Sportstrænerlinje, merituddannelse over nettet, international profil, pædagogisk ledelse, ekstra linjefag, plusfag, udeskole og standardforsøg. Listen over særlige varianter af læreruddannelsen er lang. Under halvdelen af de nye lærerstuderende har valgt at læse på den uddannelse, som politikerne brugte lang tid på at forhandle, og som blev sat i søen for kun tre år siden.

Da uddannelsen blev skabt, var intentionen, at de studerende skulle tvinges til fordybelse. De skulle vælge mellem tre store toårige linjefag - dansk, matematik eller naturfag - og derefter enten vælge endnu et stort linjefag - engelsk, historie, idræt - eller to af de øvrige, små linjefag.

Derudover skulle uddannelserne være så ens, at studerende uden problemer kunne skifte fra det ene læreruddannelsessted til det andet.

Men som også mange af uddannelsens parter havde advaret om allerede under forhandlingerne, så viste det sig hurtigt, at intentionen var slået fejl. De studerende fravalgte i stor stil det toårige naturfag, som kun gav kompetence til enten fysik/kemi eller natur/teknik. Samtidig blev de små linjefag trængt, og de fleste uddannelsessteder fik problemer med at oprette alle fag.

Stribevis af ansøgninger om dispensation til at lave et mindre naturfag eller starte med engelsk som første linjefag for at skabe en sproglærerprofil landede i ministeriets indbakke.

»Det er jo ikke sikkert, at dansk, matematik eller naturfag lige var årsagen til, at man blev lærer. Det bliver ikke et tilvalg, men et fravalg, og så skal de leve med et fag i to år, som de ikke brænder for«, fortæller uddannelsesleder på læreruddannelsen i Vordingborg Stina Møllenbach og tænker på risikoen for øget frafald. Og noget tilsvarende siger kollegerne fra andre læreruddannelsessteder. De har alle sammen gjort et eller andet særligt for at tiltrække og fastholde de studerende.

Ministeriet sagde ja til en række dispensationer allerede fra andet år med den nye læreruddannelse i 2008. Og fra i år er der iværksat tre såkaldte standardforsøg, som gør det muligt uden ansøgning at gøre naturfagsforløbet til to linjefag - natur/teknik sammen med enten biologi, geografi eller fysik/kemi - at tilbyde engelsk som første linjefag og at tilbyde historie og idræt som små linjefag.

Samtlige 16 læreruddannelser har gjort brug af standardforsøgene, og kun to steder tilbyder man fortsat det oprindelige toårige naturfagsforløb.

»Vi synes, det er bedre at komme ud med tre linjefag i stedet for to. Det er også det, vi hører fra studerende og skoleledere, særligt på de små skoler. Og så vil vi gerne uddanne flere naturfagslærere«, siger uddannelsesleder i Hjørring Thorkild Rams. Øvelsen ser også ud til at virke, for flere studerende vælger naturfagene med de nye forsøg.

Samarbejde med universiteter var det store hit for et par år siden. Læreruddannelsen i Århus har indsendt en ansøgning til ministeriet om et samarbejde med Aarhus Universitet om en science-læreruddannelse, og Zahle har et samarbejde med Roskilde Universitet. På Fyn forsøgte man at indgå et samarbejde med Syddansk Universitet.

»Panikken opstod, fordi søgningen faldt drastisk, men nu er den steget igen, og panikken er aflyst, så forsøgene er lagt ned. Jeg tror, man er nødt til at udvikle noget mere på den platform, men man har ikke kunnet blive enige politisk«, siger Keld Vorup fra Læreruddannelsen Fyn.

Han mener, at det største problem i læreruddannelsen er, at man ikke kan blive enige om, hvad folkeskolen skal være.

»Når man ikke kan blive enige om, hvilke kvalifikationer eleverne skal have som mennesker og samfundsborgere i fremtiden, så er det svært at uddanne lærere til at varetage den proces. Det er ikke tænkt færdigt, hvad vi skal uddanne til«. |