Madkundskabsforening: Få de uddannede lærere tilbage til faget

Madkundskab er blandt de fag i skolen, hvor skolerne udnytter lærernes kompetencer dårligst, viser tal fra Undervisningsministeriet. Brug de madkundskabsuddannede i skolen, lyder det fra Foreningen for Madkundskab.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skolernes udnyttelse af madkundskabslærernes undervisningskompetencer ligger helt i bund. Faktisk bruger skolerne kun 36 procent af de lærere, som rent faktisk er uddannet i faget. Det er faktisk kun samfundsfag, hvor skolerne udnytter lærernes kompetencer dårligere end madkundskab, viser Undervisningsministeriets opgørelse af kompetencedækningen i folkeskolen.

Flere lærere underviser i eget fag 

Tallet overrasker ikke formand for Foreningen for Madkundskab Lone Carlson.

"Med 98-uddannelsen og de fire linjefag på seminarierne blev der pludselig øget fokus på hjemkundskab, og de første par år blev der uddannet mange i faget, som aldrig fik sat det i spil, da de kom ud i folkeskolerne. Man regulerede ved at begrænse adgangen for de studerende til faget på seminarierne, og nedlagde det flere steder", fortæller Lone Carlson.

Hun mener, at faget på skolerne i en årrække blev brugt som en form for 'belønning' fra skolelederne til enkelte lærere.

"På skolerne har der været en tendens til, at skolelederne gav faget som en slags hygge/belønning for klasselæreren, som så lige kunne hygge sig med klassen".

Svært for nyuddannede at komme til faget

Hun fortæller, at på mange skoler har det været sådan, at en lærer fik ansvaret for tilsyn med lokalet og for det meste af undervisningen.  

"Mange steder herskes der nidkært over faget og lokalet, for hvis ikke det bliver holdt med hård hånd og myndighed, så forsvinder alting fra lokalet, og der opstår et syndigt rod", lyder det fra Lone Carlson, som understreger at den organisering betyder, at det kan være svært for nyuddannede at komme til at undervise i faget.

"Med en primæransvarlig er der mange af de nyuddannede, der aldrig er kommet til faget. Ligesom de har måttet slås for at få lov til at undervise, fremfor klasselæreren. Så dem, der er uddannet, men ikke har fået tilkæmpet sig retten til at undervise i faget, har med tiden accepteret det. Og det vil så vise sig omkring kompetencedækningen".

Lone Carlson opfordrer skolerne til at lokke de madkundskabsuddannede tilbage til faget.

"For at indfri 2020-målet og måske ikke efter-og videreuddanne flere end nødvendigt eller få et efterslæb på at få uddannet nok, så må det handle om at finde frem til dem, der er uddannede, men nærmest har glemt det, eller har fået rettet fokus andetsteds, og så få dem retur til madkundskab".

Succes: Flere madkundskabslærere er uddannet i faget

Og måske er det allerede sket på nogle skoler. I hvert fald er der gennem de sidste år sket en øgning af kompetencedækningen i faget. Siden sidste år sket en lille stigning på 2,6 procentpoint i kompetencedækningen i faget, viser tallene om kompetencedækning i folkeskolen. Det betyder, at 73,2 procent af madkundskabstimerne i folkeskolen nu har en uddannet madkundskabs-lærer ved roret.