Psykolog: Sådan skaber du et godt klassemiljø for børn med traumer

Traumer hos børn viser sig på mange måder. Som psykolog for traumatiserede flygtningebørn og deres familier, møder jeg børn, som er plaget af kropslige symptomer som mave- og hovedpine og en generel fornemmelse af udmattelse. Fysiske smerter er de mest almindelige symptomer.

Følelsesmæssigt hører jeg ofte om irritabilitet, vagtsomhed, uro, nervøsitet eller en overvældende tristhed. De fleste børn beskriver, at følelserne er svingende og svære at rumme, mens tanker om fortiden gør ondt.

Jeg har behandlet flere børn med kompleks traumatisering og lært, at de også kan have ondt i adfærden. De finder ofte sig selv agere aggressivt eller udadreagerende, hvilket for andre kan virke ude af kontekst eller overdrevent. Også for dem selv.

Spørger jeg til følelser, tanker og intentioner bag adfærden, har de ingen forklaring og fortæller, at de ikke kan regulere handlingerne og impulserne, som også kommer bag på dem selv.

I mit terapirum arbejder vi med at identificere hvilke følelser, der forbindes med bestemte kropslige fornemmelser. Det er en lang og svær proces, fordi det kræver, at vi kigger tilbage på traumerne og bearbejder det, der skete, for at placere hændelserne og følelserne i fortiden.

Hjælp og støtte til traumatiserede børn i skolen

De fleste i skolealderen er ved at udvikle et filter, som sorterer og bearbejder nødvendige stimuli. De bliver distraheret af støj i matematikundervisningen, men kommer alligevel hjem med vigtige pointer, som de kan bearbejde.

Et traumatiseret barnesind er ofte kaotisk og forstærker den ’unødvendige’ støj, fordi det har været livsnødvendigt. Deres sind og nervesystem lærte på den hårde måde, at overlevelse kræver handling på lyde og larm.

Dette er svært – men muligt – at aflære, med en tydelig og forudsigelig struktur i skoledagen og ved hjælp af en lidt ensformig ramme både følelsesmæssigt, visuelt og kropsligt. Minimer farvespil på vægge, fasthold siddepladser og indretning igennem længere tid, skab en vane om flere påmindelser om ændringer og forbered barnet i god tid på afvigelser.

Pauser med aktivering af sanserne

Når et traumatiseret barn er uroligt, er det oftest en undgåelsesstrategi. Er der ro, får tanker og følelser plads. Det kan være skræmmende. Ikke kun fordi tankerne kan falde tilbage på traumatiske oplevelser, men også fordi de følelser, der følger med, kan være overvældende og afsløre barnets egentlige tilstand. Mange børn udviser en urolig adfærd op til et flashback eller angstanfald.

Hvis man ser, at barnet begynder at blive uroligt eller opføre sig mere forstyrrende, er det en god ide at henvende sig ved hjælp af øjenkontakt, en beroligende hånd på skulderen eller på anden måde fastholde barnet i nuet ved hjælp af sanserne. Lav aftaler om, at barnet har en fluffy lommebamse, kolde terninger, dufteglas eller andet, som stimulerer sanserne og beroliger, med i skole.

Forståelse frem for straf

At have ondt i adfærden er lige så smertefuld som ondt i maven eller følelserne – det er et andet udtryk for samme smerte. Omgivelsernes forståelse er det bedste værktøj til regulering, og hensyn er helende.

Det er en god ide at normalisere, at reaktioner på voldsomme hændelser er forskellige, og at det er almindeligt at reagere på ubehagelige oplevelser, både ydre og indre. Hvis det bliver tydeligt, at barnet har brug for en pause, så inviter til et par minutter udenfor klasselokalet som en hjælp fremfor en straf.

Det mindsker skammen hos både barnet og forældrene. Det er dog vigtigt, at barnet ikke efterlades uden en tydelig tidsramme eller aktivitet. Bed eventuelt barnet om at bruge sin ekspertise i at male mandalas, jonglere med bløde bolde eller andet, som aktiverer krop og sanser. Aftal antal minutter, inden barnet bliver hentet, og aftal antal gentagelser. Det bedste er, hvis der er en voksen til stede.

Du, som lærer, skal vide, at der er specialiseret hjælp at hente på traumeklinikker som DIGNITY, både til børn, forældre og fagprofessionelle.