"Vi har sagt til finansministeren, at det her er meget, meget vigtigt for os, og at vi ikke kan forestille os at lukke en finanslov, hvor der ikke - i en eller anden model - er et klasseloft, der er et stykke under 28".

Sådan lyder det fra SF's finansordfører Lisbeth Bech-Nielsen i en kommentar til de finanslovsforhandlinger, der måske allerede afsluttes her i weekenden. Dermed tyder det på, at regeringens støtteparti fastholder den ultimative kurs, der under sidste års finanslovsforhandlinger var med til at sikre gennemtrumfningen af minimumsnormeringer på dagtilbudsområdet. Også de to øvrige støttepartier, de Radikale og Enhedslisten, presser på for mere frihed og flere penge til skolerne. "Vi arbejder for, at der kommer forbedringer i forhold til både folkeskolen og læreruddannelsen", siger Enhedslistens undervisningsordfører Jakob Sølvhøj. Og foreløbig tyder det da også på, at regeringen er indstillet på at bruge penge på både folkeskolen og læreruddannelsen, som alle er enige om trænger til en økonomisk saltvandsindsprøjtning. Ifølge Folkeskolen.dk's oplysninger kan det handle om "et par hundrede millioner kroner" på folkeskoleområdet, ligesom det også skulle handle om et trecifret millionbeløb til læreruddannelsen. Konkrete forslag på bordet Det står dog også klart, at finansloven for næste år bliver en "lille finanslov", så regeringens tre støttepartier, SF, Enhedslisten og de Radikale får langt fra alle deres mærkesager på folkeskoleområdet opfyldt. Op til forhandlingerne har de Radikale spillet ud med forslag om at give skolerne et frihedsbrev, så kontrol og bureaukrati ikke spænder ben for gode lokale løsninger på skolerne.

Det er dog mere de konkrete forslag om en model for udskudt skolestart og lavere klasseloft fra SF, der er på forhandlingsbordet til det sidste. Det gælder også flere penge til tolærerordninger og til en styrkelse af PPR. "For os er det vigtigt at få et klasseloft, der ligger betydeligt under de 28 - også fordi mange får dispensation til faktisk at have flere end de 28. Vi mener, det er vigtigt at få klasser med færre elever, både for lærernes skyld, men i høj grad jo også for elevernes skyld. Der bliver lidt mere tid til den enkelte og mere ro på, hvis man har 24 elever i stedet for 30", siger SFs finansordfører Lisbeth Bech-Nielsen.

SF: Ingen finanslov med os uden en aftale om kortere skoledage

I forhandlingerne drøftes også forskellige modeller for, hvordan et lavere klasseloft kan gennemføres. Det skyldes, at et lavere klasseloft i alle 1.-9.-klasser i alle landets folkeskoler vil koste milliarder af kroner. "Den fulde model er meget, meget dyr. Derfor har vi også kigget på indskolingen, hvor det giver rigtig god mening at have nogle mindre klasser. Jeg tror ikke, at regeringen synes, det er en god idé. Ikke fordi de har noget imod mindre klasser - men det er et dyrt forslag", siger Lisbeth Bech-Nielsen. Under forhandlingerne diskuterer politikerne også en model, der kan gøre det lettere for forældre at udskyde deres barns skolestart. Da det fra 2009 blev gjort obligatorisk for børn at gå i børnehaveklasse, blev reglerne samtidig ændret, så børn skal starte i skolen det år, de fylder seks år.

Det har medført en markant nedgang i antallet af børn, der kommer senere i skole end det år, hvor de fylder seks år. For det kræver i dag en kommunal godkendelse. Kritikken har været, at det betyder, at nogle børn presses for tidligt i skole, selv om de ikke er skoleparate. "Vi skal have en stopklods i den automatik" Det har den socialdemokratiske regering og de tre støttepartier været enige om at ændre, lige siden partierne forfattede deres såkaldte forståelsespapir i kølvandet på dannelsen af regeringen i 2019 - men bl.a. corona har medført, at temaet er blevet politisk nedprioriteret. Men nu er forslaget på bordet, og i princippet er alle enige om det hensigtsmæssige i at lave om på reglerne. Men spørgsmålet er igen økonomi.

Her går diskussionerne bl.a. på, hvad et børnehavebarn koster i forhold til et skolebarn - og på de økonomiske samfundskonsekvenser, når flere børn kommer senere ud på arbejdsmarkedet. "Vi ser børn, der skal gå 0. klasse om, vi ser børn, der ikke er skoleparate, men bliver presset til at starte, vi ser børn, der er urolige og som vil have godt af et ekstra år i børnehave - og dér mener vi simpelthen, at det er et af de eksempler, hvor kassetænkning i dag overtrumfer sund fornuft. Vi skal have sat en stopklods i den automatik. Der kommer ikke noget godt ud af at presse børn for tidligt i skole. Derfor mener vi også, at det giver samfundsøkonomisk god mening", siger Lisbeth Bech-Nielsen.

Radikale: Forældre presses til at sende børn for tidligt i skole

Endnu er der ikke sat flueben ved nogle af forslagene. Men det står dog også klart, at parterne er enige om, at også læreruddannelsen har behov for flere penge. "Vi er enige om, at læreruddannelsen trænger vældig meget til resurser og til en opdatering, også i forhold til antallet af undervisningstimer og i forholdet mellem praktik og undervisning", siger SF's finansordfører. Hun forventer, at forhandlingerne - der især har taget fart efter kommunalvalget - kan ende i en aftale allerede i weekenden.

Skulle det hele ende med, at partierne ikke får gennemtrumfet deres forslag til forbedringer på skoleområdet, er det dog ikke ensbetydende med, at slaget er tabt.

Tidligere har regeringen nemlig lanceret udspillet 'Danmark kan mere 1', som lægger op til at investere 2,5 milliarder kroner årligt i skole og uddannelse for at give hele uddannelsessystemet et markant løft. Endnu ved ingen, hvordan pengene skal fordeles, og de er ikke en del af finanslovsforhandlingerne. Regeringen har tidligere meldt ud, at konkrete initiativer blandet andet skal drøftes i partnerskabet 'Sammen om skolen', der blev etableret før sommerferien og omfatter skolens forskellige aktører. "Det er måske for meget sagt, at vi forhandler i blinde, men det er noget svært, når man ikke kan lirke noget ud af regeringen om, hvad de har tænkt sig med de 2,5 milliarder", lyder det fra en kilde tæt på forhandlingerne.

Regeringen vil bruge 2½ milliarder ekstra om året på uddannelse

Danske Professionshøjskoler har meldt ud, at der er brug for 200 millioner ekstra om året til læreruddannelsen, hvis det skal være muligt at lave en bedre uddannelse.