Når lærerne bruger gratis undervisningsmaterialer fra private fonde, tænker de ikke altid over, hvad fondene vil opnå, skriver Sandra Christensen.
Foto: privat
Prisnomineret: Sandra opfordrer til, at man tænker sig grundigt om, når man bruger gratis læremidler
Materialer fra private fonde er lækre og kan virke motiverende, men de kan ofte ende med at blive ”hands-on” og sjove indslag i undervisningen. Det er vigtigt at huske fagets formål og fondenes mål med materialet, skriver Sandra Christensen i sit PD-projekt, der nu er nomineret til en Lærerprofession.dk-pris.
Hvem sætter dagsordenen for
naturfagene? Det spørgsmål var udgangspunkt for Sandra Esteves Silva
Christensens pædagogiske diplomprojekt fra Københavns Professionshøjskole.
I løbet af uddannelsen til naturfagsvejleder opstod hendes interesse
for at undersøge, hvordan skoler bruger private aktørers tilbud, og om disse
tilbud er forenelige med målene for en kompetenceorienteret undervisning. I
projektet undersøger hun, hvordan hun som naturfagsvejleder kan skabe en
naturfagskultur, hvor ”vi skaber kompetenceorienteret undervisning samtidig
med, at vi bruger fondsbaserede undervisningsmidler”. Projektet er nomineret af
dommerkomiteen til Lærerprofession.dk-prisen for årets bedste pædagogiske
diplomprojekt.
Gode projekter
Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.
Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.
Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på Lærerprofession.dk
Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.
Analyse af materialer
I projektet har Sandra Christensen analyseret visionerne bag to
fondsbaserede materialer Naturfagsmaraton og forløb fra Life, som
støttes af Novo Nordisk Fonden og Naturfagenes Hus, og hun har så sammenlignet med formålet for natur/teknologi (præciseret 30/9, red.). Analysen tager
udgangspunkt i 11 begreber: 1. Kompetenceorienteret undervisning, 2.
Erhvervsliv, 3. Demokrati, 4. Dannelse, 5. Uddannelse, 6. Natur, 7. Teknologi,
8. Bæredygtighed, 9. Viden og færdigheder, 10. Samfundet og 11. STEM-(Science,
Technology, Engineering, Mathematics).
Hun undersøger, om og hvor ofte disse begreber optræder i
dokumenterne, og finder blandt andet, ”at begrebet dannelse slet ikke nævnes i
nogen af de tre tekster, hvorimod
samfundet nævnes flere gange i alle tre tekster”. Begreber, ”som
omhandler erhvervsliv, uddannelse og STEM nævnes ikke i fagformålet, men nævnes
i de to andre tekster. Især i teksten fra Naturvidenskabernes Hus er der et
stort fokus på de tre begreber”.
Derudover nævnes ”kompetence” som naturfaglige kompetencer i
NT’s formål, men kun som kompetence i den ene af de to andre tekster, opsummerer
hun.
Sidestillet med erhvervsliv og samfund
I dokumentet fra Naturvidenskabernes Hus er kompetence ikke
nævnt en eneste gang, og Sandra Christensen finder, at der er stort fokus på
eleverne som fremtidig resurse. I teksten fra Naturfagenes Hus står der for
eksempel:
”Vi gør en forskel for børn og unge, erhvervsliv og samfund. Vi
klæder de unge på til valg af uddannelse og motiverer flere til at vælge de
naturvidenskabelige og tekniske uddannelser…” Hun finder det interessant, at
børn og unge sidestilles med erhvervsliv og samfund, og skriver, at det er et
eksempel på, hvordan fondene udvikler et bestemt felt og ”får gavn af den
investering, de har gjort, fx hos eleverne”. Hos både Naturfagenes Hus og Novo Nordisk Fonden bruges STEM-begrebet
ofte, og Sandra Christensen skriver, at begrebet skal ses som en del af en
hvervekampagne, der er startet af erhvervslivet. ”Det kan derfor formodes, at
ønsket om, at eleverne vælger STEM-vejen i deres fremtidige studier, er en af
grundene til, at fondene vælger at udbyde undervisningsmaterialer”.
Husk de naturfaglige kompetencer
Sandra Christensen har interviewet to kolleger med det formål
at finde ud af, hvordan de tænker de naturfaglige kompetencer ind i de
fondsbaserede undervisningsmaterialer. Begge lærere fortæller, at de kender
til, at de fondsbaserede materialer ofte vælges, fordi de fremmer elevernes
motivation. ”Grunden til at jeg valgte det, … Altså... lækkert materiale, som
ikke er slidt ned”, siger den ene.
I interviewet bliver det også tydeligt, at materialerne
indimellem bliver brugt ukritisk. Lærerne er ikke nødvendigvis helt klar over,
hvordan de faktisk bruger de fondsbaserede materialer, og at materialerne ikke
altid stemmer overens med deres samlede forståelse af faget, skolens rolle og eleverne
dannelse og læring.
Det er et væsentligt demokratisk spørgsmål, hvad målet er for
de fondsbaserede materialer, mener Sandra Esteves Silva Christensen. Hun
konkluderer, at man som vejleder må sikre, at alle lærere i naturfag er
bevidste om, at der skal fokus på kompetenceorienteret undervisning. Hun ønsker
med sit projekt at skabe en naturfagskultur, hvor ”kompetenceorienteret
naturfagsundervisning og fondsbaserede undervisningsmaterialer kan gå hånd i
hånd”.
Lærerprofession.dk’s prisfest finder sted fredag d. 15.
november i København, hvor vinderne hædres.