På kurset lærte lærerne blandt andet, hvordan de kan vedligeholder og slibe værktøjet selv.

"Guld værd endelig at kunne bruge de store maskiner"

Fire dage i himlen, kalder lærer Michael Johan Movitz det maskinsikkerhedskursus, han har været på. Med kun syv deltagere og to meget garvede undervisere, var der tid og overskud til at lære at betjene store maskiner, vedligeholde værktøj og besøge og gennemgå egne værksteder.

Publiceret Senest opdateret

Det er længe siden, man kunne være sikker på at få maskinsikkerhedskursus som en del af undervisningsfaget håndværk og design på læreruddannelsen. 

Enkelte læreruddannelsessteder tilbyder det som et specialmodul, men ellers må nyuddannede lærere enten klare sig uden brug af de store maskiner eller håbe, at deres skole vil bekoste kurset. 

I Helsingør har en gruppe lærere fra forskellige skoler netop fået chancen, og i løbet af 30 lektioner på fire dage var de igennem sikkerhed ved de store maskiner, vedligehold, slibning og håndtering af elevernes værktøj og en gennemgang af deres egne værksteder. 

Den garvede håndværk og designunderviser Peter Hersted har afholdt kurser for lærere gennem mange år over hele landet.

"Vi er altid to undervisere til max ti deltagere, og vi har masser af maskiner med, så vi er sikre på, at der er tid nok til alle. Faget er jo blevet barberet ned til langt under halvdelen af, hvad det var, dengang det var sløjd og håndarbejde hver for sig, og flere af de nyuddannede har sagt, at de har lært mere på en uge hos os, end de har fået i uddannelsen. Det er jo tankevækkende", fortæller han.

På dette kursus underviste han sammen med Rune J. Johansen, som udover mange år som håndværk og designlærer er udlært møbelsnedker, kandidat i materiel kultur og også underviser på læreruddannelsen. 

Han fortæller, at kurserne handler om mere end sikkerhed. 

"Jeg prøver at formidle de grundlæggende principper bag træhåndværk, der har pædagogisk værdi for børn. Det er med Pestalozzis ord, at 'bryde håndværket ned i dets mindste bestanddele, for at kunne formidle det pædagogisk'. Det kræver meget indsigt gennem viden og ikke mindst øvelse. Derfor er kurserne vigtige for lærerne, nu hvor der er skåret så meget på uddannelsen, og man ikke har uddannet sløjdlærere i 15 år", siger han.

"Det her var guld værd"

Blandt deltagerne var Christina Brasch Larsen, som underviser i håndværk og design på Tikøb Skole. 

"Det er tre år siden, jeg blev færdig som lærer, og mit linjefag var så komprimeret, at det er virkelig godt at få tingene genopfrisket og udbygget. På min årgang var der ikke noget maskinsikkerhedskursus, og på min skole er maskinværkstedet blevet nedlagt, så jeg er først ved at genopbygge det og lære alle de store gamle maskiner at kende, så det her var guld værd", fortæller hun. 

Det betød også meget for hende, at underviserne var så garvede. 

"Det er enormt priviligeret at være sammen med mennesker, der er så stolte af deres fag. Det ville være dejligt, hvis noget af det, der før var kernen i faget, kunne komme tilbage", siger hun.

"Kurset var virkelig fire dage i himlen"

En anden af deltagerne på kurset var Michael Johan Mowitz fra Nygård Skole, som havde fået lov til at komme med, fordi skolens håndværk og designlærer var forhindret. 

"Jeg underviser i natur/teknik i specialrækken: Jeg har ofte måttet forsave det, jeg skal bruge til eleverne hjemme, fordi jeg ikke må bruge de store maskiner på skolen. Nu har jeg fået nøglen til lokalet, så jeg bare kan gå derned selv. Det er virkelig fedt". 

Han ville gerne have linjefaget i håndvæk og design også, men han står ikke forrest i køen til det. Og det skal ikke afholde ham fra at lave fuglehuse og sågar et hønsehus med eleverne. 

"Kurset var virkelig fire dage i himlen i forhold til, når man render rundt med eleverne og prøver at finde ud af, hvad man kan. Rune var med ude og gennemgå værkstederne, og det var meget brugbart, for maskinerne ser jo ikke ud på samme måde. Og uanset hvad folk hev frem af skufferne, så viste Peter, hvad det var, og hvad det kunne bruges til", fortæller han. 

Lærer: Systemet har efterladt os på perronen 

Christina Brasch Larsen fortæller, at hun fik lidt ambivalent følelse af kurset, fordi hun blev ekstra bevidst om, at den uddannelse, hun har taget, ikke giver den ballast som tidligere sløjdlærere var udstyret med af viden og færdigheder. 

"Jeg kan godt synes, at man fra systemet side har efterladt os på en perron. Der er politisk motivation for at gøre faget vigtigere og større og for at gøre flere klar til erhvervsuddannelserne, men vi, der har fået uddannelsen for nylig, er jo ikke gearet til det, hvis vi ikke har en anden uddannelse før. Vi er slet ikke i samme liga som de tidligere sløjd- og håndarbejdslærere". 

Hun understreger, at hendes undervisere på uddannelsen har været søde, dygtige og gjort, hvad de kunne, men når hun stod sammen med Peter Herslev og Rune Johansen, var der så mange ting de viste, som hun ville ønske, hun også kunne. 

"Jeg har fået ekstra meget lyst til at lave alle mulige fede projekter med børnene, og på min skole er faget faktisk prioriteret, for vi er en lærer og en pædagog til 16 elever. Det er jo noget helt andet end et andet sted, jeg var, hvor jeg stod alene med 24 elever. 

Michael Johan Mowitz har også fået endnu mere lyst til at lave projekter med sine elever, og han har fået en masse viden om værktøj, og hvordan han kan passe på det. 

"Sådan et kursus ville jeg også gerne have til fysiklokalet. Det er jo ligeså vigtigt, for der har jeg bestemt heller ikke fået al den viden, jeg kunne ønske mig fra uddannelsen".