Josefine Brinck Mulvad, Veronica Kvist Rønnest og Esther van Vliet Thomsen læser til lærere på Future Classroom Teacher-linjen på UCC i København. De vil som undervisere gerne fremme den del af den digitale dannelse, der handler om kritisk læsning, så de har lavet et spil, der skal sætte gang i tankerne om falske nyheder og kildekritik.

Enkle regler Spillet går i al sin enkelhed ud på at sortere en række artikler i tre bunker: Truth, Trump og så en gråzone, som man selv skal navngive. For at understrege hvor vigtigt det er at være kritisk rulles en fire meter lang liste over falske nyhedsmedier ud på gulvet, og skilte med "Truth", "Or" og "Trump" placeres med lige store mellemrum. Deltagerne deles i to hold, og hvert hold får udleveret en række artikler printet fra internettet. For at holdene ikke skal kunne snyde, er holdenes artikler forskellige. På 20 minutter skal holdene blive enige om, hvor hvilke artikler skal placeres. Efter de 20 minutter gennemgås placeringerne, og der uddeles point for rigtige og forkerte placeringer. For hver rigtig placeret artikel gives ti point, for hver forkert placeret artikel gives minus ti point. I gråzonen kan hvert hold frede tre artikler, som de ikke får points for. Det hold der finder på det bedste navn til deres gråzone, får desuden 20 bonuspoints. Mens pointene tælles op gennemgås kategorierne og holdene får lov til at sætte ord på, hvorfor de har placeret artikler i kategorien. Her fokuseres på at finde frem til særlige kendetegn for artiklerne. Særligt i Trump kategorien diskuteres strategier for, hvordan man kan undgå at falde for de falske nyheder. I "Or", altså gråzone kategorien, diskuteres, hvordan elementer fra artikler godt kan være sande, men at de holdt op imod hinanden får en tvivlsom karakter. I gråzonen finder vi nyhedsmedier som Den korte avis og lignende.

Diskussionen er det vigtigste

Selvom der gives point i spillet, er diskussionerne det vigtigste. "Det handler ikke nødvendigvis om at få dem alle sammen placeret rigtigt, men om at overveje og debattere, hvad der kan indikere, at en artikel hører til i den ene eller anden kategori" fortæller Esther van Vliet Thomsen. "Når voksne spiller spillet, siger de ofte, at de 'bare bruger deres sunde fornuft, når de skal afgøre om en nyhed er sand eller falsk. De kigger ikke nødvendigvis på afsender og den slags, men vurderer om indholdet lyder sandsynligt" fortæller Josefine Brinck Mulvad. "Men den mulighed har børn ikke. De har ikke de erfaringer, der kan afgøre, om noget lyder sandsynligt eller ej." fortsætter Esther van Vliet Thomsen. "De må lære andre strategier. Det er faktisk en del af deres digitale dannelse." følger Veronica Kvist Rønnest.

Blog: Alternative facts er en gave til undervisningen i historie og samfundsfag

En strategi, eleverne skal lære, er at gå kildekritisk til stoffet. Og i den sammenhæng kan det være en udfordring, at deres primære nyhedskilde er sociale medier. "Voksne vælger i højere grad at følge traditionelle nyhedsmedier på for eksempel Facebook" siger Josefine Brinck Mulvad. "På den måde har de en form for kontrol over det indhold, der popper op. Vores elever har ikke samme forhold til nyhedsmedier, og det kan derfor blive mere tilfældigt, hvad der ender i deres nyhedsfeed. Det gør det svært at navigere i". "Ja, vores børn kommer måske slet ikke til at læse avis, i papirform som vi kender det", siger Veronica Kvist Rønnest. "Ikke med mindre det bliver hipster-smart" griner Josefine Brinck Mulvad.

Filosof: Digital dannelse bør starte tidligt