Hvis lærerne skal generobre indflydelsen på deres efteruddannelse, skal de tage ved lære af andre offentligt ansatte faggrupper. Og det samme gør sig gældende, hvis efteruddannelsen skal gøres mindre afhængig af, hvad arbejdsgiverne er interesserede i her og nu, og hvor mange penge der aktuelt er i kommunens eller skolens kasse.

Pædagoger, sygeplejersker og læger har nemlig trods offentlige nedskæringer bevaret et højt efteruddannelsesniveau, og sundhedspersonalet har bevaret den individuelle efteruddannelse.

Det viser en undersøgelse, som uddannelseskonsulent Peter Hjørnet, UC Sjælland, har gennemført i forbindelse med sin masteropgave.

»Inden for lærerområdet har der i Region Sjælland været en tydelig nedgang i efteruddannelsen de sidste par år. Det hænger formentlig sammen med, at kommunerne skal spare. Men den samme udvikling gør sig ikke gældende for pædagoger eller på sundhedsområdet. For sygeplejersker og andre på sundhedsområdet er der ligefrem en større søgning til individuelle uddannelser«, siger Peter Hjørnet.

Forklaringen kan hænge sammen med den kultur, der præger forskellige faggrupper.

»Lærerne har navnlig tidligere været præget af en lønmodtagerkultur, hvor det var arbejdsgivernes ansvar at sørge for, at medarbejderne vedligeholdt og fik videreudviklet deres kompetencer. Der har været tradition for, at arbejdsgiverne betalte kompetenceudviklingen, og at der var fuld vikardækning, fuld dækning af tidsforbrug og kursusudgift. Sådan er det kun i begrænset omfang på det pædagogiske og det sundhedsfaglige område«, siger Peter Hjørnet.

Der er ifølge Peter Hjørnet ved at ske et kulturskifte i lærernes opfattelse af sig selv som faggruppe.

Navnlig blandt nye lærere er der en professionskultur, der åbner op for selv at påtage sig en større del af ansvaret for at vedligeholde sine kompetencer.

»Det kan føre til, at lærerne i højere grad får indflydelse på deres egen efteruddannelse. I modsat retning trækker, at kommunerne næppe vil slække på den centrale styring, så længe der er så meget samfundsmæssig fokus på folkeskolen, og så længe deres økonomi er så stram, som det i dag er tilfældet«.

Et middel til at skaffe lærerne mere indflydelse på deres efteruddannelse kan være overenskomstaftalerne, mener Peter Hjørnet.

Den holdning deler han med mange lærere. Allerede i 2008 forsøgte Danmarks Lærerforening at få afsat midler til individuel kompetenceudvikling i overenskomsten, og på DLF's kongres i 2010 var et af kravene til Overenskomst 2011 retten til individuel efteruddannelse. |