Med røde T-shirts og “Vi er mere værd”-skilte slog sygeplejerskerne forrige sommer deres utilfredshed med lønnen fast med syvtommersøm. Frustrationerne var så store, at de modsagde deres egen organisation og stemte nej til aftalen, som Dansk Sygeplejeråd havde forhandlet sig til ved overenskomstforhandlingerne.

Men da den socialdemokratiske regering efter ti uger (ændret den 25/5) stoppede strejken, var det uden én ekstra krone i lønningsposen, i forhold til hvad parterne allerede havde været enige om ved forhandlingsbordet.

Til gengæld lovede regeringspartiet sygeplejerskerne et større opgør med uligeløn på det offentlige arbejdsmarked.

Det opgør ventes Lønstrukturkomitéen at komme med sine bud på, når den til juni er klar med sin analyse af lønstrukturerne på det offentlige arbejdsmarked. Herefter vil regeringen indkalde til trepartsforhandlinger om fordelingen af i første omgang en milliard kroner stigende til tre i 2030 til bedre løn og arbejdsvilkår i den offentlige sektor.

Dermed er banen kridtet op til, at ligelønsspørgsmålet på ny vækkes til live. Og dermed bekymringen for, at mange offentligt ansatte atter vil blive skuffede.

Hvad har det med lærerne at gøre?

På forhånd er der ikke meget, der tyder på, at trepartsforhandlingerne vil føje til lærernes løn. Men forhandlingerne kan få afgørende betydning for lærerne i forbindelse med næste års overenskomstforhandlinger mellem parterne.

Danmarks Lærerforening (DLF) er i gang med det forberedende arbejde med medlemsinvolvering, op til at foreningens delegerede skal vedtage lærernes overenskomstkrav på kongressen i september.

Lige nu er trepartsforhandlingerne og ligelønsspørgsmålet den altoverskyggende ubekendte faktor i lærernes og de øvrige offentlige organisationers arbejde frem mod næste års overenskomstforhandlinger. I værste fald kan lønspørgsmålet sende store grupper i konflikt og dermed overskygge de ellers positive forventninger, det private resultat har bidraget til.

For som altid giver de nye overenskomstaftaler på det private arbejdsmarked et vigtigt fingerpeg om, hvad de offentlige organisationer kan forvente.

Og her ser det umiddelbart rigtig positivt ud, hvis man spørger arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen på Københavns Universitet.

“Forudsat at inflationen falder, ser den private aftale rigtig pæn ud økonomisk, og der blev tilmed landet mange forbedringer af en række elementer, der ikke direkte har noget med løn af gøre”, siger hun om, hvad der fra arbejdsgiverside er blevet kaldt “en historisk dyr omgang”. De præcise lønstigninger kendes først efter de decentrale lønforhandlinger sidst på året, men alle er dog sikret en lønstigning på mindst fire procent.

Med andre ord gør de offentlige forhandlere sig nok forhåbninger om at kunne lande et resultat med væsentligt flere elementer, end det senest var tilfældet med OK21, der blev forhandlet hjem i skyggen af coronapandemien.

Er det private resultat et godt varsel?

Her få uger efter de privatansattes massive ja til nye overenskomster kalder formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen resultatet for “en kraftpræstation” fra forhandlerne på det private arbejdsmarked.

Forud for forhandlingerne var der ellers en reel bekymring for, at forhandlingerne kunne ende i en storkonflikt, og derfor var det formentlig også en lettet statsminister, der kunne konstatere, at de privatansatte valgte ikke at blande regeringens upopulære afskaffelse af store bededag ind i de private forhandlinger.

Det havde været noget nær den værst tænkelige start for Mette Frederiksens flertalsregering, hvis hun skulle have bedt sin beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S), om at blande sig i en konflikt blandt lønmodtagere, der efter den skrottede helligdag næppe drømte søde drømme om især det store arbejderparti.

Men da de privatansattes stemmer var talt op, var det et rungende ja med 79 procent og tilmed med en stemmedeltagelse, der ikke er set højere siden 1973.

“Jeg er fuld af anerkendelse over, at man har formået at forhandle gode resultater hjem, som begge parter er tilfredse med og med så stor opbakning fra arbejdstagers side. Det tegner positivt i forhold til vores forhandlinger”, mener lærernes formand.

Ud over lønstigninger indeholder overenskomsterne på det private arbejdsmarked elementer som mere betalt barsel, et større arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag og en styrkelse af tillidsrepræsentanternes rolle.

“Og så har nogle overenskomster forstærket fokusset på kompetenceudvikling. Så der er noget, vi sagtens kan blive inspireret af”, siger Gordon Ørskov Madsen direkte adspurgt til, hvad han ser af perspektiver i det private resultat.

Kan lønkampen slå skår i solidariteten?

Men inden lærernes organisation og de andre offentlige lønmodtagerorganisationer som for eksempel pædagogernes, socialrådgivernes, sygeplejerskernes og politiets organisationer sætter sig om forhandlingsbordet, vil ligelønsspørgsmålet tiltrække sig opmærksomheden.

For nogle faggrupper skal have tilført mere i lønposen end andre. Så meget står nogenlunde klart. Men hvem og hvor meget ved ingen endnu. Derfor går nogle offentligt ansatte rundt med store forhåbninger til, at netop deres lønsedler vil få et betydeligt løft, men for mange vil forventningerne ikke blive indfriet, vurderer lærernes formand.

