Undfanget og født ud af en af skolehistoriens største skandaler har folkeskolereformen kæmpet med at komme ud af sin rolle som lockoutens uønskede lillesøster. 

Nu fylder reformen ti år. Og mens den var et hjertebarn for politikerne, kom skolens ansatte – og ikke mindst elever – aldrig helt til at acceptere og elske de nye regler, ringetider og rutiner, og flere af reformelementerne er næsten væk.

Den 20. december er det ti år siden, folkeskolereformen blev vedtaget ved lov af et bredt flertal i Folketinget med kun 13 stemmer imod – fordelt på Enhedslisten og Liberal Alliance. 

Men hvad er der egentlig sket med reformens elementer på ti år? Hvilke er døde, og hvilke har nået de mål, de blev sat i verden for? Folkeskolen giver dig her en status – med hjælp fra den forskning, der har fulgt reformen hele vejen, og som professor emeritus Lars Qvortrup fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse i 2019 udarbejdede et koncentrat af. For ham var der primært to årsager til, at reformen aldrig fik ordentligt fat.

”For det første blev den født i synd. I kølvandet på lockout og ændringer af vilkår, som ingen ville have. For det andet havde reformen for store ambitioner. Den prøvede endnu en gang at realisere drømmen om en enhedsskole, hvor man kunne fjerne betydningen af social arv".

20. dec. 2013

Nu er folkeskolereformen lov

"Politikerne designede reformen, som om den var ingeniørkunst: Hvis man skruer på x, så sker der y i klasseværelserne. Sådan kan man bare ikke lave reformer, der fungerer i virkeligheden for dem, der skal bruge den”, siger han. 

Motion og bevægelse 

Englehop i pauserne og fodbold før frokost. Lovkravet om, at eleverne skal bevæge sig 45 minutter i løbet af en skoledag, blev indført med henvisning til forskning, der siger, at børn trives bedre og bliver fagligt dygtigere, når de er fysisk aktive. Bevægelsen måtte foregå i form af enten spredte aktiviteter ud over dagen eller som en samlet lektion, og sådan er reglerne stadig.

Selvom bevægelse og motion var et af de reformelementer, der ifølge undersøgelser blev prioriteret højt af skolerne, fik elementet aldrig rigtigt fat. Sådan lyder det fra forsker Lars Qvortrup. 

”I virkeligheden ligner idéen jo tankerne bag praksisfaglighed: At man skal op fra stolen og lære med kroppen og hænderne. Det giver god mening, men mange steder endte det med, at bevægelsen blev løsrevet undervisningen, og så blev det til tre ture rundt om skolen, fordi ’det skal vi i 45 minutter’”.

59 procent af eleverne på mellemtrinnet oplevede i 2014, at de på en skoledag bevægede sig i mindst 45 minutter. Og selvom andelen steg lidt i årene efter, var det tilbage på 59 procent i 2018. I udskolingen virker eleverne endda til at bevæge sig mindre. Til gengæld var motionen mere udbredt i indskolingen, hvor både lærere og ledere i undersøgelserne siger, at det var nemmest og mest meningsfuldt at gennemføre.

Politikerne ville med mere motion og bevægelse gøre eleverne gladere og mere læringsparate. Og særligt blandt indskolingslærere var der flere i 2018 end i 2015, som oplevede, at bevægelse gjorde eleverne læringsparate. Eleverne sagde også selv, at bevægelsen gjorde en forskel for deres trivsel.

Det er dog ikke til at sige, om kravet om bevægelse vil fortsætte. I regeringens nylige udspil for folkeskolen lægger man nemlig op til at fjerne det krav som led i intentionen om at gøre skolerne mere frie. 

Lektiehjælp og faglig fordybelse 

Lektiehjælp og faglig fordybelse skulle sørge for, at elever fra hjem uden bogreoler havde lige så gode chancer for at klare sig godt som eleverne med. I reformens første år var det valgfrit for eleverne at deltage i lektiehjælpen, som generelt var tænkt som lektiecaféer, men fra 2015 blev det obligatorisk. Samtidig blev det valgfrit for skolerne, om lektiehjælpen skulle ligge i slutningen af skoledagen ligesom en lektiecafé, eller om det skulle ligge som faglig fordybelse i løbet af undervisningen.

Skolerne valgte i højere og højere grad at droppe ”lektiecaféen” og gøre brug af den faglige fordybelse.

I 2020/2021 var det over halvdelen af skolerne, der valgte den faglige fordybelse som en del af den almindelige undervisning, viser Undervisningsministeriets rapport ”Kortlægning af skoledagens længde”.

Reformelementet om lektiehjælp blev indført for at udligne forskellen på elevernes sociale baggrunde. Men ifølge forskningen er der ikke noget, der tyder på, at det gjorde nogen forskel. Der er faktisk kun sparsomme tegn i forskningen på, at lektiehjælp og faglig fordybelse har positiv betydning for elevernes faglige resultater.

