For snart en måned siden kom den sidste afsluttende rapport om to af de større projekter, som har været finansieret af midler fra den milliard, som A.P. Møller Fonden donerede til folkeskolen tilbage i 2014.

Konklusionerne var nedslående. I det største projekt, dataprojektet Program for læringsledelse, der har kørt i 13 kommuner med op mod 10.000 lærere og 70.000 elever, kunne man samlet set ikke påvise hverken gladere eller dygtigere elever, faktisk tværtimod. Og det var til at overse, hvad lærerne havde kunnet bruge de mange ekstra data om eleverne, som projektet havde tilført.

Nogenlunde samme begrænsede effekter var der at spore i projekt 'Boost: Innovativ skole i Helsingør', hvor 600 lærere og 200 pædagoger i Helsingør Kommune fik efteruddannelse i at kunne anvende 'Design to Improve Life'-kompasset i deres undervisning - en metode til at arbejde innovativt.

Evalueringen viste imidlertid, at lærerne stort set ikke havde brugt metoden udover én årlig temauge, og lærerne var blevet mere negative over for den specifikke undervisningsmetode ved projektets afslutning end ved midtvejsevalueringen. Og der var også færre, som ved projektets afslutning mente, at metoden faktisk styrker elevernes trivsel og faglighed.

Holbæk har fået 5 mio. til at fortsætte stort dataprojekt, som lærerne kalder "et forstyrrende element"

Fonden: Kræver længere vedholdende indsats

Ifølge sekretariatsleder for A.P. Møllers-folkeskoledonationen Hans Kristian Kristensen kan det imidlertid overordnet set ikke forventes, at man efter de fondsstøttede projekter - der typisk har varet to til fire år - kan påvise fremgang på elevniveau.

"Det ville glæde os, hvis der var resultater på elevniveau, men det kan man ikke forvente på kort sigt. Det kræver vedholdenhed og samarbejde at opnå resultater på elevniveau. Uden at gå i detaljer med de to af de i alt 174 initiativer kan man kort sige, at de udfordringer, evalueringerne peger på, er helt reelle".

"Sagen er imidlertid også den, at der i begge tilfælde er handlet på udfordringerne undervejs, samt at billedet i det hele taget er betydeligt mere nuanceret, end hvad Folkeskolens dækning kan give indtryk af. Det gælder, både når det kommer til initiativernes faglige indhold og de opnåede resultater. Med til billedet hører også, at det er et vilkår for alle initiativer, at de gennemføres i en hverdag, hvor der er mange andre faktorer, der har stor betydning for de resultater, der opnås", siger han.

Tager op til 10 år

A.P. Møller Fonden har netop offentliggjort, hvad fonden kalder for en 'midtvejsstatus'. I 15 selvstændige artikler gennemgås en række af de projekter, som fonden har støttet siden 2014.

Interview afslører: Lærere var faktisk ikke særligt begejstrede for kæmpe dataprojekt

I opsamlingen skriver fonden, at "det er internationalt anerkendt, at de resultater, man ønsker at opnå, i mange tilfælde kræver en solid indsats, et stabilt fokus og et godt samarbejde over en periode på op til 10 år".

Har det ikke været afgørende for fonden, om projekterne har kunnet fremvise fremgang i elevernes læring og trivsel?

"Formålet med donationen er at styrke elevernes læring og trivsel. Midlet er efter- og videreuddannelse for de fagprofessionelle i folkeskolen. Givet at man ikke kan forvente elevresultater på kort sigt, har fondens vurderingsudvalg fra start haft fokus på, om der er gode forudsætninger for, at lærerne får mulighed for at bruge den viden og de kompetencer, de tilegner sig. Om der er gode forudsætninger for, at indsatserne kommer til at resultere i styrket undervisning. Det handler for eksempel om faktorer som ledelsesmæssig prioritering og medejerskab hos alle parter".

Kæmpe dataprojekt har styrket lærerne - men ikke rykket eleverne

"Vi har med andre fokus på, om ny viden og nye kompetencer bliver omsat i praksis, uanset om det primære fokus ligger inden for fagene, eller om indsatsen fx tager sigte på yderligere styrkelse af de fagprofessionelles samarbejde på og mellem alle niveauer".

Overvurderet kapaciteten

Oprindeligt var det planen, at hele fondens milliard-donation til folkeskolen skulle have været udmøntet her efter seks år. Men der er stadig en kvart milliard tilbage på kistebunden. Det skyldes ifølge Hans Kristian Kristensen, at man på forhånd havde overvurderet skolernes kapacitet til flere projekter.

"Vi kan konstatere, at man nogle steder har overvurderet, hvor meget kapacitet man har haft til at kunne arbejde med udvikling på skolerne. Nogle steder har man også kunnet konstatere, at der har været gang i flere ting i skolen, end man egentlig havde regnet med og havde viden om - herunder projekter groet på de enkelte skoler".

