Det er ikke første gang, at folkeskolen har været underkastet reformer eller har haft forslag til nye fag fra både Folketingets partier, interesseorganisationer, foreninger og lignende. Alligevel er det meste forblevet uændret, selvom udviklingen burde tilskynde til en gennemgang og revision af, hvad der bør være obligatoriske og valgfrie fag på skoleskemaet.

I dag er de obligatoriske fag opdelt i tre fagblokke: Humanistiske fag (sprogfag og kulturfag, herunder dansk), naturfag (herunder matematik) og praktiske/musiske fag. Formålet med de praktiske/musiske fag er at give eleverne mulighed for at tilegne sig de enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer, som det udtrykkes i folkeskoleloven.

Når det kommer til valgfag, skal disse tilbydes eleverne fra 7. til 9. klasse. Kommunerne har også mulighed for at tilbyde deres egne kommunale valgfag ud over de valgfag, der er fællesmål for. Derudover skal kommunerne tilbyde elever i 10. klasse tilbudsfag eller andre undervisningsaktiviteter.

Det spørgsmål, der melder sig, er dog, hvad der betragtes som vigtige og uundgåelige fag, og hvilke fag, der eventuelt kan eller bør erstattes af andre fag. Det kan sammenlignes med politikernes løfte om at rydde op i regeltyranniet. Men for hver regel, der afskaffes, erstattes den ofte af tre eller fire nye regelsæt.

Det ændrer dog ikke ved, at der er et stort behov for at reformere folkeskolen på ny og sætte samfundet og eleven i centrum, som man forsøgte med folkeskolereformen, der blev indgået den 13. juni 2013 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre) samt Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.

Selvom folkeskolereformen trådte i kraft den 1. august 2012, blev den justeret efter aftale i januar 2019, hvor forligspartierne udtrykte ønske og ambition om en mere åben og fleksibel folkeskole baseret på erfaringerne fra følgeforskningsprogrammet (læs: Aftale om justeringer af folkeskolen, 2019).

Aftalen med justeringerne havde tre overordnede mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Derudover skal folkeskolen mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes, blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Det er ingen nyhed, at trivslen for børn og unge i folkeskolen langt fra er god, hvilket desværre blev bekræftet i den seneste trivselsmåling for landets folkeskoler i juni i år.

Mary Fonden, Børns Vilkår og Red Barnet har påpeget, at årsagerne er mange. De peger enstemmigt på eftervirkningerne af nedlukningen på grund af corona og forskydningen og udvidelsen af det sociale liv på de sociale medier.

Det, der er brug for, er et obligatorisk fag på skoleskemaet, der omfavner bredt og understøtter positive fællesskaber og ruster vores børn og unge til at begå sig i både det digitale og virkelige samfund. I den henseende bør vi lade os inspirere af det danske mindretal syd for den dansk-tyske grænse.

Hvis vi ønsker en god folkeskole, kan vi med rette se mod Dansk Skoleforening i Sydslesvig og tage udgangspunkt i deres formulering i vedtægterne, hvor det hedder, at skolen "forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre."

Netop denne formulering i skoleforeningens vedtægter omfatter alt, der kan fremme trivsel og samtidig styrke vores samfundsværdier med frihed og folkestyre. Lad os derfor gøre trivsel, social omgang og folkestyre til et obligatorisk fag i vores folkeskole.

Det handler om vores børn og unge, det handler om vores samfund, og ikke mindst handler det om vores folkestyre. Og hvilken institution i vores folkelige system er mere logisk og oplagt end folkeskolen til at opfylde disse mål?

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.