For år tilbage smed Stine Krarups skoleleder en bombe: Hun meddelte, at der ikke længere måtte indkøbes hele bogsystemer til matematik. Man skulle arbejde sig væk fra en praksis, hvor målet for eleverne var at blive færdig med opgaver. Nu skulle der arbejdes mere eksperimenterende og skabende.
Selvom fagudvalget, efter beslutningen blev meldt ud, havde fokus på undersøgende undervisning, løbende evaluering og undervisningsdifferentiering, oplevede Stine Krarup, at hendes ”kollegaer har været nysgerrige og deltagende i de fælles refleksioner i fagudvalget, men at de er gået tilbage til deres undervisning og er fortsat som de plejer”. Desuden havde hun en fornemmelse af, at ”ledelsens dogme om at gå væk fra bogsystemer” førte til, at man i stedet brugte mange kopiark med træningsopgaver.
I projektet undersøger Stine Krarup, hvordan hun som vejleder kan være med til at udvikle en mere problembaseret matematikundervisning på sin skole, og om den problembaserede matematikundervisning ”kan skabe muligheder for, at eleverne udvikler deres selvstændige tænkning” og gøre dem ”i stand til at arbejde fordybet, engageret og med tillid til sig selv som matematikere”. Projektet er af dommerkomiteen nomineret til Lærerprofession.dk-prisen for årets bedste pædagogiske diplomprojekt. I indstillingen til prisen har Stine Krarups vejleder blandt andet skrevet, ”at projektet dykker ned i, hvordan fagteamet kan samarbejde om udvikling af problembaseret matematikundervisning og sætter fokus på vejlederens forskellige værktøjer” og ”at mange fagteams kan med fordel blive inspireret til fagdidaktiske samtaler på baggrund af dette projekt”.
Stine Krarup har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt sine kolleger ”for at undersøge, hvor langt vi er på skolen i forhold til at arbejde problembaseret”. I undersøgelsen stillede hun både spørgsmål om, hvordan kollegaerne mente, god undervisning bør være, og hvordan de selv vurderede, at de gjorde i deres undervisning. Dernæst gennemførte hun et fokusgruppeinterview, hvor hun fik kvalitative data i forhold til sine kollegers oplevelser af og tanker om deres undervisning. I fokusgruppeinterviewet kom det blandt andet frem, at nogle af kollegerne var i tvivl om, hvad det helt præcist betød at arbejde problembaseret, og en anden fortalte, at vedkommende følte sig utryg ved metoden: ”…. Jeg skal føle mig tryg i det, jeg laver, fordi at undervise en syvende klasse med krudt i røven… i noget, jeg ikke selv er helt tryg i – det har jeg det svært med”.
På baggrund af resultaterne fra spørgeskema og interview planlagde og gennemførte Stine Krarup et fagudvalgsmøde, hvor hendes kolleger blev introduceret til den amerikanske matematikuddannelsesforsker Alan Schoenfeld og hans ”The Five Dimensions of Powerful Matematics Classrooms”, der relaterer sig til problembaseret matematikundervisning:
1. Indholdet i undervisningen, 2. Kognitive behov, 3. Lige adgang til læring, 4. Handlekraft, ejerskab og identitet og 5. Formativ evaluering.
Stine Krarup skriver, at forskeren er optaget af at få elever engageret i undervisningen på en meningsfuld måde, og at få dem til at se sig selv som stærke matematiske tænkere. Derudover forholder Schoenfeld sig til lærernes fagprofessionelle udvikling og har udviklet en række værktøjer til lærerens udvikling af matematikundervisning og refleksion over praksis.
Efter præsentationen af Schoenfelds fem dimensioner til kollegerne på mødet, viste Stine Krarup en video fra sin egen undervisning med problembaseret matematik. Hun skriver, at hun valgte at bruge sig selv ”som genstand for refleksionen og i videoklip, hvor der bestemt var plads til forbedringer” for at gå foran i forhold til at deprivatisere praksis, og for at vise sårbarhed overfor sine kolleger ”i håbet om at være med til at skabe en tryg kultur, hvor vi tør tale om de svære ting”.
Efter at have set den cirka ni minutter lange video udleverede hun sit refleksionsværktøj, som består af en oversat og bearbejdet sammenskrivning af ”Schoenfelds observationsguide og samtaleguide”. Undervisningsvideoen blev nu genstand for fælles refleksion ud fra de fem dimensioner, ”først i fem grupper med fokus på hver sin dimension, og derefter i to nye grupper, med en eller to repræsentanter fra hver af de fem dimensioner”.
Stine Krarup oplevede stort engagement på mødet, og hun oplevede, at hendes kolleger tog godt imod refleksionsværtøjet, som skulle fokusere gruppens diskussioner.
”Godt værktøj, som får en til at tænke hele vejen rundt”, sagde en kollega efterfølgende om det.
Stine Krarup Nielsen konkluderer, at hun i arbejdet med projektet har set, at hendes kolleger ”finder værktøjet brugbart” og at det kan bidrage til at skabe rammerne for professionel udvikling. Derudover oplevede hun, at værktøjet kunne sætte rammer for systematisk faglig refleksion, ”som giver mine kolleger ejerskab, idet de får indblik i de underliggende præmisser for problembaseret undervisning”.
Hvem der hædres for årets bedste pædagogiske diplomprojekt, får vi at vide fredag d. 15. november, hvor Lærerprofession.dk holder prisfest i København.
