Efteruddannelse

Christina Rinaldo er folkeskolelærer i København, hvor hun underviser i dansk, engelsk og billedkunst i udskolingen. Hun er uddannet fra Blaagaard Seminarium i 2003.

”Jeg glæder mig helt vildt til at komme på kursus i mine fag”

Christina Rinaldo har ikke været på kursus i et af sine fag i over ti år. Så hun har tænkt sig at sidde klar ved computeren, når søgningen til Den Kommunale Kompetencefond åbner 1. april.

Offentliggjort Sidst opdateret

Har du tænkt dig at søge om støtte til efteruddannelse hos Den Kommunale Kompetencefond?

”Ja, det vil jeg vildt gerne. Jeg har ikke fået individuel efteruddannelse i et af mine fag siden 2012. Jeg har flere gange været på noget kommunalt efteruddannelse, som jeg ikke selv har valgt. Lige efter reformen var vi i Københavns Kommune på noget, der blev kaldt sommeruniversitetet, hvilket alle kursusmidler gik til. Der skulle vi alle lære at udarbejde læringsmål i fagene, og der kom en masse stakkels professorer og konsulenter og fortalte os, at vi ikke skulle kigge på vores elever, og hvad de havde brug for, men i stedet på nogle læringsmål. Det var vi på flere år i træk. Det er vigtigt for mig at sige, at det ikke er nogle onde skoleledere, der har stået i vejen for, at jeg kunne komme af sted på kursus. Pengene har bare ikke været der”.

Hvad vil du gerne konkret på kursus i?

”Jeg vil gerne på et kursus om nyere ungdomslitteratur. Jeg kunne også godt tænke mig at blive opdateret på, hvordan jeg kan lave kreativ skrivning med eleverne i dansk. Jeg har ikke billedkunst som linjefag, så der kunne jeg virkelig godt tænke mig at komme på kursus i forskellige udtryksformer. For eksempel kunne jeg godt tænke mig at lære noget mere om digitalt fotografi. Jeg har en masse, jeg gerne vil. Det er i hvert fald ikke ønsker, der mangler”.

Hvorfor er det vigtigt for dig at efteruddanne dig?

”Jeg arbejder altid på at gøre undervisningen mere spændende for mine elever og på at udvikle mig selv. Det er jo ikke særlig sjovt at komme på arbejde, hvis man ikke udvikler sig og hele tiden forsøger at blive dygtigere. Jeg glæder mig til, at vi nu får mulighed for at uddanne os ind i vores fag. Jeg synes, det er ærgerligt, at det meste efter- og videreuddannelse, der findes, er ud af faget. Selvfølgelig skal der uddannes ledere, men en diplomuddannelse i ledelse er næsten det eneste individuelt kompetencegivende efteruddannelse, man kan få betalt. Man kan ikke få betalt en diplomuddannelse i dansk”.

Er du glad for, at de kurser, der støttes af kompetencefonden, skal være fagfaglige? Det betyder, at man for eksempel ikke kan komme på kursus i inklusion eller co-teaching.

”Jeg er meget glad for, at der er krav om, at de skal være fagfaglige. Alle kommunale kurser det sidste årti har handlet om mellemformer eller læringsmål og ikke om substansen i fagene, så jeg glæder mig helt vildt til at komme på kursus i mine fag”.

Kan du bruge efteruddannelse konkret i dit job, eller glemmer du hurtigt, hvad du har lært, når hverdagen rammer igen?

”Man skal helst kunne tage noget med, der kan puttes direkte ind i en årsplan. Jeg får mest ud af det, når det er meget konkret og hands-on. Det kan være en ny måde at skrive på, hvor jeg kan tage nogle opgaver med og prøve dem af på eleverne for eksempel. Hvis kurset er mere overordnet og teoretisk, kan det være svært at implementere i sin undervisning. Jeg har også prøvet at være otte dage på kursus i co-teaching, men da jeg kom tilbage, var der ikke timer til at have en ekstra lærer med i klassen”.

Der har været en del kritik af, at efteruddannelse er blevet en del af overenskomsten, fordi I så i princippet betaler for jeres egen efteruddannelse. Hvad mener du?

”Jeg kan ikke se, at vi har andre muligheder lige nu, fordi kommunernes økonomi skranter. Jeg synes, det er en udmærket løsning i den virkelighed, vi nu engang befinder os i. Principielt synes jeg sådan set, at det er arbejdsgiveren, som skal betale vores efteruddannelse. Men nu får vi mulighed for selv at bestemme, hvad vi vil på kursus i, i stedet for at det er nogle kommunale beslutninger, der bestemmer, hvad vi skal”.