En gratis masteruddannelse til lærere. Det er en del af regeringens nye store uddannelsesudspil ”Professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser til fremtiden”.

Helt konkret foreslår regeringen at etablere étårige (60 ECTS) professionsmasteruddannelser på professionshøjskolerne på samme niveau som universitetets kandidatuddannelser. For lærere er det interessant, at regeringen konkret foreslår at etablere en psykologfaglig overbygningsuddannelse som en professionsmasteruddannelse.

Det begejstrer forperson for Lærerstuderendes Landskreds Anneline Larsen.

”Det er helt historisk, at der nu bliver åbnet op for, at folk, der har taget en læreruddannelse, får fri adgang til efter- videreuddannelse”, siger hun. 

”Vi har længe råbt op om, at lærerfaget ikke skal blive en blindgyde, men at der skal være mange videreudviklingsmuligheder. Hvis vi skal se frem mod et lærerarbejdsliv fuld af faglig udvikling, er der brug for, at der er videreuddannelsesmuligheder – altså uddannelse, der er rettet mod praksis. Det er positivt, at regeringen har lyttet til os”, lyder det fra de lærerstuderendes forperson.

"Stort, stort gennembrud"

Samme begejstring lyder fra professionshøjskolerne, som kalder forslaget et stort ønske, fortæller forperson for Danske Professionshøjskoler Camilla Wang, der til daglig er rektor på Professionshøjskolen Absalon. 

”Det er en rigtig god idé. Vi har peget på, at der er behov for at styrke uddannelsesniveauerne – også for dem, der vil noget mere praksisrettet", siger hun og forklarer: 

"Hvis man er viden begærlig og vil uddanne sig fagligt i det system, vi har i dag, så skal du skifte til universitetssystemet – og dermed et akademisk spor. Det synes vi har været en stor fejl”. 

Camilla Wang siger, at dem, der i dag begynder på universitetsuddannelser i højere grad forlader deres fag. Derfor vil en master på professionsuddannelserne kunne få stor betydning:

”Der vil være nogen, som kan bære faget tydeligt frem og være rollemodeller også i offentligheden. Det er faktisk et stort, stort gennembrud for vores studerende og deres fagområder, at det her bliver en mulighed”, siger hun.

Læreruddannelsen er fredet – for nu

Regeringens udspil lægger op til, at professionsuddannelserne skal afkortes med 15 ECTS-point, hvilket svarer til at uddannelserne afsluttes tre måneder tidligere end i dag.

Men det sker ikke for læreruddannelsen, fordi den nye læreruddannelse kun er lidt over et år gammel. Regeringen lægger i stedet op til, at der skal tages stilling til, om der skal ske ændringer på læreruddannelsen i 2028.

Det ærgrer de lærerstuderendes forperson.

"Det var lige præcis ikke intentionen, at det hele skulle kastes op i luften igen efter så kort tid. Det er meget uambitiøst. Det er jeg ret skuffet over. Det var ikke det, som politikerne lovede os”, siger Anneline Larsen. 

Hun forklarer, at det er helt bevidst, at der ikke er blevet aftalt en officiel evaluering af uddannelsen.

”Noget af det, som var ret essentielt i den reform af læreruddannelsen, der trådte i kraft for bare et år siden var, at vi landede en politisk aftale, der hviler på et virkelig grundigt udviklingsarbejde og en virkelig tæt dialog med parterne. Alle både parter og politikere var enige om at give uddannelsen ro til at blive til virkelighed", siger Anneline Larsen og tilføjer: 

"Derfor blev der ikke planlagt en formel evaluering, men nedsat et Forum for læreruddannelsen, der skal følge den og sikre udvikling", forklarer Anneline Larsen. 

Camilla Wang er anderledes positivt indstillet over for regeringens ønske om at se på læreruddannelsen i 2028.

”Det er naturligt, når man laver en stor reform, hvor alle uddannelser får en ny struktur, og også en god økonomisk indsprøjtning, at vi reserverer en mulighed for at kigge på læreruddannelsen nogle år frem”, siger hun og tilføjer: 

”Der er ingen, der har taget stilling til, om læreruddannelsen skal tilpasses de øvrige uddannelser, eller om den har den form og længde, den skal have”.

Mangler uddannede praktiklærere

De lærerstuderendes forperson er heller ikke tilfreds med, at der i udspillet ikke er nævnt uddannelse til praktiklærere på skolerne.

”Jeg havde håbet, at de havde lagt mere vægt på vejlederuddannede praktiklærere”, siger Anneline Larsen. 

”På læreruddannelsen har man på papiret skabt en kobling mellem teori og praksis og mellem undervisning og praktik, men de studerende oplever stadig, at de er eneste bindeled mellem skolerne og uddannelsen, så er der brug for, at praktiklærerne har vejlederkompetencer”, siger hun.

"Det er en af de ting, som er underfinansieret"

Her forstår Camila Wang godt de studerendes frustration.

”Det er utroligt vigtigt, at der bliver prioriteret en styrkelse af praktikken. Der betyder det at have uddannede praktikvejledere rigtig meget. Det er en af de ting, som er underfinansieret i det, der er kommet”, siger hun.

Camilla Wang fortæller, at hun håber på, at de penge, som regeringen vil tilføre i forbindelse med uddannelsesreformen kan betyde, at der kan uddannes flere praktikvejledere.

”Det er også en potentiel god karrierevej for lærere”, tilføjer hun.

LL: Tidligere ud på arbejdsmarkedet ”er helt hul i hovedet”

I reformudspillet har regeringen specifikt foreslået 50 millioner til en styrkelse af meritlæreruddannelsen.

Regeringen lægger desuden op til, at studieafslutningen på læreruddannelsen ændres, så dimittenderne fremover træder én måned tidligere ud på arbejdsmarkedet.

Det synes forpersonen for Lærerstuderendes Landskreds ”er helt hul i hovedet”:

”Når vi er nyuddannede, vil vi gerne i job så hurtigt som muligt. Men det er nu engang sådan, at skolerne almindeligvis ansætter nye lærere fra august. Så hvis vi afslutter vores uddannelse en måned tidligere vil det sende lærerstuderende direkte på dagpenge og give øgede udgifter i dagpengesystemet. Det synes vi ikke giver nogen mening”, siger Anneline Larsen.