For Jette Nørgaard, Pernille Kornum og Henriette Pedersen, der deler engelsk i udskolingen på Frydenstrandskolen i Frederikshavn, er der ingen tvivl: Læringsplatformen MinUddannelse er en gevinst. I både planlægningen og afviklingen af undervisningen.

»Vi har været glade for det fra dag ét. Vi tænkte godt nok i starten, at det var en stor mundfuld, men inden det skulle gå i luften, satte vi os sammen og prøvede at forberede engelsk sammen. Det hjælper os. Vi har altid arbejdet sammen i engelsk, men nu har vi samlet det hele - alle de ting, vi før havde i mapper og ringbind. Det bliver meget mere dynamisk«, siger Henriette Pedersen.

Det fælles udgangspunkt er kommet dem til gode i arbejdet med læringsplatformen:

»Det har været vigtigt i vores samarbejde, at vi har været enige og er ret enige om, hvordan vi vil undervise, og hvad vi synes er relevant at undervise i«, supplerer Pernille Kornum.

De tre teammakkere udveksler og bytter forløb løbende.

»Hvis jeg har siddet og lavet et forløb, og Pernille overtager det, så sørger vi hele tiden for at markere, hvem der har brugt det sidst - forløbene er ikke statiske. Man sætter sit eget præg på et forløb, og når den næste får fat i det, kan vedkommende selv lægge andre ting ind i det«, fortæller Henriette Pedersen.

Selv om de tre står på et fælles fundament i forhold til deres opfattelse af, hvad der er god undervisning, er undervisningsstilene ikke identiske. Og selv om de tilsammen har en bank med forløb, der dækker mere end en årsplan, skal der modificeres, før et planlagt forløb bliver til konkret undervisning.

»Hvis Henriette har lavet forløb, som jeg vælger at bruge, så har jeg stadigvæk brug for tid til at gøre det til mit eget. Hun har tænkt nogle tanker, mens hun havde forløbet, og jeg kan ikke bare gå ind i en klasse og undervise i det her forløb uden at sætte mig ind i det først og gøre mig mine egne tanker«, siger Pernille Kornum.

Imod: 
»Alt, hvad eleven gør, skal måles og vej es - og ansvaret placeres hos eleven«


Giver struktur på lektionen

MinUddannelse kan bruges både i planlægningen og i afviklingen af undervisningen. Pernille Kornum fortæller, hvordan hun bruger portalen i klasserummet:

»Jeg tænder altid smartboardet, når jeg kommer ind i min klasse, og logger ind på den opgave, vi er i gang med. Jeg gør tit det, at vi tager noget fælles først. Hvis vi for eksempel har fokus på listening skills i engelsk, lytter vi sammen til en sang. Bagefter - når de skal arbejde - sidder de med hver deres pc og skærm og arbejder. Det hele ligger klar til dem derinde, så de kan arbejde med tingene i deres eget tempo undervejs«, fortæller hun.

Jette Nørgaard har også læringsplatformen synlig på smartboardet i alle timer - medmindre der er it-problemer.

»Det strukturerer lektionernes opbygning. Jeg laver for eksempel mange aktiviteter med eleverne, og læringsplatformen giver frihed til at bruge krudt på noget andet. Jeg kan for eksempel lide at hoppe nogle opgaver over, hvis det giver mening i situationen, og så vende tilbage til dem senere«, siger hun.

For:
 »Læringsplatformen svarer bare til de ringbind, jeg havde for fem år siden« 

Hjælper med læringsmålene

I skoleverdenen diskuteres det løbende, om læringsplatformen er et neutralt værktøj, eller om det styrer den måde, man er lærer på. De tre lærere kan ikke genkende, at læringsplatformen skulle have indflydelse på metodefriheden. Platformen understøtter dem i at kommunikere med eleverne, den hjælper med at gøre målene mere synlige, og så vælger de i øvrigt selv undervisningsmetoden, synes de.

»Jeg forstår slet ikke, at det skulle tage metodefriheden fra os. For det står os jo fuldstændig frit for, hvordan vi gør tingene«, siger Henriette Pedersen.

»Læringsmålstyring er jo ikke en metode. Cooperative learning er for eksempel godt i engelsk, fordi du får mange i tale på samme tid. Men det kan jeg sagtens undervise i, selv om det ligger i MinUddannelse, så de ting har ikke noget med hinanden at gøre«, siger Pernille Kornum.

»Da jeg begyndte med læringsmålstyret undervisning, satte jeg rigtig mange mål. Nu er det dæmpet lidt. Jeg siger for eksempel, at i det her forløb har jeg to meget konkrete mål, fordi jeg ikke vil have, at der er nogle elever, der gang på gang oplever alt det, de ikke kan«, siger Henriette Pedersen.

Jette Nørgaard er »superbruger« i systemet, hun oplever, at nye kollegaer, der kommer direkte fra læreruddannelserne, er helt anderledes gearet til at bruge platformene.

»Vi har fået to nye kollegaer i år, der allerede havde arbejdet med det på læreruddannelsen. De er også meget skarpere til at stille læringsmål end os, der har været lærere i 20 år. Og de var allerede med på at bruge portaler - for dem var det et spørgsmål om, hvilke læringsplatforme vi brugte, ikke om vi brugte dem«, siger Jette Nørgaard.

Synlighed for elever og forældre

I læringsportalerne, hvor den enkelte elev får individuelle elevplaner, bliver det synligt for både lærer og elev, hvis der er noget, som hænger.

»Jeg har ikke tidligere tænkt så meget over, hvad den enkelte elev kunne, som jeg gør nu. Nu er det mere synligt, om de har opnået målene. Og uden at det er super tidskrævende for mig, bliver det meget synligt, hvis eleverne over en bred kam ikke opnår de læringsmål, der er for dem«, siger Jette Nørgaard.

Den samme gennemsigtighed gælder for elevernes forældre:

»Jeg hører til forældremøder, at i udskolingen kan forældrene miste fornemmelsen af, hvad der sker med deres børn. Derfor siger jeg til forældrene: I kan gå ind i læringsportalen og kigge. Det er jo op til eleverne selv, hvor meget de vil bringe deres forældre på banen. Vi siger ikke, at de skal - men det giver en mulighed«, siger Henriette Pedersen.

It-vejlederne: Læringsplatforme bruges vidt forskelligt