De dygtige elever i engelsk er blevet endnu dygtigere, og nu får hver fjerde elev 12 ved den mundtlige afgangsprøve i 9. klasse. Men der er tale om en polarisering, for hver tiende elev får karakteren 2 eller derunder. Det viste tallene ved afgangsprøven i 2017. Det store spænd ­giver læreren den svære opgave at skulle undervise klasser, hvor niveauet er meget forskelligt.

»Rigtig mange elever klarer sig godt i engelsk og får 12, men der sidder mange elever i klasserne, som intet siger, og det er en udfordring«, fortæller lærer Lise Witfelt, Holbæk By Skole, afd. Bjergmarken.

»Nogle elever er for eksempel gamere, andre ser rigtig meget tv, og disse elever har udviklet deres mundtlige sprog helt vildt. De elever, der ikke gør det - og hvis forældre ikke taler engelsk med dem - kan slet ikke følge med«, siger Lise Witfelt, der underviser 4. klasse i engelsk.

Mere end 25 procent fik 12 i engelsk i sommer 

Det, hun kalder Netflix-generationen og YouTube-børnene, der er vokset op med engelsksprogede film og serier, er allerede knivskarpe i 4. klasse - eller tidligere.

»De børn, der kun ser DR's dansksprogede programmer og Disney Channel med dansk synkronisering, er bagud fra starten. I klassen sidder den ene gruppe og hopper, fordi de gerne vil tale flydende engelsk med læreren, mens den anden gruppe helst vil læse højt i kor«, siger Lise Witfelt.

Niveauforskellen gør det svært at lave fælles undervisning, fortæller hun: »De dygtige elever har ikke tålmodighed til det. Når man er virkelig dygtig og næsten tosproget, er det svært at sidde og høre på nogen, der nærmest ikke kan danne en sætning«.

Hendes klare fornemmelse de senere år har været, at der sker et skred i det faglige niveau - en polarisering, hvor de gode i klassen får topkarakterer, mens de ikke så dygtige får bundkarakterer. Lise Witfelt har tidligere undervist i Odsherred og på Frederiksberg, og her var tendensen den samme. Hun mener, at holddeling og undervisningsdifferentiering er en mulighed, men det kræver resurser.

Sig noget på engelsk

Formand for Sproglærerforeningens engelsk­udvalg Lena Smith Boysen, der er engelskvejleder på Bredagerskolen i Jelling, mener, at 12-tallerne afspejler niveauet. Lærerne er ikke mere flinke med karaktererne nu end tidligere.

»De prøveformer, vi har i Danmark, ligner virkeligheden meget, så de høje karakterer er udtryk for, at de danske skoleelever er gode til at tale engelsk«, siger Lena Smith Boysen, der er tidligere læringskonsulent i Undervisningsministeriet.

Hun erkender, at det er et problem, at hver tiende elev får karakteren 2 eller derunder i mundtlig engelsk: »Der vil altid være niveauforskelle. Mange får 4, og det er ikke en dårlig karakter, men en jævn præstation. Rigtig meget med hensyn til at være dygtig til at tale engelsk handler om at tale engelsk. Alle engelsklærere kender til at sidde med elever, der næsten aldrig siger noget«, siger Lena Smith Boysen.

Problemet bliver for alvor kendt i prøvesituationen, når den utrænede elev sidder med censor og lærer foran sig.

»De er slet ikke trænet i at udtale ord, de skal først til at oversætte sætningerne til engelsk i hovedet, de kan ikke 'holde den gående', siger Lena Smith Boysen.

Højere karakterer: Danske elever ER blevet bedre til engelsk 

Hvad kan lærerne gøre?

Især de tavse elever er en udfordring for engelsklærerne. Julija Vukicevic, der underviser på Fløng Skole, er relativt nyuddannet lærer og har engelsk i 7. klasse. Hun har en virksom metode til at få eleverne i tale.

»Da jeg begyndte med at undervise i klassen, var der en del elever, der ikke rigtig ville sige noget i timerne. Jeg indførte et nummersystem med gule sedler, så eleverne trak et nummer hver. Når jeg så stiller et spørgsmål på engelsk, beder jeg for eksempel nummer 18 om at svare«, fortæller Julija Vukicevic og tilføjer:

»Det er nemmere for dem at sige noget, når de bliver bedt om det på den måde, at deres nummer bliver råbt op af mig«.

Også engelskvejleder Lena Smith Boysen har gode råd til at få de tavse elever med:

»De elever, der ikke siger noget, kan aflevere lydfiler. De kan indtale deres opgave. Det hjælper også at lade eleverne tale sammen to og to eller i mindre grupper. Det handler om at skabe trygge rammer for de elever, der ofte ikke tør sige noget«, siger hun.

En anden ide er »speeddating«, hvor eleverne rykker sig rundt, og så kan læreren lytte med og hjælpe eleverne. Altså hele tiden skabe situationer, hvor eleverne ikke partout skal performe foran hele klassen, og metoder til at aktivere eleverne ved tilfældighedspricippet, frem for at de selv skal markere.

Lise Witfelt mener, at tidens krav om perfektion og angsten for at fejle er en hæmsko for eleverne.

»Jeg synes, at man som lærer skal modarbejde den forestilling om, at kun det perfekte er godt nok. Som lærer er det også i orden at lave en smutter - og vise eleverne, at man kan begå fejl. Dermed siger man: Jeg er bare et menneske, og jeg er også selv ved at udvikle mig - så forholder man sig åbent, positivt og accepterende til sine egne fejl«.