværere ved at se sig selv
i de rammer, der var for arbejdet som folkeskolelærer.
“Jeg følte ikke, at
jeg kunne nå at tage mig af 26 elevers trivsel og læring på en lektion, der
varede 45 minutter. Der var ikke konsensus mellem den tid, jeg havde til
rådighed, og den opgave, som jeg følte var nødvendig”, siger hun.
Hun synes især, at
det var svært at have elever i klassen, der tydeligvis ikke trivedes i
folkeskolen, men som hun ikke havde tiden til at hjælpe.
“Til sidst syntes jeg ikke, at jeg kunne kalde mig
selv professionel. Jeg var alt for bevidst om, at jeg hver dag var sammen med
elever, som jeg ikke kunne nå eller hjælpe på den måde, jeg gerne ville”, fortæller Sofie Meinertz Schurmann Hansen, og derfor valgte hun, at der
skulle ske noget helt andet i hendes arbejdsliv.
Det andet endte med
at være Struer Fri Fagskole.
“Her passer jeg bare
som fod i hose, fordi alle elever bliver set, og fordi undervisningen sker på
deres præmisser”, siger hun.
“Og så er mine
kollegaer og jeg helt enige om, at trivsel kommer før læring. Den forståelse
gør, at jeg professionelt kan se mig selv i øjnene hver eneste dag”.