Få resurser giver beskedne lærere

Lærerne har indstillet sig på kommunernes færre resurser, mener næstformand i skolepolitisk udvalg i DLF

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Danske lærere bruger mindre tid på professionel udvikling end deres kolleger i andre lande. Det viser OECD's opgørelse Talis. Men danske lærere vil meget gerne efteruddannes. De har bare indstillet sig på kommunernes færre resurser, som de har hørt om i efterhånden mange år. Allerede længe før krisen og før kommunesammenlægningerne var resurserne til efteruddannelse for nedadgående, og det har gjort de danske lærere beskedne.

Det mener næstformand i skolepolitisk udvalg i DLF, Bjørn Hansen, der også er formand for Holbæk Lærerkreds.

I Holbæk spurgte kredsen for halvandet år siden lærerne om deres efteruddannelsesønsker. Og der var rigtig mange ønsker - store ønsker til professionel udvikling.

»Men når lærerne skal tale med skolelederen om efteruddannelse, lige efter at han har fortalt om skolens få resurser, så bliver de beskedne og ønsker sig et lille kursus, der kan støtte dem i dagligdagen, og som virker opnåeligt«, mener Bjørn Hansen.

Han henviser til kommunernes kvalitetsrapporter, hvor man kan se, at der mangler en hel del linjefagsuddannede lærere til at dække de fag, som lærerne reelt underviser i.

»Her i Holbæk er det naturfagslærere, der mangler, og dér kunne man så vælge at sætte ind. Men det er ikke det, man gør. Kommunen vælger i stedet at fokusere midlerne på fælles efteruddannelse på skolerne og inklusion«.

Der er god mening i fælles efteruddannelse, og i at alle arbejder ud fra samme arbejdsmetode på en skole, men det bliver en ulempe, når der så ikke er resurser nok, til at lærerne også kan få det tiltrængte fagfaglige løft, mener Bjørn Hansen.

Han fortæller, at man på mange skoler hutler sig igennem, fordi der ikke er penge til vikardækning. Det betyder, at en lærer må se til to klasser, at de ældste klassetrin får fri, og at man flytter timer fra skolebibliotek og specialundervisning til vikardækning, når lærerne skal på kursus eller er syge.

»Og det er der ikke meget kvalitet i. Men det er et reelt problem, at der ikke er penge til vikardækning«, siger Bjørn Hansen.

De seneste ti år har der været fokus på fælles efteruddannelse på skolerne, mener skoleledernes formand Anders Balle.

»Som leder vil jeg gøre det samme og prioritere resurserne på det fælles, for individuel efteruddannelse medfører ikke meget pædagogisk forandring på skolen«, siger Anders Balle, men han understreger, at lærerne selvfølgelig skal efteruddannes både fagfagligt og pædagogisk.

»Alle skoleledere er meget opmærksomme på betydningen af opkvalificering af lærerne, og de vånder sig over at være nødt til at give så mange afslag. Generelt er der et efterslæb på området. Mange skoler bruger måske kun få procent på efteruddannelse, mens man i det private erhvervsliv siger, at man skal bruge 10-15 procent«. |