Man har kunnet få det indtryk, at DLF er imod elevplaner, men sådan forholder det sig faktisk ikke. Tværtimod kan elevplaner være et »rigtig fornuftigt pædagogisk redskab«, mener Tina Taarsted, formand for pædagogisk udvalg i DLF.

Dog mener hun, at det udkast til bekendtgørelse, som regeringen nu har sendt til høring, er for centralistisk.

»Elevplanerne kan være et udmærket redskab på de skoler, hvor man vil prioritere den opgave, og hvor man mener, det vil kunne give et kvalificeret løft af elevernes udbytte af undervisningen og af skole-hjem-samarbejdet«, siger Tina Taarsted.

»Men hvis det skal gælde samtlige elever i alle fag på alle skoler, så kan vi frygte, at det bare bliver en stor bureaukratisk øvelse. Det tager tid, og så er der nogle andre opgaver, der skal bortprioriteres«, tilføjer hun.

»Det er den problemstilling, vi hele tiden står i - at der bliver indført noget nyt, som egentlig kan være fornuftigt nok, men man vil ikke følge det til dørs. Det skal ikke koste noget, og det er ikke altid, man kan få kvalitet, hvis man ikke vil betale for det«, siger hun.

Plan for alle elever i alle fag

Elevplanen skal ifølge udkastet til bekendtgørelsen »indeholde oplysning om resultater af den løbende evaluering af undervisningen i alle fag«.

Desuden skal elevplanen »indeholde oplysning om den besluttede opfølgning på resultaterne af den løbende evaluering, herunder om opfølgning på resultater af de i lovens paragraf 13, stykke 3, nævnte test i udvalgte fag og på bestemte klassetrin og om eventuelle aftaler om forældrenes medvirken til, at eleven når de opstillede læringsmål«.

Derudover kan elevplanen indeholde andre oplysninger, »for eksempel aftaler om, hvordan forældrene i øvrigt kan bidrage til, at eleven får en god skolegang, herunder ved at tage medansvar for, at eleven møder til tiden, medbringer de nødvendige undervisningsmidler, møder udhvilet med videre, samt oplysninger om andre forhold relateret til elevens adfærd i undervisningssituationen og skolens dagligdag«.

»Formålet med elevplanen er at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse og derigennem forbedre udbyttet af undervisningen for den enkelte elev«, fastslås det.

Mere skriftlighed

Skole og Samfund er godt tilfreds med udkastet.

»Det ser indholdsmæssigt meget fornuftigt ud. Det lægger op til, at vi får mere skriftlighed - som vi har sagt hele tiden - i skole-hjem-samarbejdet. Og det lægger ikke op til en central løsning. Det bliver op til skolebestyrelserne lokalt at finde ud af: Hvordan skal vi udforme elevplanerne på vores skole? Og det er også det, vi har ønsket fra vores side«, siger formanden Thomas Damkjær Petersen.

»Udkastet lægger også op til elevplaner i alle fag, og det er et rigtigt signal at sende: At der ikke er nogle fag, der er vigtigere end andre, når vi snakker skole-hjem-samarbejde«.

Udkastet stiller også krav til forældrene?

»Det er rigtig godt. Det er fint, at vi bliver inddraget som medansvarlige for, hvordan vi kan følge op på de mål, der sættes op for vores egne børn, med lærerne som de faglige eksperter til at vejlede os om, hvad vi kan gøre«, siger Thomas Damkjær Petersen.

KL: Planen er for stram

KL glæder sig over, at udkastet lægger op til fleksibilitet, »således at de kommuner, der allerede er i gang med elevplaner, kan fortsætte ad det spor, de er på«, siger Henrik Larsen, der er formand for KL's børne- og kulturudvalg og byrådsmedlem for De Radikale i Kolding.

Og KL er med på, at »elevplaner er pokkers væsentlige i de centrale fag - matematik, dansk og så videre«, tilføjer Henrik Larsen.

»Men vi er forbeholdne over for tanken om, at der skal være elevplaner for alle elever i alle fag. Man kunne bløde lidt op og sige: Hvis det fungerer udmærket for en elev i idræt og billedkunst og så videre, så er der ingen grund til at udarbejde de samme udførlige planer som i de centrale fag. Men generelt set vender vi tommelfingeren opad«.

Skriftlige elevplaner er en ekstra opgave for lærerne. Vil KL kræve ekstra penge af staten til finansieringen?

»Det er klart, at hvis vi kan påvise, at der kommer ekstra udgifter ud af det her, så vil vi selvfølgelig forsøge at dutte, som man siger. Men hvis du spørger vores undervisningsminister, så mener han, at der er noget andet, der helt automatisk går fra, nemlig et antal møder. Men lad os nu se«, siger Henrik Larsen.

Bekendtgørelsen skal gælde fra 1. august. Der er høringsfrist den 16. juni.