Sommerferiens frihed kan blive til ensomhed: Sådan hjælper du udsatte elever

Snart er det sommerferie, og de fleste elever glæder sig til lune aftener, friere rammer og færre krav. En pause fra hverdagens strukturer og pligter er noget, vi nyder i sommeren. Men for et barn med traumer kan sommerferien have den modsatte effekt.

I mit arbejde som psykolog for nogle af landets mest udsatte børn med flugterfaring, møder jeg familier og fagprofessionelle, som oplever, at sommerferien nærmest slår børnene tilbage i deres udvikling og trivsel.

De faglige og sociale færdigheder, de har opnået i skolesemestret, har en tendens til at blive fastlåst eller i værste tilfælde gå tabt i uger, hvor vi andre lader op og måske nyder rejser, nye oplevelser og familiemæssig nærhed.

Når et barn har oplevet krig, flugt, vold og kaos er rutinen ofte et fast holdepunkt i hverdagen. En struktureret skoledag indebærer en forudsigelighed og former en ramme, som giver ro til et ellers kaotisk barnesind. Rammerne giver mere plads både til den faglige og den sociale udvikling. Forudsigeligheden kan hjælpe med at holde flashbacks i skak.

Sommerferien kan derfor virke lang og svær at forholde sig til for børn, som netop har brug for rammer. Når der er tale om børn fra flygtningefamilier, ser jeg også ofte, at forældrenes egne traumer, fattigdom, manglende netværk og viden om byens, skolens og SFO'ens sommertilbud spiller en rolle i forhold til, hvor god en sommerferie bliver for børnene. Flere børn med traumer efter flugt og krig går en ferie i møde uden planer og rammer, hvor frihed bliver til ensomhed.

Så hvordan hjælper vi bedst barnet til en god ferie – og tilbage på skolebænken igen bagefter?

Forberedelse: Overblik over hvilke ferier, der venter

Det kan være en god ide at forberede børnene på ferier og helligdage i længere tid. Lav et overblik i klassen om hvilke ferier, der venter, og hvor lang tid de varer. Bed klassen om at komme med forslag til, hvad man kan at lave i ferierne, og hvad mulighederne er i lokalområdet. Lad børnene sætte sig i hinandens sted eller forholde sig til opdigtede situationer for at opmuntre til nysgerrighed på tværs af kulturer, privilegier, og muligheder.

Stil spørgsmålet om, hvordan de ville bruge deres sommer, hvis ikke de kendte sproget, hvis de boede i et nyt land, hvor de ikke kendte mulighederne, eller hvis de var helt uden penge. Og omvendt, hvis de havde alle muligheder og alle penge i hele verden, hvad ville de så lave?

Oplysning: Aktiviteter og tilbud for alle

Gør viden om mulighederne for aktiviteter og tilbud i skolens og kommunens regi tilgængelige for alle. Tal højt med klassen og forældrene om aktiviteterne og beskriv tilbuddene konkret og tydeligt, så det lyder lige så fristende for alle i klassen. Der er ingen skam i at bruge tilbud, som er for alle.

Forudsigelighed: Hvad forventes af eleven efter ferien?

De fleste forældre ved, hvad næste klassetrin byder på, og det kan de fortælle til deres børn. Mange børn med flygtningebaggrund, kommer fra en anden klasse- og udviklingsinddeling, og nogle børn har måske endda været udenfor skolesystemet i længere tid på grund af krig.

Derfor er det vigtigt, at det tydeligt ridses op for både børn og forældre, hvad der forventes i det kommende skoleår, både fagligt, socialt og af generelle færdigheder. Hvis der er noget, som barnet mangler at lære, for eksempel at møde til tiden, smøre egen madpakke eller binde sko, kan færdighederne gives som en opmuntrende opgave, der skal læres og løses i løbet af sommeren sammen med forældre eller netværk.

Når børnene mødes igen første skoledag, er det en god ide at stille inkluderende spørgsmål til deres sommer. Det kan for eksempel være: ”Hvad lavede du på sommerens varmeste dag, hvem var du sammen med, hvad var din yndlingsaktivitet på de dage, hvor det regnede?”.

 Alle børn, uanset kulturel, social og økonomisk baggrund, kan forholde sig til en varm dag på legepladsen eller en regnfuld dag foran flimmerkassen.

God sommer til alle!