Endnu et A.P. Møller-projekt uden målbar eleveffekt

"Jeg tror ikke, at man var helt opmærksom på, hvor meget det kræver at arbejde med langsigtet skoleudvikling. Det blev meget hurtigt tydeligt, og donationen udmøntes derfor over længere tid end oprindeligt forventet. Vi kan samtidig registrere, at der er kommet en skærpet bevidsthed om betydningen af for eksempel, at alle parter har medejerskab, og at den ledelsesmæssige prioritering er på plads. Fokus er helt anderledes nu. Det er vores indtryk, at man i dag går langt grundigere til værks, når det handler om at forberede udviklingsarbejde i et samspil, hvor alle niveauer i skolevæsenet bliver inkluderet".

"Alle bevillinger har været velbegrundede"

I starten af året viste en kortlægning i Folkeskolen, at næsten 200 millioner kroner af fondens midler er gået til projekter, som indeholdt læringsmålstyring eller synlig læring. Ifølge fondens egen midtvejsstatus var der også i de første år mange bevillinger til en projekter med fokus på at opfylde målsætningen om fuld kompetencedækning i alle fag.

I dag hører de kategorier til sjældenhederne, og det samme gælder projekter på tværs af kommuner, fremgår det af fondens midtvejsevaluering.

Hvem er det, der har overvurderet kapaciteten? Kommunerne?

"Ja, det tror jeg, man må sige, men det er også vigtigt at understrege, at der er store forskelle på det punkt. Det er ofte kommunen, der ansøger, og som minimum er det en forudsætning, at kommunen bakker op om indsatsen. Der ligger ikke nogen kritik i det. Det har været en periode, hvor der er sket rigtigt meget, og hvor skolen har skullet rigtigt meget. Der har været mange forandringsprocesser i gang".

Det kan være dyrt at få del i puljepenge

Er der noget, I ville have gjort anderledes, hvis I vidste, hvad I ved nu efter seks år?

"Alle bevillinger har været velbegrundede. De har været forankret i konkrete behov, været fagligt velbegrundede, og der har været en god sammenhæng mellem det, man ønskede at opnå og den indsats, man ønskede at gennemføre. Men det er klart, at vi også er blevet klogere undervejs fx med hensyn til, om der er tilstrækkelig kapacitet. Har medarbejderinddragelsen været god og dyb nok? Har man en klar forståelse af, at det kræver noget - ja faktisk en del - af organisationen at arbejde med langsigtet  skoleudvikling?"

Projekter har haft en forhistorie

Hans Kristian Kristensen understreger, at fondens bevillinger er gået til projekter, der ligger i forlængelse af indsatser, kommunerne og skolerne i forvejen har haft fokus på.

"Vores grundspørgsmål har hver gang været: 'Hvordan hænger det her sammen med, hvad I ellers arbejder med?'"

"Initiativerne hænger typisk tæt sammen med langsigtede indsatser i kommunerne og i skolen. Det er noget, der har en forhistorie og noget, hvor perspektivet rækker ud over projektperioden. Det handler om opkvalificering inden for fagene, om almen professionsudvikling samt om at styrke samarbejde mellem de fagprofessionelle i folkeskolen. Det er hverken nye temaer - eller temaer, der forsvinder igen lige med det samme".

Skoler: A.P. Møller Fonden gør vores projekter bedre

"Skolen har ligesom alle andre hele tiden brug for faglige input, og dér er fondens midler en mulighed for at gøre nogle ting hurtigere,  med højere kvalitet eller på en måde, som inkluderer flere, end man ellers ville have kunnet. Så det er ikke indsatser, der er et brud med, man hvad man gør i forvejen".

Af fondens midtvejsstatus fremgår det desuden, at mere end en femtedel af bevillingerne er gået til initiativer, der ligger i forlængelse af andre indsatser, der allerede én gang havde modtaget fondsstøtte.

Dejligt at der er stor vilje og lyst til at udvikle skolen

Hvad har fonden bidraget mest positivt med?

"Fonden betragter det som meget positivt, at der er så stor vilje og lyst til at arbejde med skoleudvikling med fokus på fagene, almen professionsudvikling, kulturudvikling og kapacitetsopbygning. Donationen har gjort det muligt for kommuner og skoler at handle på den vilje og lyst i et fagligt rum, hvor der arbejdes langsigtet, og hvor der handles på de udfordringer, der opstår undervejs".

Jagten på fondspenge: Kommuner og skoler ansætter fundraisere

"Der vil helt naturligt være udfordringer indimellem, men det er en del af arbejdet, at man lærer af dem og kommer videre derfra. Vi ser i dag nye ansøgninger og initiativer, der starter et helt andet sted end for seks år siden, hvor for eksempel resultater, der er opnået med hensyn til at styrke teamsamarbejdet, anvendes som motor for videre faglig udvikling inden for fagene eller med henblik på at udvikle mere inkluderende læringsmiljøer".

Ifølge Hans Kristian Kristensen forventer fonden, at kommuner og skoler følger de støttede initiativer tæt, og at de løbende er opmærksomme på, om der er behov for at justere undervejs.

"Jeg vil opfordre alle, der interesserer sig for såvel fondens arbejde som for konkret arbejde med skoleudvikling til at læse fondens midtvejsstatus. Vi håber, at den både kan inspirere det videre arbejde og bidrage til, at donationen når endnu længere ud".

Det er A.P. Møller-milliarden gået til: Kun hver tredje bevilling har løftet folkeskolens fag