Når landets folkeskoler fra efteråret skal i gang med at bruge en meddelelsesbog for alle elever i stedet for de hidtidige stærkt kritiserede elevplaner, bliver det op til kommunerne og skolerne selv at beslutte, om de vil lave meddelelsesbogen digitalt eller i papirform.
Det fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets lovudkast, der skal fremsættes som lovforslag i Folketinget i april.
Her gøres det klart, at de nærmere rammer for den nye meddelelsesbog i høj grad skal fastlægges lokalt, for dermed kan man bedre tage hensyn til den enkelte skoles elever og forældrenes behov.
Det eneste krav vil være, at meddelelsesbogen skal være skriftlig.
”Det indebærer, at det vil være op til hver enkelt skole eller kommune at finde en nærmere model for meddelelsesbogen, herunder om meddelelsesbogen skal være digital eller udarbejdes i papirform”, lyder det i lovudkastet.
Det står i modsætning til de nu kasserede elevplaner, der ifølge folkeskoleloven skulle være digitale.
Tidsrøver, som kun få forældre læste
Den nye meddelelsesbog var en del af den brede aftale i samarbejdsforummet ’Sammen om Skolen’, der i efteråret bl.a. også lagde sig fast på en ny model for, hvordan eleverne fremover skal testes.
Forslaget om den nye model for samarbejdet mellem skole og hjem kommer efter, at en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut i 2020 pegede på store udfordringer med elevplanen.
Her var konklusionerne, at elevplanen havde til formål at indfri så mange formål, at det blev uklart, om det var lærerne, eleverne eller forældrene, der var den primære målgruppe.
Hertil kom, at elevplanen ofte ikke blev brugt i det pædagogiske arbejde, og at kun få forældre læste den. Og så tog den værdifuld tid fra undervisningen.
Samtidig anbefalede en rådgivningsgruppe at afskaffe elevplanen i sin nuværende form og lade den erstatte af en forpligtelse for skolerne til at udarbejde få, væsentlige fokuspunkter for elevernes faglige og alsidige udvikling ”til brug for dialogen mellem skole og hjem om udvikling og status”.
Dansk og matematik skal indgå
Det ligger fast, at for eleverne i 1.-9. klasse skal fagene dansk og matematik indgå i meddelelsesbogen, ligesom den i udskolingen også skal omfatte elevens overvejelser om uddannelse.
Jeg frygter lidt, at det kan blive det samme som elevplanen
Stine Helms
Ligeledes understreges det i lovudkastet, at de få fokuspunkter i meddelelsesbogen ”så vidt muligt” bør være fremadrettede og tage udgangspunkt i den enkelte elevs resurser.
”Fokuspunkterne skal være få og væsentlige for at sikre, at der ikke udarbejdes lange, uoverskuelige rapporter, men at skolen alene udvælger de elementer af elevens faglige og alsidige udvikling, som vurderes at være mest relevante for at have en dialog og et samarbejde med hjemmet om for at understøtte elevens videre udvikling”, hedder det i lovudkastet.
For elever, der er udfordrede i skolen, skal meddelelsesbogen dog udvides, sådan at den også skal indeholde oplysninger om de indsatser, som skolen har iværksat for at tage hånd om elevens udfordringer.
Forsker: Frygter nyskabelse bliver mere af det samme
Lektor Stine Helms fra Center for Skole og Læring på Professionshøjskolen Absalon har tidligere udtrykt skepsis over for den nye meddelelsesbog, som hun frygter kan komme til at minde om elevplanen – bare med et andet navn.
Og en gennemlæsning af lovudkastets konkretisering af, hvordan ministeriet forestiller sig det brede flertals tanker ført ud i livet, gør hende ikke voldsomt mere positiv.
”Selv om der nok står lidt mere her, er jeg stadig bange for, at det bliver det samme som elevplanerne", siger Stine Helms, der tidligere har forsket i, hvordan lærere, elever og forældre opfatter elevplaner.
"Jeg kan selvfølgelig godt se idéen i, at man prøver med nogle få fokuspunkter, så det bliver mere overskueligt for både elever, forældre og lærere. Men det kommer jo også meget an på, hvordan det konkret bliver udfoldet", siger hun videre.
Stine Helms fortæller, at det bliver helt afgørende, hvordan fokuspunkterne i elevernes kommende meddelelsesbog bliver formuleret.
"Min pointe er, at det i hvert fald i elevplanerne blev til sådan en meget stærk ansvarliggørelse af eleven. ’Koncentrér dig noget mere’. ’Du skal være mere motiveret’ og den slags. Og jeg kunne godt frygte, at der er en risiko for, at det bliver lidt det samme igen”, siger hun.
Lokale løsninger kan skabe problemer
Stine Helms understreger, at hun generelt ikke går ind for topstyring, men beslutningen om at lægge de nærmere rammer for meddelelsesbogen ud lokalt indebærer i hendes øjne en fare for, at skoler og kommuner vil tolke det vidt forskelligt, så ”man nogle steder kommer til at begå de samme fejl, som jeg synes, der har været med elevplanen”.
Hun kalder det ”rigtig fint”, at der i teksten om meddelelsesbogen fokuseres på, at ”det skal være et resursesyn på barnet”, ligesom der skal fokuseres på et fremadrettet udviklingssyn.
”Det lyder jo godt. Men igen – hvordan det bliver det skrevet direkte? Hvordan skriver man direkte, så det ikke bliver det mangelsyn, der ofte har præget elevplanerne, der træder frem”, spørger Stine Helms.
Hun tvivler på, at der reelt bliver tale om et samarbejdsredskab, fordi ”det vil også kræve, at eleven får lov til at sige, hvad du som lærer kan gøre for, at jeg som elev bliver mere motiveret”.
”Jeg frygter lidt, at det kan blive det samme som elevplanen. Bliver det igen det her med, at læreren fortæller eleven og forældrene, hvad der skal gøres bedre, og så lægger man ellers meddelelsesbogen væk indtil næste år? Det er jeg desværre lidt bange for”, siger Stine Helms.
