Matematiklærer Charlotte Gyldenvang Nielsen taler om, hvor meget elektronik der er i alles hverdag. I elevernes mobiler. Og at elektronik vil være en del af alle job i fremtiden. Derfor er det vigtigt at have nogle teknologikompetencer, forklarer hun eleverne i 7. klasse på Skolen på Herredsåsen i Kalundborg.

»I skal arbejde med kodning, robotteknologi og design for eksempel her i matematik. Måske skabe jeres egen app eller designe et computerspil. I skal tænke systematisk, tænke i algoritmer«.

»Hvis man har en bageopskrift og skal bage en kage, så er der nogle grundlæggende ting, der skal være i orden, og rækkefølgen af ingredienserne er vigtig. I kan ikke tage mel og sukker og sætte det 25 minutter i ovnen. Så får I ikke en kage. Rækkefølgen er vigtig, og vi skal arbejde med løkker eller loops på engelsk«, siger hun som optakt til en simpel kodeøvelse.

En Angrybird skal nå en grøn gris. Den skal bevæge sig to gange fremad i et skema og en gang til højre, så rammer den grisen. Eleverne får besked på at slå lyden fra computerne, og så går de i gang med at arbejde i mønstre. Tal endelig sammen, lyder opfordringen fra læreren. Figuren går i en minilabyrint. Øvelserne bliver sværere, og næste introduktion handler om betingelser. For eksempel skal figuren gå på en bestemt måde, »hvis der er en sti til venstre«.

Sidemandsoplæring: Programmering er en win-win-situation 

»Jeg kan ikke finde ud af det«.

»Det er megalet«.

Kommentarerne er forskellige rundtom i lokalet. Nogle rækker hænderne op i tavs jubel, når de har klaret en bane, og alle er i gang med eller uden hjælp. Efter et stykke tid bliver eleverne bedt om at lukke computerne ned. Det er svært at stoppe dem.

»For nogle er det her det mest naturlige at gøre, og for andre kræver det en omstillingsproces. Man kan tage et skridt ad gangen, fordi det er visuel programmering. Man kan tage et skridt og se, hvad der sker.

'Betingelsen' er en vigtig blok, når man taler programmering, for computeren kan ikke tænke selv. I skal sætte blokkene sammen«, forklarer Charlotte Gyldenvang Nielsen og viser på den store skærm nogle forkerte sammensætninger, hvor figuren bevæger sig forkert, fordi rækkefølgen i blokkene er sat forkert sammen.

Charlotte Gyldenvang Nielsen fremhæver, at eleverne i opgaver som disse kommer til at tale matematik, og at det er en måde at visualisere matematikken på. »Det kan hjælpe nogle elever, der ellers har svært ved matematik. Her bliver det mere håndgribeligt for dem. Det er også muligt at repetere en del undervejs, når vi har øvelser med meget matematik i«.