Elever på STU kan nu få hjælp til at få indflydelse på deres skoler. Her er det elever fra Hans Knudsen Instituttet, som forbereder sig på et folketingsvalg..Foto: Hans Knudsen Instituttet
Nyt projekt skal styrke elevdemokratiet på STU-skoler
Elever på STU-skoler har ret til at danne elevråd. Det blev føjet til, da loven for uddannelsen blev justeret i juni sidste år. Men hvordan får unge med funktionsnedsættelser i praksis indflydelse på deres skoleliv? Det vil SUMH afprøve.
HenrikStanekJournalist på folkeskolen.dk/specialpædagogik
Hvilke
temaer og spørgsmål har unge på STU-skoler lyst til at engagere sig i? Hvilke
former for deltagelse og engagement kalder det på? Og hvad kan og skal man gøre
for at understøtte den form for deltagelse?
Annonce:
De
tre spørgsmål står centralt i projektet STU – Vejen til deltagelse, som
Sammenslutningen af Unge med Handicap, SUMH, har udviklet sammen med
STU-foreningen Consentio og Foreningen Med, der arbejder på at fremme adgangen til demokratisk deltagelse og
indflydelse.
Projektet ligger i forlængelse af, at eleverne har fået flere
rettigheder, efter at STU-loven blev ændret i juni sidste år. Blandt andet har
de nu ret til at danne elevråd.
”Vi
vil undersøge, hvordan elever på STU kan få indflydelse på deres skoler. Det
kan være i form af elevråd, men der kan også være andre måder, de kan blive
inddraget i demokratiet på. Det kommer an på, hvilke deltagelsesmuligheder de
unge drømmer om, så vi ved ikke, hvilke modeller vi kommer til at finde frem
til”, siger projektleder Signe Lydal fra SUMH.
Skoler
behøver ikke have erfaring
Annonce:
Organisationen
søger i øjeblikket efter skoler og unge, som vil bidrage med deres erfaringer
og visioner til projektet. Der er ansøgningsfrist fredag i næste uge, og to
skoler har allerede søgt, mens andre har vist interesse. I alt vil SUMH gerne
have fem til ti skoler med i projektet.
”Skolerne
skal være have lyst til at arbejde med elevinddragelse og elevråd, og de skal
være motiverede for sammen med os at undersøge, hvordan det kan lade sig gøre.
Vi siger ikke, hvordan det skal være, og vi kommer heller ikke til at styre
processen. Vi faciliterer den”, siger Signe Lydal.
Hun
håber at få ansøgninger fra skoler, så målgruppens mangfoldighed bliver
repræsenteret.
”Vi
søger en bred repræsentation af elever med forskellige udfordringer,
funktionsnedsættelser og handicap. Skolerne behøver ikke have erfaring med elevdemokrati. Vi
vil gerne have nogle, som har prøvet at arbejde med elevdemokrati af, mens
andre er helt grønne”, siger projektlederen.
Annonce:
Elevernes
stemme har værdi
Som
første skridt i projektet afholder SUMH en såkaldt medudviklerworkshop i marts,
hvor repræsentanter fra ungdomshandicaporganisationer spiller ind med deres
erfaringer.
”De
har selv gået på STU, og nogle af dem har været ude at skabe elevråd på
STU-skoler. Vi har lige talt om, at vi også vil invitere nuværende
elevrådsmedlemmer med til den første workshop. Det vil være relevant, at vi får
dem i tale fra begyndelsen”, siger Signe Lydal.
Ledere
og medarbejdere fra de deltagende skoler inviteres også ind i projektet, og det
samme gør andre aktører, som kender til engagementsformer, elevdemokrati og
STU-området.
Annonce:
”Vi
skal finde ud af, hvordan vi kan få elevernes holdninger frem. Mit håb er, at
projektet kan være med til at vise de unge, at deres stemme har en værdi, og at
det også gælder i resten af livet. At det ikke bare er de voksne omkring dem,
som bestemmer, hvordan deres liv skal se ud”.
Til
maj bliver eleverne på en eller flere STU-skoler inddraget i dialogmøder.
”Jeg
har tidligere arbejdet i en organisation, som også har STU, uden at jeg tænkte
i elevdemokrati. Men jeg oplevede, at mange elever gav deres besyv med, så der
vil selvfølgelig være elever med holdninger til elevdemokrati på de skoler, som
deltager i projektet”, siger projektlederen fortrøstningsfuldt.
Eleverne
skal kunne komme til orde
Annonce:
I
en travl hverdag kan skoler let glemme demokratiet blandt elever, som i højere
grad har brug for hjælp til at implementere et forum for medindflydelse,
medgiver Signe Lydal. Samtidig kan det være forskelligt fra skole til skole,
hvad eleverne ønsker indflydelse på.
”For
skolerne handler det om at have en kreativ tilgang. Det kan være, de unge
synes, at det er lidt lige meget, hvilke fag de kan få, men at de gerne vil
have bænke sat op uden for. Det afgørende er, at elevene får reel indflydelse.
Det er ikke nok at spørge, om de vil have kylling eller falafler til næste
skolefest. Udfordringen er, at vi skal inddrage unge, som ikke er vant til at
blive inddraget, så de kan komme til orde på deres egne præmisser og ikke ud
fra, hvordan de voksne tænker det”, siger Signe Lydal.
Projektet
skal munde ud i anbefalinger
Inden
sommerferien afholdes endnu workshop med unge fra
ungdomshandicaporganisationerne sammen med elever fra STU-skolerne. Til
efteråret følger så dialogmøder på hver deltagende STU-skole, hvor unge fra
medudviklergruppen kan være med til at kvalificere refleksionerne over, hvad
der fungerer, og hvad der ikke fungerer i processerne.
”Til
sidst kommer vi med anbefalinger til, hvordan skolerne kan organisere deres
elevdemokrati, og da målgruppen for STU er mangfoldig, kan det sagtens munde ud
i forskellige måder at gå til opgaven på”, siger Signe Lydal.
Projektet
i år er tænkt som fase et. I fase to vil SUMH tænke en national
elevorganisation ind på samme måde, som eleverne på FGU har foreningen
Modstrøm.
”Drømmen
er, at der over tid skabes en national elevorganisation for STU-elever, så de
unge får en styrket demokratisk stemme”, siger Signe Lydal.