I 2013 blev regeringen og KL enige om, at langt flere timer i folkeskolen skulle varetages af lærere, som var uddannet til faget, og de afsatte en milliard til formålet. I skoleåret 2013/2014 var det 80,4 procent af timerne. Man satte derefter en række delmål om 85 procent i skoleåret 2016/2017, 90 procent i 2018/2019 og endelig 95 procent i 2020. 

Landsgennemsnittet fulgte fint med til 85 procent i 2016/2017. I skoleåret 2017/2018 er skolerne gennemsnitligt oppe på 86,7, så der er et stykke vej endnu.

Disse skoler har flest timer læst af lærere med undervisnings-kompetence

Dertil kommer så diskussion af, hvad det fortæller om undervisningen, at lærerne har undervisningskompetence. For begrebet dækket både lærere, som har linjefag/undervisningsfag fra læreruddannelsen eller som efteruddannelse. Men også lærere som har "kompetencer svarende til undervisningskomptence".

Aldersspecialisering betyder ikke noget

Folkeskolen.dk har fået den vejledning, Undervisningsministeriet sender til skolelederne, som skal vurdere lærernes kompetencer og indberette dem til ministeriet. 

Her fremgår det dels, at lærere, som har aldersspecialiseret linjefag fx dansk i udskolingen, også skal registreres som havende kompetence, hvis de underviser i faget i indskolingen eller mellemtrinnet. Men at det på den anden side ikke giver kompetence, at man har haft grundfagene i læreruddannelsen.

Og så er der definitionen af 'komptencer svarende til undervisningskompetence' som lyder: 

"At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse".

Kalder din leder dig også kompetent, selv om du ikke er det?

På spørgsmålet om, hvor mange timer, der skal til for at det modsvarer undervisningskompetence, lyder svaret: 

"Det er skolelederen, der må foretage et skøn. Det primære er ikke, hvor mange timer uddannelsen har varet, men hvilke kompetencer underviseren har opnået".

Kun kompetence i seks fag

Det fremgår også af vejledningen, at lærerne kun kan have kompetence i seks fag. 

"En lærer kan maksimalt have seks kompetencer (undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer). Baggrunden for denne grænse er, at en lærer normalt har undervisningskompetence i to-fire fag fra læreruddannelsen".

Dog tæller kompetence til et tilbudsfag og et valgfag i fx tysk kun som én kompetence. I håndværk og design vil læreren også kun stå til at have én kompetence for sløjd, håndarbejde, materiel design og håndværk og design.

Samråd med læreren

Da målene blev sat i 2013 udarbejdede Danmarks Lærerforening, Børne- og kulturcheferne og Skolelederne et samlet inspirationsværktøj til skoleledernes brug, når de skal vurdere kompetencerne. Her anbefaler man, at vurderingen sker i samråd med læreren. Det står der dog intet om i vejledningen fra Undervisningsminsiteriet. 

Efteruddannelse: Skolelederen afgør, om en lærer er kompetent

Selve optællingen af hvor mange procent af timerne, der så varetages af lærere med eller uden kompetencer foregår i Styrelsen for IT og Læring. Skolelederne skal alene opgive lærernes kompetenceniveau, og hvor mange timer han eller hun underviser, så foretager styrelsen den komplicerede udregning, som fremgår af nedenstående kort.