Til sommer gennemgår læreruddannelsen endnu en gang en større ændring for blandt andet at tiltrække flere studerende til uddannelsen.

Aftalen om den nye læreruddannelse blev præsenteret i september sidste år af et bredt politisk flertal på Christiansborg og har fået en overvejende positiv modtagelse. Tidligere uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen kaldte aftalen for ”måske den vigtigste aftale, jeg har lavet”.

Nu er bekendtgørelsen til den nye læreruddannelse blevet sendt i høring. Det har løftet sløret for, hvilke ændringer der er planlagt på de enkelte fag – heriblandt i engelskundervisningen.

Ny læreruddannelse er i høring: Her er reaktionerne fra lærerne og de studerende

”Generelt er jeg positivt stemt over for beskrivelserne”, siger Rita Mogensen, der er formand for Sproglærerforeningen og har kigget nærmere på fagbeskrivelsen af engelsk. Udover at være formand i Sproglærerforeningen er hun også beskikket censor på læreruddannelsen i engelsk.

Hun er særligt glad for at læse, at der igen kommer til at være en mundtlig og en skriftlig karakter i engelsk. Siden 2013 har lærerstuderende med engelsk som linjefag fået en samlet karakter for deres mundtlige og skriftlige præstationer.

De studerende har afleveret en synopsis, som deres skriftlige evner er blevet vurderet ud fra. Det er den samme synopse, som danner grundlag for samtalen til den mundtlige prøve. Når den mundtlige prøve er afsluttet, får de studerende en samlet karakter for synopsen og samtalen.

Den model har gjort det svært at vide, om den studerende inden aflevering har fået hjælp til at skrive synopsen, mener Rita Mogensen. På samme måde har det svært at gennemskue til gruppeeksamenerne, hvilke afsnit i synopsen det enkelte gruppemedlem har skrevet.

”Det er rigtig svært at vurderer den enkelte studerendes skriftlige evner. Det håber jeg, at en separat skriftlig karakter vil kunne forbedre. I hvert fald, hvis det betyder, at der genindføres en skriftlig eksamen”, siger Rita Mogensen.

Engelsk er ikke længere første undervisningsfag

Rita Mogensen er til gengæld mindre begejstret for, at der i den nye bekendtgørelse står, at engelsk kan udbydes som første undervisningsfag på læreruddannelsen.

Det betyder, at det er op til den enkelte professionshøjskole, om de vil tilbyde engelsk som første undervisningsfag, eller om de vil nøjes med at udbyde dansk og matematik til de nye studerende.

”Hvis engelsk forsat var obligatorisk som første undervisningsfag, ville det være nemmere at få uddannet nye lærere med rene sprogprofiler. Altså lærere, der både kan undervise i engelsk, tysk og fransk. Vi mangler lærere, der kan flere sprog”, siger Rita Mogensen.

Hvis man vælger engelsk som første undervisningsfag, er faget på 50 ETCS-point. Er det andet eller tredje undervisningsfag er det på 35 ETCS-point.

Som andet og tredje undervisningsfag fylder faget fem ETCS-point mere end på den nuværende læreruddannelse. Det er godt med et løft, men det er ikke nok at ændre ved Rita Mogensens holdning om, at det er ærgerligt, at faget ikke længere kommer til at være et obligatorisk første undervisningsfag.

”Beskrivelsen af engelsk er ens, om man vælger det på 50 eller 30 ETCS-point. Men der kommer selvfølgelig til at være gradueringer. Derfor er det ærgerligt, at ikke alle får mulighed for at vælge engelsk på 50 ETCS-point”.

Dygtige sproglærere har været i udlandet

Frank Lacey er formand for engelskfagudvalget i Sproglærerforeningen. Han ærgrer sig over, at der ikke bliver lagt op til et længere udlandsophold for de lærerstuderende, der vælger engelsk, tysk eller fransk som undervisningsfag.

”I Fælles Mål står der for eksempel, at eleverne skal have viden om kultur og samfundsforhold i deres sprogfagsundervisningen. I engelsk er det ikke nok at kunne fortælle om Big Ben i London. Som lærer skal man også kunne forklare, hvad der typisk er i køleskabet hos en engelsk familie, hvordan infrastrukturen er og en masse andre hverdagsting. Det er svært, når man ikke selv har opholdt sig i et engelsktalende land i længere tid”, siger han.

Også for de studerendes sprogtilegnelse ser Frank Lacey det som nødvendigt, at de studerende opholder sig i udlandet og dagligt bruger det sprog, de på sigt skal lærer eleverne.

”For mig svarer det til, at man uddanner kokke, der ikke smager på den mad, de tilbereder. For at kunne være autentisk i sproget, bliver man nødt til at have haft det som hverdagssprog”.

Frank Lacey påpeger, at der i EU er en stor interesse for udveksling mellem landende. Blandt andet findes der Erasmus+ projektet, der økonomisk hjælper studerende med at komme på udveksling i andre europæiske lande.

”Der er mange lavthængende frugter, vi kunne tage af for at få flere lærerstuderende til at rejse ud og bruge deres sprog”, siger han.

Personligt mener Frank Lacey, at lærerstuderende med et sprogfag burde opholde sig et helt år i udlandet. Sproglærerforeningens formulerede ønske er, at man gerne så, at lærerstuderende kommer på et ”længere udlandsophold”.

”Det er et ønske, vi har, fordi vi mener det ville opkvalificere de studerende sprogkundskaber og deres forståelse for kultur- og samfundsforholdene i det sprog, de skal undervise i”, siger Rita Mogensen.

”Men vi ved også fra erfaringer, at det ville komme til at koste, hvis alle sprogfagsstuderende skulle have et udlandsophold. Derfor er det et svært ønske at komme igennem med”.