“Forventningerne er skruet enormt op i nogle lønmodtagergrupper. De pågældende organisationer har derfor en opgave i forhold til at få skabt et passende forventningsniveau. For de får ikke alt, de godt kunne tænke sig. Det ved organisationerne også godt selv. Men det kan være svært at overbevise deres medlemmer om”, siger Gordon Ørskov Madsen.

Danmarks Lærerforening har offentligt markeret, at foreningen ikke mener, at lærerne bør stå forrest i køen, når der skal tildeles særlige lønløft. Det er vigtigere at gøre lærerjobbet mere attraktivt via forbedringer af arbejdsvilkårene, mener foreningen.

Forud for præsentationen af Lønstrukturkomitéens arbejde har lærernes formand ét meget klart overordnet håb til resultaterne:

“De må meget gerne udstikke nogle meget klare anbefalinger, så der er noget konkret at gå efter”.

Det ønske kan arbejdsmarkedsforskeren godt forstå. Nana Wesley Hansen har tidligere peget på, at lige netop lønrelationerne mellem de offentlige organisationer er noget af det, organisationerne historisk har haft svært ved at blive enige om indbyrdes.

Og trepartsforhandlingerne vanskeliggør desuden organisationernes normale koordinering af lønkrav, der ellers betragtes som et vigtigt våben i forhandlingerne.

“De står stærkere, når de står sammen. Men det er svært, når der er lagt op til en situation, hvor der netop skal gøres forskel, og der er nogle ret store lønmodtagergrupper, som meget længe har råbt op om et lønefterslæb. Samtidig står vi med en ny regering, der kan vise sig faktisk hellere at ville diskutere rekruttering end løn ved trepartsforhandlingerne. Det er spændende, hvad sådan et skift i fokus kan få af betydning”, siger Nana Wesley Hansen

Hun tilføjer, at forhandlingerne kan dreje sig om meget andet end løn. De kan ifølge forskeren også handle om emner som optaget på specifikke uddannelser og lovgivningsmæssige ting, der ikke er overenskomststof.

Hos lærerne er Gordon Ørskov Madsen ikke bleg for at tegne stregerne meget klart op for, hvad der er på spil, hvis lønmodtagerorganisationerne ikke er dygtige nok til at holde sammen om lønspørgsmålet.

“I værste fald ender det med, at vi ikke har et fællesskab på vores side af bordet. Det er en kæmpe opgave at forklare de lønmodtagergrupper med ret store forventninger, at de skal være glade for nogle kompromiser”, siger han.

Kan arbejdsgivernes krav udnyttes til egen fordel?

Uagtet de kommende trepartsforhandlinger er Danmarks Lærerforening godt i gang med en større række medlemsmøder om, hvad foreningen skal forsøge at opnå ved de kommende overenskomstforhandlinger.

Fra arbejdsgiverne er der på forhånd ikke lagt skjul på, at det altoverskyggende tema er at finde løsninger på den stigende mangel på arbejdskraft i den offentlige sektor. En forøgelse af arbejdsstyrken lyder umiddelbart ikke som noget, der rimer på forbedringer af arbejdsvilkår, men det er lærernes formand helt uenig i.

“Vi skal ikke finde nye storebededagsløsninger. Vi skal gøre mere for, at vi kan holde til at være på arbejdsmarkedet. Vi bruger i omegnen af 19 milliarder kroner om året på arbejdsbetinget stress. Det kunne være, at vi skulle sætte ind her”, siger han.

Lærerforeningen har gentagne gange peget på, at der som sådan ikke er mangel på uddannede lærere. Problemet er, at alt for mange af de læreruddannede arbejder alle mulige andre steder end i folkeskolen.

Derfor er vejen til flere læreruddannede i folkeskolen ifølge Lærerforeningen at forbedre lærerjobbet. Og som Folkeskolens artikelserie “Hold på lærerne” har sat fokus på, er der en række tidspunkter i lærerlivet, det kan give mening at være særligt opmærksomme på i forhandlingsrummet.

“Vi skal have de nyuddannede bedre i gang med deres arbejdsliv, så de ikke forlader skolen allerede efter to år. Og der er også arbejdskraft at hente i at holde længere på seniorerne ved at give dem mulighed for at gå ned i tid”, peger han på som to konkrete faser i lærernes arbejdsliv, hvor han ser lavthængende frugter i forhold til at øge arbejdsudbuddet på skolerne.

Endnu har Lærerforeningen ikke lagt sig fast på sine prioriteringer frem mod næste års forhandlinger. Det sker først på foreningens kongres til september. Til den tid håber lærerformanden, at trepartsforhandlingerne er overstået.

Ellers forudser han en meget hektisk afsluttende fase frem mod overenskomstforhandlingerne.

“Hvis organisationerne skal have nogen som helst chance for at tænke i løsninger, skal der ligge en trepartsaftale i det tidlige efterår. Ellers kan vi ikke nå processerne. Det håber jeg, at Christiansborg forstår”, siger Gordon Ørskov Madsen.

“Tænk på alle de organisationer, der skal blive enige og prøve at finde konkrete løsninger. Derfor er vi også allerede nu nødt til at tage hul på at tænke i forskellige løsninger, og det er vi også i gang med i forhandlingsfællesskaberne”.

Og hvor stor er risikoen så for, at ligelønsspørgsmålet har potentiale til at udvikle sig til konflikt på det offentlige arbejdsmarked til næste år?

Det er svært at spå om, peger arbejdsmarkedsforskeren på.

“Svaret er nok, om man er interesseret i at have en konflikt, hvis man kan få nogle gode resultater ved forhandlingsbordet”, siger Nana Wesley Hansen.