Elevplanerne strammer rent faktisk op på fagligheden i skolen, fastslår Jesper Larsen, der har skrevet speciale om elevplaner på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Så i den forstand virker elevplanen efter hensigten. Til gengæld sætter den lærere og elever under pres.

Lærerne, fordi elevplanen udtrykker et andet læringssyn end det, de har med fra læreruddannelsen.

Eleverne, fordi elevplanen producerer et bestemt billede af, hvordan en skoleelev skal se ud - et veltilpasset, hjælpsomt og ansvarligt barn, der lever op til trinmålene.

»Nationale test og elevplan flytter fokus hen på det faglige. Lærerne taler rigtig meget om Fælles Mål«, siger Jesper Larsen, der har analyseret elevplaner og interviewet lærere og elever fra en 6. klasse, som har taget nationale test.

»Det er helt klart, at planen bliver brugt som et redskab til at måle eleven med. Og som et redskab, der kan styre eleven frem mod en bestemt faglig målsætning«.

Eleven skal selv tage ansvaret

Men det er eleven selv, der skal udføre arbejdet, ikke læreren.

»I de elevplaner, jeg har analyseret, er det eleven, der skal planlægge: 'Hvad kan jeg så gøre for at lære bedre?' Der står nærmest ingen steder, hvad læreren så har tænkt sig at gøre. Og hvordan læreren vil handle på de beskrivelser af eleven, der er. Det er overladt til eleven selv at gøre det«, siger han.

»Det er bemærkelsesværdigt, for et af formålene med elevplanen er ifølge bekendtgørelsen præcist, at den skal styrke undervisningen. Det vil sige, at ideen må være, at læreren skal på banen og formulere en eller anden form for pædagogisk intervention over for eleven: 'Jeg kan se, at du præsterer sådan og sådan, og jeg vil så gøre det og det for, at du kan komme til at præstere bedre'«.

Lærerne viger uden om den stramme faglige orientering i bekendtgørelsen.

»Beskrivelserne af eleverne går ikke kun på det faglige, men på alt muligt - om eleverne er søde, om de hjælper hinanden, om de byder nok ind, og om de er for stille, eller hvad de er. Evalueringskriterierne omfatter både det faglige, det personlige, det moralske og det sociale - hvordan opfører man sig over for sine klassekammerater, husker man sine ting, og er man disciplineret nok?«

Der er slinger i valsen

Det er ikke så underligt, at der er slinger i valsen, mener Jesper Larsen. Lovgrundlaget er nemlig forvirrende. 1993-loven bygger på en reformpædagogisk tænkning, der sætter den lærende elev i centrum, mens de lovændringer, der er gennemført siden regeringsskiftet i 2001, har fokus på pensum. Læringssynet er ændret: Ifølge den reviderede formålsparagraf skal eleven nu gives kundskaber, før skulle eleven tilegne sig kundskaber.

Denne drejning - som elevplanen sammen med nationale test og bindende trinmål er et led i - kan godt gøre ondt i hovedet, påpeger Jesper Larsen, der selv er uddannet lærer. De fleste lærere er jo skolet i en progressiv pædagogik, der gennemstrømmer den oprindelige 1993-lov såvel som 1975-loven.

»Lærerne er pressede, forstået på den måde at der lyder nye toner fra Undervisningsministeriet om faglighed og test og bindende trinmål, som de så forsøger på en eller anden måde at få med ind i arbejdet. Men skolen er fyldt af så mange forskellige tænkninger, som ikke er i overensstemmelse med hinanden, at det kan være enormt svært at få det til at gå op i en højere enhed. Hvis man vægter til den ene side, opstår der problemer, og hvis man vægter til den anden, opstår der også problemer«.

Den perfekte elev

Eleverne er også kommet under pres, siger Jesper Larsen.

»Når man beskriver eleverne så detaljeret, som man gør i elevplanerne, hvad sker der så med den måde, vi tænker normalitet på? Hvad er den normale elev? Man kan godt forestille sig, at når eleverne bliver beskrevet fra top til tå, så bliver det sværere for dem at leve op til det hele«.

»Jeg kan ikke ud fra mit materiale konkludere, om normalitetstænkningen om eleverne bliver indskrænket, men det er en diskussion, der er relevant at tage. Det er jo blevet mere tydeligt, hvad eleven skal kunne, og hvad man skal gøre, og hvordan man skal opføre sig. Skolen og de pædagogiske processer bliver mere ensrettede, og i og med at der sker en ensretning, skal man også i højere og højere grad være elev på en bestemt måde. Det kan så føre til, at flere bliver udskilt til specialundervisning«, siger Jesper Larsen.

Men nu er elevplanen her. Hvordan kan lærerne bruge den på en hensigtsmæssig måde?

»De kan bruge den til at få italesat de pædagogiske interventioner, der planlægges, så det bliver tydeligt, hvilke rettigheder og forpligtelser lærere og elever handler i forhold til«.

Elevplanen kan desuden bruges i de interne pædagogiske diskussioner på skolen, mener Jesper Larsen.

»Elevplanen er jo netop et dokument, der eksplicit udtrykker, hvordan der tænkes pædagogik på stedet«, siger han.

»... og Susanne sagde, mine historier var de korteste i klassen, men så for eksempel kunne hun have skrevet i elevplanen, hvordan jeg kunne blive bedre til at skrive langt . og ikke kun, at de var korte«. Elev i 6. klasse, citat fra specialet »Nu hvor jeg er blevet beskrevet«»Det er vigtigt, at det er beskrevet som en hjælp, så man ved, hvad man skal gøre, og ikke for eksempel bare hvordan man klarede testen«. Elev i 6. klasse, citat fra specialet »Nu hvor jeg er blevet beskrevet«»Du har en god udvikling i dine læringsmål, du er ihærdig i timerne og med dit hjemmearbejde - din arbejdsdisciplin er meget stor - flot som du tager ansvar for tingene! Du skal bare fortsætte dit gode arbejde«. Elevplan for elev i 6. klasse, citeret fra specialet »Nu hvor jeg er blevet beskrevet«