"En del kommuner har besluttet, at hvis en skoleleder har afgjort, at en lærer har undervisningskompetence i et fag, så gælder det i hele kommunen", fortæller formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF Bjørn Hansen.
Foto: Sarah Bender
Efteruddannelse: Skolelederen afgør, om en lærer er kompetent
I 2020 skal elever i den danske folkeskole kun undervises af lærere med kompetence i det relevante fag. Hvis læreren ikke har eksamen i faget, er det skolelederen, der afgør, om læreren er så erfaren, at det ikke er nødvendigt med efteruddannelse. Men den afgørelse er ikke nødvendigvis noget værd, hvis læreren søger job et nyt sted.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Folketinget har bevilget en milliard til kompetenceudvikling i folkeskolen, og selvom milliarden nu er blevet ramt af det såkaldte 'omprioriteringsbidrag', bliver alle pengene foreløbig ikke brugt, så skolen kan få tilskud til en linjefagsefteruddannelse til de lærere, der underviser i fag, de ikke har undervisningskompetence i. Men der er to store forhindringer: tilskuddet kan ikke bruges til at betale for, at skolen har brug for en vikar i mellemtiden, og skolerne kan ikke tiltrække ledige uddannede lærere i øjeblikket, som kan påtage sig vikariaterne.
Formanden for Danmarks Lærerforenings skole- og uddannelsespolitiske udvalg Bjørn Hansen håber dog, at alle skoleledere gennemfører en seriøs kompetencevurdering og meget gerne på baggrund af det værktøj som DLF, Skolelederforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen i fællesskab har udarbejdet. (se link til højre).
Som udgangspunkt kan man altså ikke som lærer regne med, at fordi ens skoleleder har meldt ind til ministeriet, at man har undervisningskompetence i et fag, så kan man også søge job som lærer i det fag på andre skoler. Men Bjørn Hansen har kendskab til flere kommuner, hvor man lokalt har besluttet, at hvis én skoleleder har sagt, at en lærer har undervisningskompetence i for eksempel historie, så gælder det også på kommunens andre skoler. Nogle steder omfatter aftalen også nabokommuner. Men det er ikke en del af aftalen mellem KL og regeringen om 2020-målet, at skolelederens kompetencevurdering har nogen officiel status på lærerens cv.
Efteruddannelsesmilliarden: Ingen dokumentation for, at linjefag er svaret
Professionshøjskole afgør behovet og sælger varen
"Skolelederen kan også sammen med læreren finde ud af, at der er nogle særlige områder indenfor for eksempel faget dansk, hvor læreren har brug for en kompetenceudvikling og så bede en professionshøjskole om, at lærerne kan komme på kursus i de områder", siger Bjørn Hansen. Det kan ofte være en bedre ide, mener han, end at sende læreren til den kompetencevurderingssamtale, professionshøjskolerne udbyder, hvor det er den samme professionshøjskole, der bedømmer, hvilke dele af faget, læreren har brug for, sælger de nødvendige moduler og til slut står for den afsluttende eksamen i faget.
"Vi hører om flere problemstillinger i den sammenhæng. for eksempel at modulet omfatter de områder, læreren mangler, men læreren eksamineres i hele fagets kompetenceområde i en ny læreruddannelse, eller at det økonomiske opleves, at der betales fuld pris for et modul, men gives meget lidt undervisning. Vi har drøftet oplevelserne med professionshøjskolerne, som nogle steder har taget det til efterretning", siger Bjørn Hansen.
Efteruddannelsesmilliarden: Hedensteds høje ambitioner