”Lektiehjælpen er et godt eksempel på de høje ambitioner, man havde for reformen. At især de svage elever har brug for at gå i skole og at få ekstra hjælp, fordi de ikke får støtte hjemmefra, men bare hænger ud eller går med aviser. I dag har Mattias Tesfaye efter min mening opgivet idealet om den universelle skole. At for nogle er det godt at få tidligt fri fra den boglige skole og ud og lave praksisfaglige opgaver”, siger professor emeritus Lars Qvortrup. 

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning blev indført med reformen for at bidrage til variation i skoledagen. I dag er det valgfrit for skolerne, om de vil gøre brug af den understøttende undervisning eller sløjfe den for at gøre skoledagen kortere.

Næsten 40 procent af skolelederne vurderede i 2018, at de i høj grad har implementeret understøttende undervisning på deres skole, som også kunne ligge indlejret i den almindelige undervisning. For Lars Qvortrup er understøttende undervisning en ”sjov historie”: 

”Elementet blev egentlig positivt modtaget, selv om det ikke er så klart defineret. Og i dag har det udviklet sig til tovoksentimer og bedre samarbejde mellem lærere og pædagoger. Der blev sået et frø til et samarbejde, som virkelig har udviklet sig, og som man ikke havde forventet. På det her punkt har skolerne forvandlet reformen til noget, de kunne bruge”. 

Lærere og pædagoger oplever ifølge forskningen, at understøttende undervisning gør en forskel for elevernes læring, og de mener det i højere grad i 2018 end i 2016. Eleverne viser sig også at være glade for understøttende undervisning, og især når elementet er integreret i den fagopdelte undervisning, oplever eleverne, at de trives bedre og har bedre mulighed for at få støtte. Det er fordybelse, variation og muligheden for at få et pusterum, som ifølge forskningen er særligt motiverende for eleverne. 

Længere skoledag

Den længere skoledag er et af de reformelementer, der har ændret sig mest på ti år. Da reformen blev rullet ud, skulle alle klassetrin have omkring fem klokketimer mere undervisning om ugen. For eksempel skulle elever fra 7. klasse have hele 35 timer om ugen. 

Der kom flere timer til dansk, matematik, natur/teknologi og musik på forskellige klassetrin. Men i dag er det tilladt at sløjfe den understøttende undervisning og gøre skoledagen kortere, bare de frigivne resurser bruges på skolen, for eksempel som tovoksenordninger. Denne mulighed blev først indført som en dispensation i lovgivningen, paragraf 16b og 16d, hvilket 64 procent af skolerne i 2019 havde gjort brug af. Senere kom corona og gjorde, at alle skoler midlertidigt kunne forkorte dagen uden at søge om dispensation. Og i dag er denne mulighed blevet forlænget, så alle skoler kan vælge at gøre skoledagen kortere. Det har ni ud af ti skoler valgt at gøre. 

Og med god grund, virker det til. I 2018 svarede 83 procent af udskolingseleverne og 68 procent af eleverne på mellemtrinnet, at skoledagen var for lang. Det er en markant stigning for begge elevgrupper sammenlignet med 2014 før implementeringen af reformen. Der er ikke noget i forskningen, der peger på, at den længere skoledag skulle have øget elevernes faglige udbytte, som intentionen var. Tværtimod synes trivslen at være lavere i takt med de lange skoledage – som eleverne tilmed også syntes var kedelige og ensformige.

Lone Anesen, som er matematiklærer på Strynø Skole, synes, det er ”virkelig godt”, at der er mulighed for at forkorte skoledagen: 

”På vores skole har vi sat timetallet ned ad flere omgange, så vi nu er to voksne i lidt flere timer. Og det er meget bedre end de lange skoledage. Børnene er så trætte, og jeg mener ikke, at en længere skoledag er for deres skyld. I syvende lektion kan man nærmest ikke engang have idræt”. 

Åben skole 

Var det noget med en tur til zoologisk have eller et samarbejde med det lokale erhvervsgymnasium? Følgeforskning har vist, at åben skole er det element i reformen, som skolerne har prioriteret allermindst. Brugen af åben skole-aktiviteter var faktisk generelt lavere i 2018 end i 2014, før folkeskolereformen rigtig trådte i kraft, siger skoleledere i undersøgelser. Lærer Lone Anesen er stor tilhænger af åben skole, men husker den indledende forvirring. 

