En af Norges kendteste lærere er Håvard Tjora, som i en tv-realityserie hjalp otte unge med store problemer i skolen. Håvard Tjora har taget en kandidatgrad i pædagogik og skrevet bøger og rejst landet rundt og holdt foredrag. Men for at få mere tid sammen med sin familie valgte han for nogle år siden at flytte til Svalbard. Og nu er den berømte lærer ikke længere kvalificeret til at vende hjem og få job som lærer i Oslo - han har nemlig ikke tilstrækkelig med faguddannelse i engelsk og norsk, efter at de norske kompetencekrav er blevet gældende for allerede ansatte lærere.

Udskolingslæreren Jan Dubowski er også kendt i Norge. Statsminister Erna Solberg kaldte ham »drømmelærer« i et Facebook-opslag efter at have hørt om, hvad han havde betydet for en af sine elever, Hajrah Arshad. Hun tog initiativ til norske muslimers fredsring om Oslos synagoge efter terrorangrebet i København. Men selv om Jan Dubowski har undervist i norsk og matematik siden 1973 og løbende videreuddannet sig, lever heller ikke han op til de kompetencekrav, som alle lærere skal opfylde senest 2025.

De norske medier har været fulde af historier om sådanne superlærere, som nu skal tvinges på skolebænken, hvis de vil være sikre på at kunne arbejde som lærere fremover. I 2015 var det 33.255 norske grundskolelærere, der ikke var kvalificeret til de fag, de underviste i, og senest er det tal optalt til godt 27.000 lærere.

Højt niveau på faguddannelsen

Folkeskolen har besøgt Landås Skole i Bergen, hvor det i år kun er én af lærerne, der har fået plads på faguddannelsen i engelsk, ud af de seks, som havde søgt. Sidste år var fire af skolens lærere af sted, en af dem var Anna Brækkan.

Dengang Anna Brækkan tog sin læreruddannelse, var engelsk et valgfag, og hun tog i stedet valgfagene idræt og musik. Men inden 2025 skal man have mindst 30 ECTS-point for at undervise i engelsk i indskoling og på mellemtrin, så hun ville gerne være sikker på at leve op til kompetencekravene.

»Det var hårdt«, fortæller hun. »Jeg havde fri fra jobbet her i to dage om ugen, men jeg havde stadig mit kontaktlæreransvar med udviklingssamtaler og så videre, som betyder, at der er meget travlt i nogle perioder af året. Og det var, som om det var de tidspunkter, vi fik flest opgaver på engelskuddannelsen også«, fortæller hun.

Nogle af opgaverne var forløb, hun kunne prøve af i skolen, men hun oplevede også, at en stor del af den engelske litteratur, de læste på uddannelsen, ligger langt fra behovet i en almindelig folkeskole.

Kommunen og staten finansierer faguddannelserne i fællesskab, og lærerne får to dage fri om ugen til at deltage i uddannelsen. Så må de selv lægge den resterende tid til, de skal bruge til at løse opgaverne undervejs, som skal bestås for at komme videre på uddannelsen.

»Det var godt, men man er afhængig af støtte fra kollegerne, og man føler sig også lidt hægtet af, fordi man er væk to dage om ugen«, siger hun.

Kollega og tillidsrepræsentant Marit Hindesen bekræfter, at det godt kan mærkes, at en af kontaktlærerne på en årgang er væk flere dage om ugen.

Da Norge fik en lærernormering 

Lærere sorteres fra til job

Skoleleder på Landås Skole Børje Helander har en endnu ældre læreruddannelse bag sig, hvor man som almenlærer kvalificerede til at undervise i alle fag til og med 6. klasse:

»I princippet kunne jeg undervise i spansk, selv om jeg ikke kan et ord spansk, eller musik, hvilket ville være en katastrofe«.

Han glæder sig over, at der er mere fokus på fagene i dag, og at lærernes kompetencer bliver højnet, men at et flertal i Stortinget efter meget diskussion nu har besluttet, at kravene så også gælder erfarne lærere, giver heller ikke mening for ham. Men da Landås Skole skulle ansætte en lærer til dette skoleår, og der lå 60 ansøgninger i bunken, lagde han dem med undervisningskompetence i alle tre fag med kompetencekrav - engelsk, norsk og matematik - øverst i bunken.

På den måde er det allerede nu blevet svært for lærere uden den formelle eksamen i fagene at skifte job, selv om kompetencekravet først gælder fra 2025.

Krav giver ingen mening

Den endegyldige beslutning om, at de få år gamle kompetencekrav også skal gælde allerede ansatte lærere, blev taget i de sidste forhandlingstimer, hvor den norske finanslov faldt på plads. Kristeligt Folkeparti fik sit krav om en lærernormering igennem og forpligtede sig til gengæld til at stemme med regeringspartierne om kompetencekravene.

Norges statsminister, Erna Solberg (Høyre), er overbevist om, at det er bedst for både elever og lærere, at lærerne har fordybet sig uddannelsesmæssigt i de fag, de underviser i:

»For det første får eleven en mere kompetent lærer og en bedre undervisning. For det andet er det også godt for læreren selv. Lærere, som har taget efteruddannelse, fortæller, at det påfyld gav dem en bedre jobhverdag. Det føles bedre at undervise i brøkregning, når du faktisk forstår brøkregning selv«, har hun sagt til avisen HA.

Lærerorganisationen Utdanningsforbundet støtter kompetencekravet og har længe kæmpet for at få den norske læreruddannelse op på kandidatniveau. Men at også voksne, erfarne og velkvalificerede lærere nu skal tvinges på skolebænken, giver efter formand for Bergen-afdelingen Bente Ingeborg Myrtveits opfattelse ingen mening.

»Mennesker, som har undervist i matematik i 20 år, skal bruge to dage om ugen på at læse matematik, mens deres elever bliver undervist af en vikar, som ofte kan være ufaglært«, siger hun og tilføjer, at hvis man efter tyve år ikke er blevet en god matematiklærer, så bliver man det næppe heller af et kursus.

Helt frem til 2014 var den statslige norske almenlæreruddannelse ikke så fagfokuseret, så masser af yngre norske lærere har taget den helt officielle uddannelse til at undervise i den norske grundskole og bliver nu tvunget til at videreuddanne sig for at beholde deres job.

»Vi har krævet, at de må kunne få vurderet deres realkompetencer, men har fået klar besked om, at det i hvert fald ikke bliver under denne regering«.

Skolefolk er enige: Mål om fuld kompetencedækning i 2020 er skidt for skolen