De tre små grise, Guldlok og de tre bjørne og De tre Bukke Bruse. Det er tre eventyr, som har en del tilfælles. For ikke nok med, at det formentlig er svært at finde et barn, der ikke kender dem, så har de også det magiske tal tre tilfælles. 

Og det bør lærere, der underviser i tysk og fransk og engelsk på begynderniveau udnytte, mener underviser i fransk på læreruddannelsen med ph.d. i fremmedsprog og hovedforfatteren til bogen 'Tidlig sprogstart i skolen' Annette Søndergaard Gregersen.

"Eleverne er ofte følelsesmæssigt involverede i eventyr, fordi de har fået læst dem højt som små, og de har også arbejdet med eventyr i dansk. Ideen er at bygge på noget, eleverne kender i forvejen. De kender rytmen 'der var en gang', og så er det en god ide at vælge et eventyr med gentagelsen af tallet tre", siger hun.

Eventyr får eleverne til at se ideen med tysk og fransk

Hun peger på, at de fantasifulde fortællinger især er gode i tysk og fransk, hvor det kan være sværere for eleverne at se relevansen, da engelsk af mange i samfundet bliver betragtet som det klart vigtigste fremmedsprog.

"Eleverne har en glæde ved eventyr, fordi de kender dem rigtigt godt i forvejen, og denne her genkendelighed bliver så linket til det at lære et nyt sprog. Så tænker eleverne 'nårh, man kan også arbejde med eventyr på tysk og fransk'", forklarer Annette Søndergaard Gregersen.

Eventyrerne kan derfor hjælpe eleverne til at se meningen med at lære sprog, og genkendeligheden betyder også, at eleverne ikke skal starte helt fra bunden, fortæller Annette Søndergaard Gregersen.

Lærerne skal selv skrive eventyrene

For at sikre, at niveauet passer til eleverne i 5. klasse, påpeger hun, at det er vigtigt, at lærerne går ind og finder eventyr, der allerede er omskrevet til begynderniveau eller selv skriver eventyrene i sprog, der matcher deres klasser. Og det er også muligt at finde mange youtubeklip med eventyr, der bliver fortalt på sjove måder, fortæller hun.

"Læreren bør begynde med at læse eventyret med eleverne på dansk og så bagefter på fransk eller tysk. Her skal læreren bede eleverne lytte sig frem til en genkendelse af eventyret", forklarer hun.

Vil læreren sikre sig, at eleverne er endnu mere på, kan man med fordel kontakte naboskolen og spørge, om de vil være med.

"Man har meget snakket om, at man skal have en venskabsklasse i udlandet, når vi lærer sprog. Men det behøver slet ikke at være så komplekst. Det giver en helt anden motivation, at man har en ægte modtager. Så det ikke er din lærer, men en på din egen alder".

Ifølge Annette Søndergaard Gregersen kan eleverne enten skrive deres eventyr ned og lægge det op i en fælles mappe på dropbox, som klassen på naboskolen har adgang til. Men det kan også være små filmoptagelser med elevernes telefoner.

"Og så er det en rigtigt god ide at runde et forløb af med, at klasserne kommunikerer sammen via skype", fortæller hun.

Annette Søndergaard Gregersen præsenterer et eksempel på et forløb med eventyr i bogen 'Tidlig sprogstart i skolen'. Læs om forløbet her:

Eksempel på et eventyrdigt på fransk