”Jeg kan huske, at jeg var lidt i tvivl om, hvordan et element, der afhang så meget af andre, kunne komme rigtig ud og leve. Men nu bruger jeg rigtig meget åben skole. For mig handler det om at trække virkeligheden ind i skolen og vise eleverne, at det. vi lærer, kan bruges til noget. Vi har for eksempel fået udstillet billeder fra billedkunst på det lokale galleri og været nede at tale med håndværkerne i byen om, hvordan man laver arbejdstegninger”, siger Lone Anesen.

Følgeforskningens undersøgelser viser, at lærere og elever generelt er glade for at komme ud af skolen, og de vurderer, at eleverne lærer mere på den måde. Eleverne virker også til at trives med det. Men der er ikke tegn på, at det faglige udbytte stiger som følge af åben skole, måske fordi elementet kan være tidskrævende og dyrt, og det derfor bliver nedprioriteret mange steder. For Lone Anesen er det et spørgsmål om, hvad lærerne selv finder værdifuldt, siger hun. 

”Det er ikke mere tidskrævende, synes jeg, selv om jeg hører det fra andre. Tværtimod skal jeg jo kun bruge tid på at indgå aftaler med lokalsamfundet, og så kører den derfra. Så kan det godt være, at vi mangler fem sider i matematikbogen i slutningen af året, men så har vi lavet så meget andet. Det handler om, hvorvidt man synes, det er værdifuldt at trække virkeligheden ind i klasselokalet”. 

Mere samarbejde mellem lærere og pædagoger 

Ikke mere ekskluderende lærerværelser og ”dem og os”. Med reformen blev loven ændret, så skolerne fik mere frihed til at lade pædagoger varetage opgaver i skolen. Der var fokus på et styrket professionelt samarbejde især mellem lærere og pædagoger.

Ret hurtigt begyndte skolerne at ansætte flere pædagoger. Hvor der i skoleåret 2014/2015 var 6.259 pædagoger på skolerne, var der 8.984 i skoleåret 2018/2019. Pædagogerne blev oftest ansat i indskolingen, og typiske arbejdsopgaver er at varetage understøttende undervisning og lektiehjælp i samarbejde med en lærer.

Metin Yildirim, der har været skolepædagog i 12 år og nu er resursepædagog på Kildebjergskolen i Holbæk, er en af dem, der er glad for reformens fokus på pædagoger. 

”Før var vi meget adskilt, og vi sad også fysisk i forskellige rum. Jeg følte ikke helt, vi blev tænkt med i skoledagen, og ofte blev man ’sat til’ et eller andet. Sådan lidt radiatorpædagog-agtigt. I dag er det helt anderledes. Vi er med i lærerteamene på en helt anden måde, og vi er fælles om at udarbejde handleplaner og forberede. Vi er meget mere ligeværdige, og vi bruger hinandens kompetencer”, siger Metin Yildirim.

Der kan ikke ses nogen sammenhæng mellem brugen af pædagoger i undervisningen og elevernes faglige resultater. Men 94 procent af pædagogerne oplevede i 2018 i høj eller meget høj grad samarbejdet som værdifuldt. Det samme gjorde 63 procent af lærerne, og det er markant flere lærere end før reformen.

Kompetencedækning 

95 procent af undervisningstimerne i folkeskolen skal i 2020 varetages af undervisere med undervisningskompetence i det fag, de underviser i. Det blev fastsat som et mål i folkeskolereformen. Loven gælder stadig, men målet er blevet udskudt fra 2020 til 2025. Der blev samtidig afsat en milliard kroner i årene 2014 til 2020 til kompetenceløft af skolens personale.

Forskning viser, at reformelementet om kompetencedækning var meget højt prioriteret på skolerne. Ved reformens indtog var det 80 procent af undervisningstimerne, der blev varetaget af lærere med uddannelse i faget. Den andel er nu på 88 procent. Det er i høj grad i indskolingen og på mellemtrinnet, at der både nu og dengang er udfordringer med kompetencedækning.

Betydningen af fagkompetence viser sig at være beskeden, men den er der dog. Analyser viser for eksempel, at elever, der er blevet undervist af lærere med undervisningskompetence i dansk, til deres 9.-klasses afgangsprøve i dansk har fået en karakter, der i gennemsnit er 0,12 procentpoint højere, i forhold til elever, der er blevet undervist af lærere uden undervisningskompetence. 

 ”Det er ikke lykkedes at nå målet i 2020, så på den måde var ambitionerne alt for høje, og resurserne stod ikke mål. Men selve idéen om, at en god skole kræver gode, uddannede og efteruddannede lærere, har vist sig at være holdbar, fordi det faktisk gør en forskel for elevernes karakterer”, siger professor emeritus Lars Qvortrup.

De bedst kompetencedækkede fag i 2020 var fysik/kemi, dansk, fransk, matematik og tysk samt de praktiske/musiske valgfag. Fagene kristendomskundskab, natur/teknologi og billedkunst i indskoling og mellemtrin havde den laveste kompetencedækningsgrad.